Hvorfor ser vi igen og igen sager med håndgranater i København?

Kiosker, en smykkeforretning og senest tæt på den israelske ambassade.

På et år har der i København været op mod seks sager, hvor håndgranater enten er bragt til sprængning, eller hvor personer er blevet pågrebet med håndgranater på sig, som skulle sprænges i Københavnsområdet.

Men hvad siger det om det kriminelle miljø i København?

Spørger man David Sausdal, der er lektor ved Lunds Universitet, kriminolog og politiforsker er brug af håndgranater åbenlyst en metode, som man lige nu anvender i de kriminelle miljøer.

- Inden for kriminologien taler vi om, at trends opstår, og at kriminalitetsformer smitter. Man gør det, de andre gør, siger David Sausdal.

Men David Sausdal mener også, at der er en større og bedre forklaring på, at håndgranater er kilde til eksplosioner i København for tiden.

Flere af de aktuelle sager - som du kan få overblik over længere nede i artiklen - er således ifølge David Sausdal og flere medier en del af en igangværende konflikt mellem forskellige grupperinger, hvoraf nogle også knytter sig til svensk bandekriminalitet.

- I Sverige er sprængninger blevet en integreret del af den vold, som banderne udøver. Der tegner sig et billede af, at det er den måde, man udtrykker sig på, siger han.

- Det er dog sjældent, at eksplosionerne ender i dødsfald. Eksempelvis er håndgranater blevet detoneret i tidsrum og på steder, hvor risikoen for personskader er lav. Idéen er, at man vil skræmme folk og markere i stedet for at dræbe eller forvolde skade, siger David Sausdal.

Joakim Palmkvist, der arbejder med alvorlig bandekriminalitet som undersøgende journalist ved dagbladet Sydsvenskan, siger til TV 2, at håndgranaterne typisk vil være modellerne M69 eller M74.

- Det er ret "svage" håndgranater, som spreder bitte små metalkugler eller rettere små stykker granatsplinter.

Til gengæld er de nemme at bruge.

- Et barn kan forstå, hvordan man trækker stiften ud og derefter smider den, så den sprænger i luften, siger Joakim Palmkvist til TV 2.

Er set mange gange tidligere

Det seneste års sager med håndgranater i København er langt fra enestående. 

I 1990’erne blev der under Den Store Nordiske Rockerkrig placeret en håndgranat ved Jørn 'Jønke' Nielsens fængselscelle i Jyderup Statsfængsel, og i samme periode blev der også taget større militært isenkram i brug, da der blev skudt med panserværnsraketter mod blandt andet et klubhus. 

I de seneste ti år kan man i pressen finde adskillige eksempler på, at håndgranater er blevet brugt i det kriminelle miljø. 

I 2019 registrerede politiet ifølge Ekstra Bladet ikke mindre end 13 sprængninger på godt et halvt år i København. Samme år var der dog langt over 100 attentater med bomber og håndgranater, hvor de fleste kunne kædes sammen med opgør i kriminelle indvandrermiljøer.

- Brug af håndgranater er set før. Der er den simple pointe, at hvis du har en kriminel intention om at skade et opholdssted, og hvis du har en håndgranat, så bruger du den, siger David Sausdal.

Ifølge Torben Svarrer, der er ledende politiinspektør i National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), er også våbenmarkedet - ligesom stort set alle andre markeder - påvirket af udbud og efterspørgsel.

Når der er konflikter er det illegale marked klar til at tjene penge på at sælge våben til bander, mens den ulovlige våbenhandel er mere stillestående i fredstid, forklarede Torben Svarrer til Jyllands-Posten i august.

Granatkast kan bestilles på internettet

Og ifølge kriminologen David Sausdal er der netop genereret et udbud og en efterspørgsel på eksempelvis håndgranater siden tiden omkring 2013 og 2014, hvor den svenske bandekrig tog fart.

- Det kan forklare, hvorfor man også har set håndgranater i Danmark. Hvis man har et samarbejde om eksempelvis narkotika er det nærliggende at tænke, at man også kan samarbejde om håndgranater, hvis der er et marked med udbud tæt på Danmark, siger David Sausdal.

Dertil kommer, at digitaliseringen og globaliseringen har været med til at opildne til køb og salg af håndgranat-aktioner. Det er eksempelvis nu også muligt at bestille opgaven “kaste granat” på tjenesten Telegram, lyder det fra David Sausdal. 

I forbindelse med en retssag mod den 19-årige svensker, der stod bag en håndgranat-sprængning mod guldsmeden Himalaya Diamonds i Valby en sommernat i juni, vurderede svensk politi, at svenske freelancere får mellem 20.000 og 50.000 svenske kroner for at sprænge en håndgranat i det organiserede bandemiljø i Danmark. Det skrev Berlingske i september.

Her kom det også frem, at den 19-årige ikke kendte til guldsmeden eller ejeren.

- Jeg fik bare en adresse, sagde han i retten.

Han erkendte, at han kom til Danmark for at bruge håndgranaten og tog opgaven på sig, fordi han skyldte penge til nogen i Malmø. 

Inden afrejse havde han i sin mors lejlighed kigget på videoer af håndgranater.

- Jeg havde tjekket på YouTube, hvor stor en eksplosion det ville give, og hvordan den virker, sagde svenskeren, der dog ikke vidste, hvilke motiver og indre konflikter, der lå bag opgaven i Danmark. 

Han fik fem års fængsel. 

Stort marked gør det svært

Men hvor kommer håndgranaterne så fra? 

Ifølge David Sausdal kan tidligere og igangværende konflikter og krige være en del af forklaringen. Det kan eksempelvis være den tidligere krig på Balkan og krigen mellem Rusland og Ukraine, hvor der ikke altid er styr på de mange våben, der er involveret.

Det bakker politiet op om. 

Ifølge Torben Svarrer fra NSK, kan våbnene foruden krige også komme fra tyverier fra private eller militærlagre, men de kan også være smuglet ud fra våbenproducerende lande via skibs- og lufttrafik.

- Inde på ”the dark web” har vi ofte set, at våbenhandlen foregår. Men kriminelle organisationer arbejder også sammen over landegrænser. Derfor er det klart, at våbnene også skifter hænder mellem kriminelle organisationer over grænserne, sagde han i august til Jyllands-Posten.

Han forklarer, at det illegale våbenmarked er så stort, og at de kriminelle er kreative - og det betyder, at det simpelthen ikke er muligt for politiet og tolderne ved grænsen at opdage og beslaglægge eksempelvis pistoler og håndgranater.