Flertal i København vil have karakterfrie folkeskoler
Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation ser positivt på forslag om karakterfrie folkeskoler.
Mindst 10 folkeskoler i København bør eksperimentere med karakterfri skolegang i 8. og 9. klasse.
Sådan lyder forslaget fra SF, som et flertal i Københavns Borgerrepræsentation netop har besluttet sig for at arbejde videre med.
Helt konkret indebærer det et forsøg, hvor udvalgte afgangsklasser kun får karakterer ved eksamen, og når der gives årskarakterer.
Alle partier bortset fra Venstre, Konservative og Liberal Alliance var positivt stemte overfor forslaget.
Og det er Klaus Mygind, afsenderen af forslaget, godt tilfreds med.
- I det forslag vi nu har stillet, der vil det være de skoler, som gerne vil være med, der tilmelder sig og samtidig forpligter sig til at lave en evaluering af forløbet. Det bliver en opgave mellem kommune og skole, siger gruppeformanden for SF i København.
Forslaget er udvalgshenvist til Børne- og Ungeudvalget, der nu står for at lave en vurdering af, hvorvidt forslaget skal sendes til undervisningsministeriet.
Mere fokus på udvikling, frem for en god karakter
Ifølge Klaus Mygind fra SF er formålet med forslaget at fjerne fokus på tallet i sig selv, og i stedet fokusere mere på elevernes personlige udvikling. Det har han tidligere udtalt til TV2 Lorry.
Derudover mener han, at man ved at slippe for karaktergivning, kan aflaste pressede lærere og give et frirum til alternative former for evaluering.
- Det tror jeg, vi får bedre elever ud af, der i sidste ende får bedre karakterer, siger han.
Karakterfri skole kan give eleverne en slem overraskelse
Hos Venstre deler man ikke helt SF's entusiasme.
Partiet, der stemte nej til forslaget, frygter, at det uden karakterer vil blive svært at danne et retvisende billede af, hvordan eleverne klarer sig i skolen.
Karaktererne er et enormt god måleredskab, både for den enkelte elev, men også for os som beslutningstagere
- Karaktererne er et enormt god måleredskab, både for den enkelte elev, men også for os som beslutningstagere, siger Jens-Kristian Lütken fra Venstre.
Hvis eleverne udelukkende evalueres ud fra mundtlige samtaler, så frygter han, at der vil være elever, der ikke får den opmærksomhed, der er nødvendig.
- Der er ingen tvivl om, at man sagtens kan blive bedre til at evaluere med den enkelte elev, men det ene udelukker ikke det andet, og det med at fjerne karakterer helt, det er den forkerte vej at gå, siger han til TV2 Lorry.
Også hos de Konservative frygter man, at afskaffelsen af karakterer, vil gøre det svært at finde ud af, hvor eleverne ligger rent fagligt, og dermed hvordan man kan hjælpe eleverne bedst muligt.
- Man er nødt til at have en eller anden evaluering af eleverne for at vide, at de lærer det, de skal. Hvis man fjerner karaktererne helt, og det først er til afgangsprøven, de får en afsluttende karakter, så risikerer man, at nogle får en slem overraskelse og finder ud af, at de ikke fagligt er der, hvor de burde, siger Jakob Næsager, der er gruppeformand for Konservative i København.
Hvis man fjerner karaktererne helt, og det først er til afgangsprøven, de får en afsluttende karakter, så risikerer man at nogen får en slem overraskelse
Forslaget er nu sendt videre til Børne- og Ungdomsforvaltningen, der skal udarbejde en vurdering af, hvorvidt skolerne mener, det er en god idé.
- Jeg regner med, at de går i gang med arbejdet til efteråret, og min forestilling er, at skolerne kan tilmelde sig forsøget fra næste skoleår, siger Klaus Mygind fra SF til TV2 Lorry.
