Det Ny Teaters chef giver faklen videre efter 29 år på posten
Det skriver Have Kommunikation i en pressemeddelelse.
Han giver faklen videre til Kasper Blicher Beknes, som lige nu er souschef på teatret.
Med sine 29 år som teaterchef er Niels-Bo Valbro den længst siddende teaterchef i nyere dansk teaterhistorie for et større teater, fremgår det af pressemeddelelsen.
Chefskiftet i Det Ny Teater har været aftalt i knap et år.
Kasper Blicher Beknes tiltræder stillingen onsdag den 13. september, samtidig med at Niels-Bo Valbro fratræder.
67-årige Niels-Bo Valbro havde oprindeligt planlagt at træde tilbage som teaterchef, da han fyldte 65 år. Han valgte dog at udskyde fratrædelsen på grund af coronapandemien, der gav store udfordringer for teatrene.