Bookinger vælter ind til nyudråbt michelinrestaurant: "De vil have et bord 'whenever'"

Københavnsk restaurant modtog sin første michelinstjerne blot 81 dage efter åbningsdagen. Nu vælter de sig i henvendelser.

I dag, tirsdag, flyttede splinternyt nyt inventar ind på Restaurant Aure på Holmen i København.

En michelinstjerne og et trofæ for Young Chef Award 2024.

Den helt nye hæder kan allerede mærkes på antallet af restaurantens bookinger. 

Det glæder ejerne Emma Nørbygaard og Nicky Arentsen.

- Vi har fået 420 bookinger siden i går. Folk siger, at de vil have bord "whenever", siger general manager og medejer Emma Nørbygaard. 

Der skulle kun gå 81 dage efter åbningsdagen af parrets hjertebarn, før at kæresteparret modtog deres første michelinstjerne. 

Restaurant Aure åbnede nemlig den 7. marts 2024, og 27. maj - altså i går - løb den første eftertragtede stjerne ind til det gamle krudthus, hvor Aure har til huse. 

Young Chef Award 2024 er blevet stillet på øverste hylde i restauranten.
Young Chef Award 2024 er blevet stillet på øverste hylde i restauranten.
Foto: Lærke Valentin/TV 2 Kosmopol

Samtidig modtog Nicky Arentsen også talentprisen Young Chef Award 2024.

- Det er fantastisk. Jeg er bare sindssyg stolt, siger Nicky Arentsen til TV 2 Kosmopol. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Afstemning

_

Restauranten har kun plads til 35 gæster. Og lige nu skal man væbne sig med tålmodighed - helt indtil efteråret - hvis man vil have en plads på en af stolene i restauranten.

Første ledige reservation er i skrivende stund den 2. oktober. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik