Folk griner ad blinde Christina, når hun beder om hjælp "Du er sgu da ikke rigtig blind"
Christina Nahnsen oplever ugentligt diskriminerende adfærd, når hun færdes i offentligheden. Hun håber, hun kan være med til at nuancere opfattelsen af mennesker med synshandicap.
"Tager du pis på de blinde?" eller "Du er sgu da ikke rigtig blind!".
Det er nogle af de ting, Christina Nahnsen må lægge øre til, når hun går på gaden med sin blindestok.
Ligesom hun har oplevet at blive smidt ud af en tøjbutik, få misbilligende kommentarer i supermarkedet eller slet og ret er blevet grint af, når hun har spurgt om hjælp.
Hvordan ser man blind ud?
Og det er ikke sjældent, at hun oplever det, forklarer hun. Faktisk sker det en eller to gange hver uge.
Mange tror simpelthen ikke på, at Christina Nahnsen har et synshandicap.
"Du ser jo slet ikke blind ud," lyder det ofte overrasket, når hun påpeger det overfor dem.
- Men hvordan ser man blind ud?, spørger hun retorisk. Og undrende.
Miss Blindspot
Christina Nahnsen har profilen MissBlindspot på Instagram, hvor mere end 2.000 mennesker følger med, når hun deler ud af sin hverdag med et synshandicap.
Ved at dele op- og nedture, oplevelser og hverdagssysler håber hun, profilen kan være med til at oplyse andre mennesker om, hvordan det er at leve med et handicap.
Folk skal ikke tænke: "Der gik en blind"
Christina Nahnsen har den uhelbredelige øjensygdom Stargardts. Sygdommen gør, at hun langsomt mister mere og mere af sit syn.
I dag har hun en synsrest på mellem en halv og to procent.
Det betyder også, at det bliver sværere og sværere for hende at se farver. Og at hun derfor gradvist har skruet op for farverne i sin påklædning. Så hun faktisk kan se det.
Men det er ikke den eneste årsag.
- Folk kigger, når jeg kommer gående med enten en blindestok eller en førerhund. Men jeg kan godt lide, at de kigger efter noget andet end mit synshandicap. Så de måske tænker: "Okay, vildt nok" eller "Hvor kikset" fremfor "Der gik en blind," forklarer hun.
Ubehagelige oplevelser
Jakker med pailletter, pink veloursæt, leopardtryk, glimtende tasker og store øreringe er en fast bestanddel af Christina Nahnsens garderobe.
Og det kan af og til forvirre folk, oplever hun.
I de godt 20 år, hun ikke havde en førerhund og gik med blindestok, var det noget af en kamp at færdes i offentligheden.
Når hun eksempelvis stod med en pakke salat eller kød i supermarkedet, oplevede hun af og til, at andre mennesker henvendte sig til hende med kommentarer om, at der altså ikke var mider eller larver i varerne.
Eller at de ikke havde tænkt sig at lure hendes kode, når hun stod med hovedet tæt på dankortautomaten for at se tallene på knapperne.
Det er også sket, at hun har stået i en tøjbutik og taget tøjet op for at kunne se det tæt på. Og er blevet bedt om at forlade butikken, fordi hun rodede det hele til. På trods af, at hun fortalte ekspedienten, at hun har et synshandicap.
Der er farver inden i mig
Episoderne har fundet sted på trods af, at Christina Nahnsen både har haft solbriller på og en blindestok, der burde signalere, at hun har et synshandicap.
- Jeg har ofte haft solbriller på for andres skyld, for det er som om, jeg skal tage mere og mere udstyr på for at blive taget alvorligt, forklarer hun.
Men der skulle tilsyneladende en førerhund til, før Christina Nahnsen oplevede, at det var nemmere at overbevise andre mennesker om, at hun har et synshandicap.
Mange har måske en forudindtaget holdning om, at mennesker med synshandicap ikke går op i deres udseende.
Men det mener hun jo egentlig, at blindestokken burde være nok til.
- Jeg ved ikke, hvad folk tænker, men de er i hvert fald altid overraskede over, at jeg har et synshandicap, forklarer hun.
- Mange har måske en forudindtaget holdning om, at mennesker med synshandicap ikke går op i deres udseende. Men jeg elsker at træne og shoppe, og der er farver og gang i den inden i mig. Og det vil jeg gerne vise.
Vil skabe plads og rummelighed
Christina Nahnsen håber, at hun kan være med til at nuancere og udvide opfattelsen af mennesker med et handicap.
- Jeg føler, mennesker med handicap bliver puttet ned i en kasse, hvor det skal være lidt trist og ynkeligt. Hvor det ikke kan passe, at man har et handicap, hvis man render rundt og smiler i pailletter og store øreringe, forklarer hun.
Netop derfor blogger hun som Miss Blindspot om sin hverdag med et synshandicap. For at vise, hvem hun er, og hvor meget hun kan - på trods af synshandicappet.
Hun viser, hvordan hun rejser, tager på festival, kunstudstillinger eller maler farverige malerier.
For at skabe plads og rummelighed.
- Tænk hvis man ikke havde en stereotyp i hovedet, når man mødte et menneske med synshandicap. Men tænkte, at det kunne være alle mulige. Så det var en rummelig ting at være synshandicappet.
