Over 1.000 har fået dobbelt straf på Christiania
Flere end 1000 mennesker har fået en fordobling af den normale straf, fordi de har besiddet eller solgt hash på og ved Christiania.
Det er sket, efter at Københavns Politi besluttede at indføre en såkaldt skærpet strafzone i området. Zonen blev indført 10. januar i år.
Frem til 4. november i år er der rejst i alt 1689 sigtelser, der er omfattet af strafskærpelsen. Det fremgår af en aktindsigt fra Københavns Politi som Ritzau har søgt.
I politiets operative specialafdeling vurderer chefen, vicepolitiinspektør Simon Hansen, at den dobbelte straf i sig selv har haft en præventiv effekt.
- Vi har hørt, at nogle ikke gider mere, når de har udsigt til mange måneder i fængsel, siger Simon Hansen. Men den dobbelte straf er kun et af flere redskaber, bemærker han.
Del denne artikel
Vejdirektoratet: Sådan bliver juletrafikken
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
Del denne artikel
Før boede de i byen - nu youtuber de sig til, hvordan man slagter et lam
Adam og Karen Bloksgaard boede og arbejdede i København, men en drøm om et liv tæt på naturen fik dem til at kaste sig ud i en ny tilværelse som vinbønder.
Skadedyrbekæmper igennem 45 år har ikke oplevet noget så voldsomt før
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024. Derfor vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne.
Og det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Del denne artikel
Dansk Folkeparti reagerer på borgmesters opråb: Vil registrere muslimske modtagere af julehjælp
”Enhedslisten spilder vores penge på indvandreres førtidspension. Der kunne vi jo starte”, siger DF’s Mette Thiesen til borgmesters ønske om mere og andet end julehjælp til trængte.
Psykisk mistrivsel fylder i julen hos Børnetelefonen
Børnetelefonen og HØRT forventer at få travlt i juledagene med opkald fra børn og unge, for hvem juledagene sværere at komme igennem.
Børns Vilkår oplever en stigning i andelen af henvendelser, som omhandler psykisk mistrivsel. Fra 2021 til 2023 er andelen steget fra 22,4 procent til 28,8 procent.
Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår, som Børnetelefonen og HØRT hører under, oplyser, at spiseforstyrrelser kan være svære at håndtere i julen.
- Der er en del unge, der kæmper med spiseforstyrrelser, og der kan være nogle forventninger om, at der skal spises store mængder mad sammen. Og det kan give anledning til konflikter i nogle af familierne, siger Kjeldahl.
Derudover er der nogle skilsmissefamilier, som vælger at holde jul sammen, men ikke formår at holde den gode stemning, uddyber han.
Rasmus Kjeldahl nævner også, at der bliver åbnet mange øl og flasker med rødvin i julen, hvilket kan få det til at kamme over og føre til omsorgssvigt i familierne.
Del denne artikel
Resistent hudsvamp fra Asien spreder sig i Danmark
Det begynder som en lille rød plamage på huden, og så vokser det udad i en ringformet zone med skæl på.
Sådan beskriver Ditte Marie Saunte, overlæge på Herlev og Gentofte Hospital og formand for Europæiske Hudlægers Svampeudvalg, en resistent hudsvamp, der er dukket op i Danmark.
Der er tale om svampen "Trichophyton mentagrophytes genotype 8". Den stammer fra Asien, og det første tilfælde af svampen i Danmark blev opdaget i 2018.
Svampen er resistent overfor det mest anvendte svampemiddel. Det gør den svær at behandle. Tilmed spreder den sig hurtigt til store dele af kroppen.
- Nogle patienter vågner om natten på grund af kløe, så det påvirker deres livskvalitet. Og så er det socialt hæmmende, siger Saunte.
Udover det udbredte udslæt, og at den spreder sig hurtigt, er svampen ikke farlig, tilføjer Ditte Marie Saunte. Hun understreger, at de danske tilstande "heldigvis" er et godt stykke fra den epidemi, man ser i Asien.
Del denne artikel
Borgmester slår julehjælps-alarm: Nu søger danskere i job også
Antallet af ansøgninger til Københavns Kommune er næsten fordoblet på kun tre år. "Flere og flere familier, hvor forældrene er i arbejde, søger om julehjælp, fordi kassen er tom".
Politiet finder større mængde fyrværkeri i garage
Nordsjællands Politi har lørdag aften fundet en større mængde fyrværkeri i en garage i Gentofte.
Det oplyser vagtchef Rune Mandrup til TV 2 Kosmopol.
- Der er mere, end den normale forbruger har, og hvad der er lovligt at have, men der ikke tale om hele paller. Nu skal vi have beredskabet herud, så vi kan få registreret det, siger han.
Han oplyser videre, at det ikke har været nødvendigt hverken at evakuere beboere i nærheden eller tilkalde forsvarets ammunitionsrydningstjeneste i forbindelse med fundet.
- Det ligner umiddelbart fyrværkeri til forbrugermarkedet, så der er altså ikke tale om kanonslag eller lignende.
Politiet har hverken sigtet eller anholdt nogen i sagen, men de er i kontakt med ejeren af garagen.
De vil være til stede på adressen nogle timer endnu.
Del denne artikel
Minister vil skærpe krav til taxachauffører efter flere sager om overgreb
Der er behov for at kigge på de krav, der stilles til taxachauffører, og transportminister Thomas Danielsen (V) har derfor indkaldt taxaforligskredsen til en evaluering af den danske taxalov.
Der har nemlig de seneste år været flere sager om taxachauffører, der har begået overgreb mod deres kunder.
Ministeren peger derfor på, at de såkaldte vandelskrav - krav om pålidelighed, etik og integritet - skal tages op til eftersyn.
- Vi skal have væsentligt skærpede vandelskrav. Altså skærpede krav til, hvordan man får et chaufførkort og får lov at køre med mennesker - som jo også nogle gange er mennesker i en sårbar situation af den ene eller anden art. Det kræver en høj etik, siger han til Ekstra Bladet.
Ifølge mediet KøbenhavnLIV har der i hovedstadsområdet været fem sager om taxachauffører, der har begået overgreb mod deres kunder, i perioden fra juni 2022 til december 2024.
I starten af december lancerede Dantaxi et klistermærke, som chaufførerne kan køre med, hvis de lever op til en række krav.