Oversigt

Seneste nyt

Aktivist blokerede vej og blev ramt af bil

En aktivist fra gruppen Nødbremsen, der demonstrerer mod anlæggelsen af nye motorveje, er onsdag morgen blevet ramt af en bil i forbindelse med en demonstration på Enghavevej.

Det oplyser Københavns Politi til TV 2 Kosmopol. 

- Aktivisten blev ramt af en bil med ganske lav hastighed, og der er ikke sket nogen personskade. Derfor skal vi nu i gang med at undersøge, hvad der præcist er sket, siger vagtchefen ved Københavns Politi, Henrik Svejstrup. 

Der er ikke rejst nogen sigtelse mod hverken bilisten eller aktivisterne. 

- De ni aktivister, der her omkring klokken otte blokerede for trafikken fik et påbud om at flytte sig væk fra vejbanen, og det har de efterkommet, siger han. 

Ifølge politiet så flyder trafikken igen som normalt.