Glas bliver til uld: Her genbruger de gamle ruder på kreativ vis

Et stort renoveringsprojekt på Østerbro i København forsøger at slå et bæredygtigt slag med metoden: Fra glas til uld. Gammelt glas omdannes ganske enkelte til isoleringsmateriale.

Normalt bliver gamle vinduer kørt til direkte til forbrænding - med både glas og ramme.

Men ved vinduesudskiftningen på Øster Fælled Torv på Østerbro prøver de noget nyt.

Vinduesglasset bliver nemlig genanvendt og i produktionen af glasuld, som man bruger som isoleringsmateriale.

Glasuld er meget energikrævende at fremstille. Men der spares meget CO2 ved genanvende det gamle vinduesglas. Vinduesglas kan, modsat glas fra for eksempel ølflasker, bruges direkte i glasuldsproduktionen uden yderligere energikrævende processer.

For hver gang man omsmelter et tons glas, så sparer man miljøet for 210 kg CO2, oplyser Saint-Gobain Denmark, der er leverandør af byggematerialer.

Udvider til alle vinduesskiftninger

Og CO2 besparelsen vækker begejstring blandt beboerne på Øster Fælled Torv.

- Det betyder rigtig meget, at der er også et genanvendelsesprojekt inde i det, siger Peter Risom, der er beboer på Øster Fælled Torv.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Det koster to til tre procent mere at genbruge vinduerne til glasuld, vurderer Hovedstadens Bygningsentreprise.
Det koster to til tre procent mere at genbruge vinduerne til glasuld, vurderer Hovedstadens Bygningsentreprise.

Og entreprenøren vil da også genbruge ideen.

- Det her med glassene, det har vi implementeret på alle vores vinduesudskiftninger, siger Bendt Micheelsen, projektchef ved Hovedstadens Bygningsentreprise.

Bæredygtighed er et salgsparameter

Men vinduesudskiftningen er da også blevet dyre på grund af den ekstra tid, tømrerne skal bruge på at skille vinduerne ad.

Hvor meget i procent er det dyrere at gøre det på den her måde?

- Altså på hele sagen er det to til tre procent, siger Bendt Micheelsen

Men de ekstra penge er givet godt ud, lyder det fra ejendomsselskabet, der har hyret Hovedstadens Bygningsentreprise.

- For os er bæredygtighed i den grad et salgsparameter.Det vores allerbedste salgsparameter, det er, at vi har lejligheder. Vi har et produkt, der faktisk er attraktivt at bo i. Bæredygtighed fylder mere og mere i offentligheden, i vores kunders bevidsthed, siger Jonathan Leonardsen, der er bæredygtighedsansvarlig ved boligselskabet Balder Danmark.

Mange gode vinde, men ikke særlig langt

Hos den grønne tænketank Concito er der rosende ord om projektet:

- Jeg synes jo, det er super fint, at der sker noget, og at der er nogen derude, der reelt set tager det her med at tænke cirkulært op. Og tilmed prøver at implementere det, siger Nethe Veje Laursen, programchef ved Concito.

Concito, cirkulært byggeri
Nethe Veje Laursen, programchef ved Concito, roser projektet, men der er stadig lang vej igen.
Foto: Kasper Stub Jørgensen/TV 2 Kosmopol

Men selv om projektet på Østerbro er en godt skridt, så er det et meget lille skridt i en meget stor bygge branche. En branche som har et massivt klimaaftryk. Hele 30 procent af den danske CO2 udledning kommer nemlig fra byggebranchen.

Generelt mener Concito, at der er et stykke vej igen - og det kræver at forbrugerne vil betale mere for bæredygtighed:

- Altså vi er ikke særlig langt, men der er rigtig mange gode vinde. Man er på vej de rigtige steder hen, og man vil egentlig også gerne som branche, men det går simpelthen ikke hurtigt nok, siger Nethe Veje Laursen.

- Men forbrugeren bliver nødt til at forvente, at det bliver dyrere. Det er klart, at når du stiller krav om, at du skal genanvende mere fra din bygning, så skal det sorteres bedre. Det er flere mandetimer. Altså det kommer til at koste noget mere, siger hun.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik