Blev anbefalet specialskole, men alligevel blev syvårig med særlige behov sendt i folkeskole

Hverdagen kan være udfordrende for forældrene Thandi Dyani og Rasmus Allin. Deres søn har nemlig infantil autisme, der betyder, at han har nogle særlige behov.

- Der er nogle meget specifikke ting, han vil lege med, og nogle gange er det svært for ham at overbevise andre om, at de skal lege med det samme, fortæller den ene forælder Thandi Dyani. 

Det oplever TV 2 Kosmopol, da vi besøger familien på Nørrebro. Interviewet med forældrene var gjort klar inde i stuen, men deres søn ville se en piratfilm inde i stuen, og derfor var vi nødsaget til at lave interviewet på et interimistisk børneværelse. Efter aftale med forældrene har vi valgt ikke at bringe sønnens navn.

Han er syv år gammel og skal starte i skole, men på grund af hans diagnose har forældrene  fået lavet en erklæring fra Børne- og Ungdomspsykiatrien på Bispebjerg Hospital, og her er meldingen ikke til at tage fejl af.

- De anbefaler så, han skal gå på specialskole. Det siger psykiateren direkte til os, at hun anbefaler, at han skal gå på specialskole, forklarer den anden forælder Rasmus Allin.

Men på trods af anbefalingerne fra psykiateren beslutter kommunen halvanden måned før skolestart at sende deres søn på en almindelig folkeskole.

- Han har været helt vildt spændt på at starte i skole, men allerede nu, efter de tre første uger, hvor han kun har været der tre og en halv time om dagen, fordi vi ville skåne ham, kommer han hjem og siger, han er dårlig til at gå i skole, fordi han godt kan fornemme, han er anderledes, siger Thandi Dyani.

Langt fra den eneste

Og det er en tendens, som Københavns Lærerforening er begyndt at se mere af det seneste stykke tid.

En ny medlemsundersøgelse af 804 lærere, som foreningen har fået lavet, viser, at 81 procent af de adspurgte lærere har én eller flere elever, de mener, burde modtage undervisning i et specialiseret tilbud.

- Vi kan se, der er en bevægelse i gang, og lærerne oplever ikke at kunne lykkes med de elever, de har. Der skal noget andet til, og derfor vurderer jeg, at de ikke er klar til at tage imod de elever, der har specielle behov, fortæller Katrine Fylking, der er formand for Københavns Lærerforening.

Mere inklusion på vej

Men der er lagt op til mere inklusion i Københavns folkeskoler. Politikerne har bedt Børne- og Ungdomsforvaltningen om at udarbejde en analyse af, hvad det kræver, hvis den almene folkeskole skal kunne rumme flere børn med forskellige udfordringer.

Siden 2018 er antallet af børn i specialtilbud i København steget fra 4,6 til 5,6 procent, og en fremskrivning viser, at det tal vil stige til 7,3 procent i 2030, hvis ikke der bliver gjort noget.

Derfor skal det tal ned på 3 procent over en tiårig periode, foreslår forvaltningen. Og Københavns Kommune er langt fra de eneste, der har oplevet en stigning på specialområdet.

- En analyse fra Benchmarkingenheden fra i år viser, at segregeringen er steget i 83 ud af landets 98 kommuner bare over de seneste par år, fortæller Thyge Tegtmejer, der er seniorforsker ved Vive.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Farligt at sætte konkrete tal på

Ifølge Thyge Tegtmejer er det nødvendigt at se på, om man kan rykke flere børn fra specialtilbud over i den almene folkeskole.

- Der er så stor forskel på prisen for de her to typer tilbud, og det er to så sammenhængende kar, så når kommunerne bruger flere penge på specialtilbud, risikerer man, at almenskolerne bliver drænet, forklarer han.

Politikerne skal tage stilling til analysen på et udvalgsmøde onsdag, og derfor kan meget nå at ændre sig.

Men både Vive og Københavns Lærerforening er bekymret for, at der fra forvaltningens side er sat konkrete tal på, hvor mange elever der skal gå i specialtilbud på sigt.

- Jeg mener tre procent er urealistisk, der skal ikke sættes måletal på. Vi skal se på, hvilken skole vi ønsker, og at børn skal have ret til det tilbud, der passer til dem, fortæller Katrine Fylking, der bliver suppleret af Vive.

- Det kan medføre en ulighed i adgangen til støtte for de børn, der står først i køen i løbet af skoleåret, og så de børn, der kommer længere hen i rækken, siger Thyge Tegtmejer.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

100 millioner er ikke nok

Lige nu er der lagt op til, at inklusionen skal finansieres via penge, der bliver frigjort fra de færre børn i specialtilbud – samtidig skal der tilføres 100 millioner kroner om året i de første fire år.

- Vi har i det sidste år på skoleområdet alene lavet besparelser for 95 millioner kroner. 100 millioner vil ikke gøre en forskel, i forhold til at skolerne bliver mere klar til at have et bredere alment begreb, siger Katrine Fylking.

Børne- og Ungdomsforvaltningen har ikke ønsket at stille op til et interview, men skriver blandt andet i et skriftligt svar:

’Forvaltningen har lagt op til, at politikerne finder midler til at skabe en varig forandring til gavn for flest mulige børn med Budget 2025. Det skal ske i et tempo, hvor de børn, der i dag har et særligt tilbud ikke skal opleve flere skift, og hvor daginstitutioner og skoler kan udvikle deres praksis.’

’Børne- og Ungdomsforvaltningen har overdraget indstillingen til politikerne og afventer deres drøftelser’, siger Gitte Lohse, der er faglig direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Hvad politikerne finder ud af, må vi vente at se - men familien på Nørrebro håber ikke, at flere kommer til at ende i samme situation som dem.

- Jeg har aldrig nogensinde følt mig så magtesløs, og jeg troede da alle børn havde ret til en ordentlig skolegang, men det er åbenbart ikke tilfældet på specialområdet, slutter Thandi Dyani.