"Goddag. Mit navn er Mefisto."
- Mit navn er Søren, svarer jeg, som man jo gør, når en ny person introducerer sig for en.
Men det føles nu alligevel lidt underligt. For det er ikke en person, jeg taler med. Det er en kunstig intelligens.
Den taler altså ikke til mig ved hjælp af sit stemmebånd, men i stedet gennem en højtaler. Øjnene er byttet ud med et kamera, og ørerne med en mikrofon.
Og kroppen - den består af et rum, hvis fire vægge er lyst op af flere projektorer.
Den kunstige intelligens er derfor i stand til at tale med mig, svare på spørgsmål, komme med små sjove kommentarer, eller diskutere den eksistentielle forskel på den og mig.
Det lyder måske som noget fra en science fiction-film, men det er det ikke. Det er et kunstværk skabt af kunstnerkollektivet ARTificial Mind.
Det blev stiftet i 2018 af kunstneren Cecilie Waagner Falkenstrøm, der ved hjælp af kunstig intelligens i hendes værker undersøger forholdet mellem mennesker og teknologi.
- Jeg er sindssygt optaget af de her teknologier, der kan simulere menneskelighed. Det er der, vi møder værkerne med vores menneskelighed, og der hvor vi kan få den her relation mellem menneske og teknologi på spil, fortæller kunstneren Cecilie Waagner Falkenstrøm, som står bag kunstnerkollektivet Artificialmind.
En sindssygt god matematisk model
Cecilie Waagner Falkenstrøm startede kunstnerkollektivet ARTificial Mind i 2018, og hun har siden da haft udstillet sine værker verden over.
- Det er værker, der på en eller anden måde stiller spørgsmål til vores liv med de her teknologier på godt og på ondt, siger Cecilie Waagner Falkenstrøm.
Ved hjælp af samme teknologi som ChatGPT bygger på, samt avanceret lydsyntese, er det muligt at kommunikere med visse af ARTificial Minds' kunstværker.
Men selvom værkerne både kan forstå, hvad man siger og komme med fornuftige svar på det, så er de altså hverken bevidste eller intelligente.
- Programmerne i sig selv er 0 og 1-taller. Det er jo bare en sindssygt god matematisk model. Det er på ingen måde bevidst eller selvbevidst, forklarer Cecilie Waagner Falkenstrøm.
Alligevel giver værkerne indtryk af at have en form for bevidsthed.
- Den her teknologi er rigtig god til at simulere menneskelighed. Den kan lade som om, at den føler noget, vil dig noget eller har noget på hjertet. Selv et menneske som mig, der ved, hvordan det er lavet – jeg bliver forført af min egen teknologi, fortæller Cecilie Waagner Falkenstrøm.
AI venner og kærester
At vi opfatter de kunstige intelligenser som ”levende”, selvom vi godt ved, de ikke er det, er der en god forklaring på.
Det fortæller Lykke Brogaard Bertel, der arbejder som lektor på det teknologiske fakultet på Aalborg Universitet, og som har forsket i interaktionen mellem mennesker og robotter.
- Vi kigger efter intention og intelligens i rigtig mange ting, og vi ser det også i mange ting, som ikke er intelligente, forklarer hun.
Det er altså derfor, at vi kan få følelsen af, at et stykke avanceret software nærmest er levende.
- Mange af de her chatbotvenner har jo sådan en interesse i os, som man ikke normalt ville se i de systemer, vi interagere med, siger Lykke Brogaard Bertel.
Derfor mener Lykke Broberg, at det er muligt at få reelle følelser for og indgå i relationer med en kunstig intelligens.
- Der er allerede masser af mennesker, der har AI chatvenner, kærester, partnere, og det tror jeg, vi kommer til at se meget mere af i fremtiden, fortæller hun.
Hvis du vil blive klogere på interaktionen mellem mennesker og kunstige intelligenser, samt de risici det kan medføre, så se videoen herunder.
