De fleste evakuerede fra Østerbro-brand er kommet hjem
Det oplyser Martin Smith Kjærsgaard, der er operationschef ved Hovedstadens Beredskab, til TV 2 Kosmopol tirsdag morgen.
- Omkring klokken 02.00 var vi færdige på stedet og kunne forlade området, siger han og fortsætter:
- Der er dog en vandskade, som strækker sig over tre opgange i forskelligt omfang. Beboerne herfra er genhuset hos enten familie eller på hotel, oplyser han.
Operationschefen oplyser videre, at Hovedstadens Beredskab klokken 05.00 har foretaget et såkaldt eftersyn af ejendommen. Denne vidste, at der "ikke var noget at bemærke". Skadeservice har derfor nu overtaget ejendommen og gennemgår lejlighederne.
Hovedstadens Beredskab modtog anmeldelsen om branden mandag aften klokken 18.57. I den forbindelse blev beboerne fra i alt syv opgange evakueret.