En skinger hyletone har plaget Jørgen hele weekenden: "Det er til at blive vanvittig af"

Jørgen Mark Pedersen fra København er godt træt af den hyletone, der kommer fra bycyklerne i nærheden af hans hjem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.

Det startede klokken fem om morgenen i lørdags. 

En skinger hyletone, der går gennem marv og ben, fyldte Jørgen Mark Pedersens hjem.

Lyden, der først stoppede mandag formiddag, lagde sig som et bagtæppe over hele hans weekend. 

Han vidste præcis, hvor lyden kom fra. 

Det er nemlig tredje gang på under en måned, at de hvide bycykler, der står parkeret 50 meter fra hans hjem ved Lergravsparken på Amager, hyler i kor. 

- Det er en konstant hyletone, der bare skærer igennem. Man kan virkelig ikke undgå at lægge mærke til det, og når man først har hørt det, kan man ikke abstrahere fra det, fortæller Jørgen Mark Pedersen til TV 2 Lorry: 

- Selvom vi bor et stykke væk, har vi været nødt til at flytte sovepladser og trække et andet sted hen i vores hjem. Det er til at blive vanvittig af. Vi kan ikke åbne vinduerne. 

Jørgen Mark Pedersen har forsøgt at tage fat i Bikeshare Danmark, der står bag bycyklerne. 

Problemet er bare, at Bikeshare Danmark blev begæret konkurs den 9. december, og de er dermed ikke længere til at komme i kontakt med, da deres hjemmeside er lukket. 

Det er til at blive vanvittig af. Vi kan ikke åbne vinduerne.

— Jørgen Mark Pedersen, nabo

Han har kontaktet dem alle tre gange, hvor han har oplevet hyletonen begynde. 

- Efter min mening er det en stor designfejl, at man giver cyklen en hyletone, som man ikke kan slippe for som nabo, siger han. 

Første gang, Jørgen Mark Pedersen tog fat i virksomheden, var den 21. november. 

Dengang forklarede de, at det var en ny generation af cyklerne, der har fået indbygget en lyd, der blandt andet forekommer, når brugeren afleverer dem forkert. 

Bikeshare Danmark fortalte - ifølge Jørgen Mark Pedersen - at virksomheden arbejdede på at fjerne lyden helt. 

Det samme fortalte virksomhedens direktør, Alexander Bentsen, til Københavnliv den 23. november, da flere beboere omkring Islands Brygge også var generede af hyletoner. 

- Vi kan selvfølgelig ikke have cykler i bybilledet, som skriger på den måde. Det er vores top-prioritet at få fjernet funktionen hurtigst muligt, sagde Alexander Bentsen til mediet dengang. 

Det skete dog ikke, før virksomheden gik konkurs. 

En proces går i gang

Hyletonen er ikke kun et problem på Amager. 

Bycyklerne står i Københavns, Frederiksberg og Rødovre kommuner, og på Facebook beretter flere beboere om hylende cykler rundt omkring i de tre kommuner. 

De hyler blandt andet ved Rødovrehallen, Sundby Kirke, Øresund Station og ved Islands Brygge, skriver flere Facebook-brugere. 

TV 2 Lorry har forsøgt at få fat på Bikeshare Danmark for at høre, hvad planerne med bycyklerne nu er. Men det er ikke lykkedes at få fat på virksomhedens ejer. 

Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune oplyser i en mail til TV 2 Lorry, at det nu er konkursboet, der står for cyklerne. 

"Indtil der er udpeget en kurator, ligger sagen i Sø- og Handelsretten. Det er det formelle ansvar. Som udgangspunkt kan kommuner og DSB ikke gøre noget, da cyklerne er ejet af et privat selskab. Så vi må ikke bare gå i gang med at prøve at ordne cyklerne. Men vi undersøger, om vi kan gøre noget med udgangspunkt i reglerne om støj, for det er voldsomt generende," skriver forvaltningen. 

En dyr affære

Bikeshare Danmark er ejet af By- og Pendlercykel Fonden, der er etableret af Københavns og Frederiksberg kommuner. De overtog virksomheden efter den tidligere ejer, da den gik konkurs for første gang tilbage i 2017. 

Der er gennem årene pumpet næsten 100 millioner kommunale og statslige kroner i projektet. 

Frederiksberg Kommune har støttet bycyklen med 13 millioner, Københavns Kommune har bidraget med 40 millioner, Rødovre Kommune med 7,8 millioner, og DSB har finansieret projektet med 35 millioner kroner. 

- Det har aldrig været meningen, at kommunerne og DSB skulle blive ved med at støtte projektet. Det var meningen, at vi skulle hjælpe det i gang, og at det derefter skulle være et selvbærende projekt. Og det har så ikke kunnet lade sig gøre, siger Nikolaj Bøgh, rådmand i Frederiksberg Kommune (K). 

I har brugt 13 millioner kroner på projektet. Er det spildte penge?

- Det er nemt at være bagklog. Der er sket meget med markedet siden, der er kommet delebilsordninger og elløbehjul, og det gør det overflødigt for det offentlige at støtte sådanne løsninger, siger Nikolaj Bøgh: 

- Det har været en dårlig investering. Og det er ikke noget, vi skal gøre igen, slå han fast. 

Mange har oplevet at de hvide bycykler har stået og hylet i timevis. Vi spørger: Hvorfor bliver cyklerne ikke fjernet, nu når Bycykel-selskabet er gået konkurs?
Link kopieret!

Seneste nyt

Trafikkaos udvikler sig: Op mod tre timers kø på motorvej

Der er trafikkaos på Helsingørmotorvejen.
Foto: Presse-foto.dk

En havareret lastbil på Helsingørmotorvejen i sydgående lige efter Hørsholm C giver store problemer for trafikken flere steder.

Ifølge Vejdirektoratets Trafikinfo er der lige nu op mod 1-3 timers forlænget rejsetid på strækningen mellem Humlebæk og Hørsholm

Den strandede lastbil betyder også, at der er meget lang kø på Isterødvejen fra Kirkelte til Helsingørmotorvejen.

Desuden er trafikken tætpakket i sydgående retning på Usserød Kongevej og Hørsholm Kongevej. Det samme gælder Rungsted Strandvej i sydgående retning.

Link kopieret!

17-årig anholdt efter knivstikkeri på Amager

En 17-årig dreng er natten til tirsdag blevet anholdt i forbindelse med et knivstikkeri på Amager, der skete mandag eftermiddag. Det oplyser den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi Kenneth Simonsen til TV 2. Sagen efterforskes fortsat, og der kan komme flere anholdelser, siger efterforskningslederen.

Link kopieret!

Område omkring Kongens Nytorv afspærret tidligt i morges

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

På grund af en brand i en kælder i Ny Adelgade i det centrale København har Kongens Nytorv været afspærret i de tidlige morgentimer, men kort efter klokken 06.30 er branden slukket igen.

Det oplyser Hovedstadens Beredskab og Københavns Politi på det sociale medie X.

Sidstnævnte fortæller, at trafikken åbner på Store Kongensgade og Gothersgade, men der vil fortsat være spærret på Kongens Nytorv og Ny Adelgade.

Der er ingen tilskadekomne. Hovedstadens Beredskab er i gang med eftersyn og udluftning af røg i ejendommen og kommer til at være til stede et stykke tid endnu, hedder det på X.

Det drejede sig om en brand i en kælder under en café. Anmeldelsen indløb klokken 05.18.

Politi og beredskab har endnu ikke oplyst, hvordan branden er startet.

Hovedstadens Beredskab skrev tidligere på det sociale medie X, at man var talstærkt til stede, og at der var indsat røgdykkere.

Link kopieret!

Rigshospitalet skal hjælpe ukrainske børn

(Arkivfoto).
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Med støtte fra den danske regering kan Region Hovedstaden nu styrke indsatsen for ukrainske børn gennem en samarbejdsaftale mellem Rigshospitalet og børnehospitalet i Kyiv.

Det skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Rigshospitalet skal hjælpe børnehospitalet i Kyiv med blandt andet uddannelse af personale og konkret hjælp til behandling med telemedicin og digitale konsultationer, skriver regionen.

- Ukraine står desværre fortsat i en meget vanskelig situation, og fra dansk side skal vi gøre, hvad vi kan, for at støtte det ukrainske folk. Regeringen har derfor besluttet at give det krigsramte sundhedsvæsen i Ukraine en håndsrækning gennem et udvidet samarbejde med Region Hovedstaden, udtaler indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V). 

Samarbejdet skal i den kommende tid konkretiseres i dialog mellem Rigshospitalet og børnehospitalet i Kyiv.

Link kopieret!

Direktør beklager overfor hasteevakuerede beboere

Mandag aften tager politikerne i Helsingørs byråd stilling til fremtiden for den sammenstyrtningstruede boliger Stævnen i Snekkersten.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Forløbet, hvor beboerne i 151 nedstyrtningstruede almenboliger kaldet Stævnen i Snekkersten blev hasteevakueret og siden genhuset har ”ikke været fair”.

Det siger Pia Skov, direktør i boligselskabet Boliggården, som blandt andet rummer Stævnen, til DR.

- Jeg synes ikke, at hele den her sag på nogen som helst måde har været fair overfor nogen som helst af beboerne, som på meget kort tid mistede deres hjem, siger hun.

Mandag aften drøfter byrådet i Helsingør Kommune, hvordan fremtiden for de sammenstyrtningstruede boliger skal se ud.

Godkender kommunen at stille en garanti på 367 millioner kroner, kan boligerne blive revet helt ned og siden genopført, skriver DR. Det vil dog betyde, at beboerne vil vende tilbage til huslejestigning på 21,5 procent.

Beboerne i Stævnen blev hasteevakueret i starten af februar, da et boligsyn fra ingeniører viste, at boligerne var i risiko for at styrte sammen på grund af konstruktionsfejl.

Link kopieret!

Biljagt i København - mindreårig anholdt

Hændelsen skete omkring Ålholmvej i Vanløse.
Foto: Presse-fotos.dk

Politiet har mandag eftermiddag eftersat et stjålet køretøj omkring Ålholmvej i Vanløse.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Jesper Frandsen til TV 2.

I bilen var der fire personer, og efter standsning kørte de fra stedet.

Efter 100 meter standser bilen, og de løber fra stedet.

Det lykkedes politiet at få fat i tre af de fire personer.

Alle tre var mindreårige, og føreren af bilen er sigtet for brugstyveri og kørsel uden førerret, oplyser vagtchefen.

Link kopieret!

København har fået en ny statue. Motivet er noget så sjældent som en kvinde

Dronning Mary var med til at løfte sløret for Københavns nyeste statue.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Mandag er Københavns byrum blevet en statue rigere – af noget så sjældent som en kvinde.

Dronning Mary var sammen med kunstneren Kirsten Justesen med til at afsløre et bronzemonument for grevinde Danner ved en seance, hvor kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) samt Københavns teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL) også deltog.

Statuen er sat placeret på hjørnet af Vester Søgade og Gyldenløvesgade tæt ved Dannerhuset, som netop Grevinde Danner stiftede i 1873.

Datoen for monumentets indvielse eller heller ikke tilfældig. Mandag den 25. november er nemlig FN’s internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder – en sag, som grevinde Danner kæmpede for, og som Dannerhuset i dag fører videre.

Grevinde Danner var gift med kong Frederik 7. og blev i sin samtid en vigtig velgører for fattige og marginaliserede kvinder.

Tidligere har det været fremme, at forsvindende få statuer de danske byrum hylder kvinder. Tilbage i 2021 skrev Politiken, at blot 28 ud af 2.500 monumenter, statuer og mindesmærker over hele landet forestiller kvinder. Dermed var der altså langt flere fabeldyr end kvinder afbilledet skulpturelt. Af deciderede statuer fandtes da kun seks styks, der portrætterer navngivne kvinder.

Spørg Os

Hvad undrer du dig over i hovedstadsområdet? Stil dit spørgsmål her
+

_

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google