Flere unge sigtes for at gå med kniv – men der er noget, tallene ikke viser

Andelen af unge mellem 15 og 18 år, der bliver sigtet efter knivloven, er steget markant over de seneste syv år. Men det er ikke ensbetydende med, at der er flere knivstikkerier.

Selvom flere sigtes for at gå med kniv, så sigtes færre for at bruge kniv.
Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

På kun syv år er antallet af personer mellem 15 og 18 år, der er blevet sigtet efter knivloven, mere end fordoblet.

Det kan TV 2 Kosmopol fortælle på baggrund af en aktindsigt fra Københavns Politi.

For hvor der i 2018 var 71 personer mellem 15 og 18 år, der i Københavns Politi kreds blev sigtet efter knivloven, så er det tal steget til 154 i 2024 – altså til og med oktober måned.

Men selvom tallene tyder på en kedelig udvikling, så gemmer de faktisk på en knap så kedelig historie, fortæller Tommy Laursen, der er politiinspektør ved Københavns Politi.

- Det er rigtigt, at vi har sigtet flere efter knivloven, men samtidig er antallet af voldssager, hvor der er brugt knive eller stikvåben, faldet, siger han til TV 2 Kosmopol.  

Konflikter og visitationszoner trækker tallene op

Kigger man på stigningen i antallet af personer mellem 15 og 18 år, der sigtes efter knivloven, har tallene ligget nogenlunde på niveau fra 2020 til i dag.

Men set i forhold til 2018 og 2019, er der sket en stor stigning.

Antal sigtelser af personer i alderen 15-18 år efter knivlovens §1, kniv på offentligt tilgængeligt sted

Kilde: Københavns Politi

At tallene de sidste par år har ligget højere, skyldes ifølge politiinspektøren en blanding af konflikter i det kriminelle miljø samt brugen af visitationszoner.

For når der er konflikter i det kriminelle miljø, kan det få de unge til at føle sig utrygge, hvilket kan resultere, i at de bevæbner sig som en form for sikkerhedsforanstaltning.

Tommy Laursen fortæller videre, at når der oprettes visitationszoner, så vil det ofte føre til flere sigtelser, fordi politiet har et øget fokus på at finde blandt andet knive.

Flere sigtes for at bære kniv, men færre sigtes for at bruge den

Hvis man i stedet for at kigge på sigtelser for overtrædelse af knivloven, kigger på antal anmeldelser om personfarlig kriminalitet, hvor der er brugt stikvåben eller kniv, så er billedet et andet.

For hvor der i 2019 og 2020 var henholdsvis 60 og 59 af den slags anmeldelser, så er det tal, i samme periode fra 1. januar til 10. november, i år faldet til 14.

Det er rigtigt, at vi har sigtet flere efter knivloven, men samtidig er antallet af voldssager, hvor der er brugt knive eller stikvåben, faldet.

— Tommy Laursen, Politiinspektør, Københavns Politi

I forhold til personer over 18 år, er antallet af anmeldelser af personfarlig kriminalitet, hvor der har været brugt stikvåben eller knive, faldet fra 312 i 2019 til 128 i år.

- Det er jo et markant fald på mere end 50 procent i begge tilfælde. I Københavns Politi har vi en bred og helhedsorienteret indsats, hvor vi samarbejder med de boligsociale helhedsplaner, SSP, og en masse andre aktører. Jeg tror, det er resultatet af det samarbejde, vi nu kan se i tallene, siger politiinspektør Tommy Laursen.

Han fortæller videre, at det er en meget lille gruppe af unge, der går med og potentielt bruger kniv.

- De her tal peger ind i en meget lille gruppe af unge, der har en meget høj risikovillighed. Vores oplevelse er, at vi stort set aldrig har haft en generation af unge, der er så lovlydige, som de unge er i dag, fortæller politiinspektøren.

Flertalsmisforståelser forvrænger billedet

På trods af at der i år har været langt færre anmeldelser om personfarlig kriminalitet med knive, end der var for fire-fem år siden, så oplever kriminolog Poul Kellberg, at opfattelsen er en anden blandt de unge, han beskæftiger sig med.

Poul Kellberg er nemlig, udover at være uddannet kriminolog, også direktør i firmaet Comeback, der samarbejder med forskellige kommuner om at lave kriminalitetsforebyggende arbejde.

- Når vi i offentligheden taler meget om at gå med kniv, så får de her udsatte unge et billede af, at alle gør det. Det er jo slet ikke sådan, virkeligheden er, men det er det billede, de får af den, siger han.

Og det er problem, mener han. For hvis de unge ser en virkelighed, hvor alle går med kniv, så bliver de bange og utrygge, og det styrker deres behov for selv at gå med kniv.

Når vi i offentligheden taler meget om at gå med kniv, så får de her udsatte unge et billede af, at alle gør det.

— Poul Kellberg, Kriminolog og direktør i Comeback

Samme melding lyder fra politiinspektøren, som peger på, at medierne er blandt dem, der medvirker til at forvrænge billedet af, hvor udbredt problemet med knive egentlig er.

- Når medierne skriver om knivoverfald, så er det jo episoder fra hele landet, og derfor kommer det måske til at virke voldsomt. Derudover så bruger medierne også vendinger som ”endnu et knivstikkeri” og lignende. Det er med til at give det, vi kalder en flertalsmisforståelse. Altså at offentligheden får en forståelse af, at flere og flere bliver overfaldet med knive, selvom det måske ikke er tilfældet, siger han.

Fokuser på det positive flertal

Spørger man kriminolog og direktør i Comeback, så er der brug for at vise de udsatte unge, at det faktisk ikke er så normalt at gå med kniv, som de måske tror.

- Jeg tror, det kunne være en idé at lave flere positive kampagner, hvor man fokuserer på flertallet, i stedet for at fokusere negativt på det mindretal, der bærer kniv. Langt de fleste vil gerne være som alle andre, og derfor skal vi vise dem, hvordan det store flertal ser ud, og vise det på en måde, så de får lyst til at stræbe efter det, siger han.

Det er dog et langt og sejt træk at pege de unge i retning af det ”normale” flertal.

Derfor arbejder Poul Kellberg også med at stabilisere de unges aktuelle situation.

Det kan være alt fra noget så simpelt som, at de får søvn nok til mere komplekse problemstillinger som dyssociale familieliv eller gæld.

Men uagtet hvad det er, der presser de unge, så er målet det samme.

- Det handler om at fjerne mest muligt uro fra deres liv, så de bliver i stand til at reflektere over sig selv og deres handlinger, så de på den måde evner at se, at virkeligheden måske forholder sig anderledes end de oplever, siger han.

Link kopieret!

Seneste nyt

To mænd yderligere sigtes for knivdrab på 23-årig

Endnu to mænd sigtes for drab i forbindelse med en 23-årig mands død ved Søndervangshallen i Birkerød 28. oktober.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Ritzau.

Anklagemyndigheden vil have de to mænd varetægtsfængslet i sagen, og der afholdes et grundlovsforhør i Retten i Lyngby klokken 09.15.

En 19-årig mand sidder i forvejen fængslet i sagen.

Link kopieret!

Bavarian Nordics salg står i stampe under mpox-udbrud

Vaccineselskabet Bavarian Nordic har omsat for 1,36 milliarder kroner i årets tredje kvartal. Det er omtrent på niveau med tredje kvartal i 2023.

Det viser selskabets regnskab, som er blevet offentliggjort fredag morgen. Driftsresultatet lyder på 250 millioner kroner, hvilket er 34 procent mindre end samme periode året før.

Bavarian Nordic står bag en vaccine mod mpox, som er godkendt både af EU's lægemiddelagentur og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) til personer fra 12 år og op.

I august erklærede WHO for anden gang inden for to år, at mpox-udbruddet udgør en global sundhedskrise. Det aktuelle udbrud begyndte i januar.

Særligt i Den Demokratiske Republik Congo har der været mange tilfælde, men sygdommen har også spredt sig til nabolandene.

Link kopieret!

Uheld på Motorring 3

Der er fredag morgen sket et uheld på Motorring 3 i nordgående retning. Det skriver P4 Trafik. Uheldet skal være sket ved afkørsel 19 Buddinge, hvor højre spor er spærret, og det giver voksende kø. Politiet er på stedet.

Link kopieret!

Nanna ætsede ihjel: Nu står ansat frem for første gang og fortæller om fund af ætsende ovnrens

Et øjenvidne fortæller, at der blev fundet en flaske grill- og ovnrens i et uaflåst rum, kort tid efter handicappede Nanna var blevet udsat for ætsninger, som kostede hende livet. En retsmediciner vurderer, at flasken med ovnrens kan være årsag til de voldsomme ætsninger.

Ventetiden på livsvigtig lægehjælp er stigende i Region Sjælland

Ventetiden på livsvigtig lægehjælp er blevet længere for flere borgere i Region Sjælland. Det skriver Sjællandske Nyheder.

Tidligere på året overtog Region Sjælland ambulancedriften med et mål om at styrke det akutte beredskab, men ventetiden er steget i flere områder, skriver mediet.

Trods flere ambulancer på vejene, er den gennemsnitlige responstid steget med 9 sekunder. I halvdelen af regionens postnumre er ventetiden blevet længere.

Direktør i Hjerneskadeforeningen Morten Lorenzen mener, at situationen er helt gal i en række byer og postnumre.

- De fleste personer med hjertestop får varige skader eller dør, såfremt de ikke får livreddende hjælp indenfor 10 minutter, siger Morten Lorenzen til Sjællandske Nyheder.

Steder som Veksø, Viby Sjælland, Sjællands Odde, Gedser, Rødvig Stevns dele af Møn og Fejø har i perioden fra februar til oktober haft gennemsnitlig ventetid på ambulancen på mellem 13 og 17 minutter.

/ritzau/

Link kopieret!

Ansøgninger om julehjælp slår alle rekorder

Hos Blå Kors Danmark er der allerede over 18.600 familier, som har søgt om julehjælp. Det er flere end nogensinde før.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Hjælpen er forbeholdt økonomisk trængte børnefamilier, men allerede nu - en uge før fristen udløber - står det klart, at antallet af ansøgninger er rekordhøjt. Det vidner om det høje økonomiske pres, som mange familier oplever, lyder det fra Morten Skov Mogensen, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark.

- Det er rekordmange ansøgninger, men det er desværre ikke overraskende. Vi møder mange familier, som har svært ved at få pengene til at række. Det gælder hele året, men vi ser, at op til jul skaber økonomien ekstra mange bekymringer, fordi forældrene frygter, at de ikke kan give deres børn en god jul med gaver og julemad, siger Morten Skov Mogensen.

Blå Kors uddeler julehjælp til familier på overførselsindkomst med børn under 18 år. Julehjælpen består i år af et gavekort på 700 kroner til dagligvarekæden Lidl.

I 2023 modtog Blå Kors 18.426 ansøgninger om julehjælp, hvilket var en stigning på 52 procent i forhold til året forinden.

Link kopieret!

Gråvejr i weekenden

Det siger Erik Hansen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), fredag morgen.

- En weekend med mange skyer lørdag og forbigående regn. Søndag ser pæn ud med kig til solen og enkelte byger, men blæsende, siger Erik Hansen.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google