Færre københavnere er medlem af folkekirken: Om fem år vil de udgøre et mindretal
Hvis andelen af folkekirkemedlemmer i Københavns Stift bliver ved med at falde, vil de udgøre et mindretal om fem år. TV 2 Kosmopol har spurgt en provst og en menighedsformand, hvordan man er kirke for en gruppe mennesker, der bliver mindre og mindre kristne.
Den har været en integreret del af det danske samfund siden Grundlovens indførelse i 1849.
Folkekirken.
Men i de seneste mange årtier er medlemsprocenten gået den gale vej. Og særligt i København er nedtællingen begyndt.
I dag er blot 54 procent af borgerne i Københavns Stift medlem af folkekirken, hvilket er markant lavere end andelen på landsplan, hvor 72 procent er medlem.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Ser man på kommuneplan, er tilslutningen endnu lavere i storbyen. Kun 51 procent af borgerne i Københavns Kommune er per 2023 medlem af folkekirken, viser tallene.
Desuden har 3.000 københavnere meldt sig ud af folkekirken i løbet af det seneste år. Det er det højeste antal udmeldelser siden 2007.
Sat helt på spidsen vil det sige, at hvis andelen af de københavnske medlemmer af folkekirken fortsætter med at falde i samme tempo, som den har gjort siden 1990, er der rent hypotetisk kun fem år til, at de københavnske folkekirkemedlemmer udgør et mindretal af den samlede befolkning i hovedstaden.
- Der er selvfølgelig en viden om, at det falder hvert år. Der tror jeg, det er vigtigt, at vi er bevidste om at være en samfundsrelevant kirke. Hvis folkekirken skal være vital fremadrettet, skal den også bidrage til vores fælles samfund, siger Michael Krogstrup Nissen, koordinerende provst for Københavns Stift og provst for Amagerbro Provsti, til TV 2 Kosmopol.
Kirken skal lytte
Ifølge Michael Krogstrup Nissen er det særligt Københavns befolkningssammensætning, der har betydning for medlemsprocenten.
- Vi har mange fra andre lande, eksempelvis expats, som kan være kristne, men ikke er medlemmer af folkekirken, siger Michael Krogstrup Nissen:
- Derfor har vi stiftet Folkekirken for Internationals, som retter sig mod en ret stor målgruppe i vores by, der ikke har dansk som primært sprog.
Københavnerne er ikke en homogen masse. Og det skal kirken kunne rumme, mener han.
- Jeg tror ikke nødvendigvis, at kirken skal være den, der kommer ud og snakker en masse om Gud og Jesus som det første. Jeg tror, at kirken skal være mere lyttende og tale om fællesskaber og livets store spørgsmål, siger Michael Krogstrup Nissen:
- Folkekirken er jo en ret speciel størrelse, og den rummer utroligt mange forskellige forståelser af, hvad kristendom og tro er. Det er en rummelighed, der er særligt relevant i en by som København.
Michael Krogstrup Nissen fortæller, at det er nødvendigt, at folkekirken i København har fokus på at tale om fællesskab, værdier og dannelse - også med de, der ikke er medlem.
- Det går jo ikke at spørge alle, der kommer, om de er medlemmer eller ej. Kirken er interesseret i at møde mennesker og skabe dialog. Det tror jeg også er vigtigt, hvis vi skal have en folkekirke - også om 50 år, siger han.
Gin og tonic
Karen-Marie Olesen, som er formand for menighedsrådet i Grundtvigs Kirke, peger også på befolkningssammensætningen som forklaring på, hvorfor medlemstallet i København er faldende.
- En del af de tilflyttere, der er til København, er ikke kristne, siger hun.
Grundtvigs Kirke ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, som har den laveste medlemsprocent i København på blot 44 procent.
Ifølge Karen-Marie Olesen skyldes det, at Tingbjerg er en del af provstien, hvor der ikke er ret mange folkekirkemedlemmer.
- Og det er måske et bevis på, at folkekirken ikke dør, da den kan overleve i et område, hvor der er rigtig mange, som ikke er kristne, siger hun.
Grundtvigs Kirke gør en dyd ud af at være kirke for de kristne, der er, og samtidig være et tilbud for dem, der ikke er kristne.
- Vi spørger aldrig, om man har et medlemskab. Har man brug for hjælp, så får man hjælp. Alle er velkomne, siger hun.
Kirken har blandt andet en socialrådgiver tilknyttet, ligesom den inviterer til arrangementer som gratis fællesspisning og debatter med kendte danskere, hvor der serveres gin og tonic-drinks.
Karen-Marie Olesen fortæller, at der er en bevidsthed om, at når man træder ind i kirkerummet, er det med det kristne budskab for øje. Men at det kristne budskab skal sættes i en kontekst, der giver mening for københavnerne i dag.
- Det er vigtigt, at vi altid refererer til den hverdag, vi alle sammen lever i, og de begivenheder, der fylder hos os, siger hun.
Hendes opfattelse er ikke, at københavnerne er blevet mindre troende. De søger fortsat svar på livets store spørgsmål. Også selvom andelen af medlemmer bliver mindre.
- Det kan godt være, at medlemsprocenten fortsat falder. Og det er ikke til at sige, hvornår vi når smertegrænsen for, om man kan kalde sig en folkekirke med få medlemmer. Men historien har vist, at det nok skal holde, siger Karen-Marie Olesen.
Se her, hvornår folkekirken vi udgøre et mindretal i dit område
Folkekirken i Danmark er inddelt i 11 stifter, som hver består af en række provstier.
Københavns Stift inkluderer Bornholms Provsti og tæller derudover hovedstadskommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby. Tæller man bornholmerne med, er medlemsprocenten i stiftet 54. Fraregner man bornholmerne, er medlemsprocenten 53 i 2023.
I TV 2 Kosmopols andre sendeområder er medlemsandelen en smule højere: I Helsingør Stift er 64 procent medlemmer af folkekirken, mens det i Roskilde Stift gælder for 76 procent.
For alle stifter har medlemsprocenten været faldende siden 1990.
TV 2 Kosmopol har udregnet, hvornår medlemsprocenten udgør mindre end 50 procent af befolkningen, hvis andelen bliver ved med at falde i samme tempo.
Se årstallet her:
Købehavns Stift: 2028
Helsingør Stift: 2052
Roskilde Stift: 2088
