"Nu kan vi realisere det, som rigtigt mange i København længe har været enige om."
Det var en glad overborgmester, som TV 2 Lorry i dag talte med, efter et flertal af politikerne på Christiansborg havde stemt for affredningen af tre naturområder i København.
- Det er det, der gør, at vi kan få de boliger, som vi som by har brug for for at følge med det stigende antal af nye borgere. Men det er også nødvendigt for at få den indtjening, der gør, at vi kan betale for den metro, vi i byen holder så meget af, siger Frank Jensen til TV 2 Lorry.
Oprindeligt skulle metroen være finansieret af et byggeri på Ørestad Fælled Kvarter på Amager Fælled - det område, der også er kendt som den gamle strandeng.
Det projekt måtte dog droppes efter massiv modstand fra tusindvis af borgerne, hvorfor politikerne var nødt til at finde alternative byggegrunde til at finansiere metroen.
- Stort set alle var jo enige om, at det var en rigtig dårlig idé at bygge på Strandengen, fordi det var det naturområde, der havde størst biodiversitet og den største naturmæssig værdi på Amager Fælled. Derfor måtte vi så på rådhuset finde en anden løsning, som jeg er meget glad for i dag er blevet bakket op fra Christiansborg.
Statslig opbakning til kommunalt ønske
Den løsning blev, at den gamle strandeng blev fredet, mens andre områder blev affredet, så der her kan opføres boliger og erhverv og gælden hos det kommunalt ejede selskab By og Havn kan blive indhentet.
De tre områder, som Borgerrepræsentationen i København havde peget på, var alle fredede områder. Derfor har det krævet, at staten gik ind og fjernede fredningen.
Noget, der altså i dag er blevet en realitet.
- Det giver os så en sammenstykning af byggefelter, der i dag giver de 1,3 millarder kroner, som vi har brug for for at kunne finansiere metrobyggeriet, siger Frank Jensen.
Et af de områder, der i dag er blevet affredet er Lærkesletten, der ligger i den sydvestligste del af Amager Fælled. I dag ligger her et vandrehjem, men i fremtiden er planerne, at der skal opføres omkring 2.000 boliger.
Oprindeligt skulle der her være placeret en campingplads, som nu i stedet rykkes til Bellahøjmarken nær Utterslev Mose, hvor der i forvejen findes en campingplads.
Det område bliver dog også ændret i sine fredningsbestemmelser, så der i fremtiden kan drives større campingplads hele året rundt mod de nuværende fire måneder, der er åbent.
Det andet ny-affredede sted er ved Selinevej nær motorvejen på Kalvebod Fælled, hvor der i fremtiden skal opføres 81.000 kvadratmeter erhverv. Samtidig med det skal der også bygningsfortættes i Ørestad, så man understøtter den øgede brug af den kollektive transport i form af Metro.
Det sidste sted, som også er det sted, der har mødt størst modstand, er ved det grønne åndehul Stejlepladsen i Københavns Sydhavn, hvor der nu skal opføres 550 boliger.
Stadig mange modstandere
Men langt fra alle er ligeså begejstrede for dagens affredninger som overborgmester Frank Jensen. Foran Christiansborg var en gruppe demonstranter i dag mødt op for at vise deres utilfredshed.
- Fredninger er til for at beskytte os mod økonokmisk interesse, og de er til for at vare for evigt. Nu skaffer folketinget penge til sig selv med en lov udelukkende til sig selv, som ophøver fredningerne på byens grønne områder. Det er fuldstændig uhørt, siger Knud Erik Hansen, der er næstformand for Danmarks Naturfredningsforening i København.
Affredningerne træder først i kraft d. 1 april, og derfor ønskede By og Havn ikke at kommentere på de konkrete planer endnu.
Overborgmester Frank Jensen garanterer dog, at det hele vil blive gennemført, så alle kan acceptere resultatet.
- Når vi skal bygge derude, skal vi selvfølgelig gøre det i tæt dialog med de lokale, så vi bevarer det, som giver et godt liv og nogle gode rammer for både besøgende, men også dem, der bor der, siger han.
Nedenfor kan du se et indslag om dagens afstemning i Folketingsssalen, hvor et politisk flertal stemte for at affrede tre grønne naturområder i København.
