Bor du i København, kan det være, at der er landet en anderledes invitation i din e-Boks fredag.
En invitation til at være med til at præge udviklingen af København i et såkaldt borgerting - eller som kommunen selv kalder det, Københavnertinget. Her skal medlemmerne diskutere, hvordan man udvikler København med trivsel og rum til alle.
Invitationen kommer fra Københavns Rådhus, hvor politikerne ønsker at få københavnernes egne input til udviklingen af hovedstaden. Det sker ved at udvælge 36 personer blandt de 50.000 inviterede, der repræsenterer forskellige dele af den københavnske befolkning.
- Formålet er at facilitere et rum, hvor man får mange forskellige hverdagsstemmer i spil, forklarer Zakia Elvang, der er partner og demokratirådgiver i We Do Democracy, som har fået til opgave at designe og facilitere processen.
Hvad er Københavnertinget?
Københavnertinget er et pilotprojekt, der løber hele 2023 og 2024. Hvert år udarbejder Københavnertinget anbefalinger, som herefter bliver behandlet i slutningen af 2023 og 2024 af de fagudvalg i Københavns Kommune, der er involverede i de spørgsmål, som Københavnertinget behandler.
Kilde: Københavns Kommune
Det er et stærkt mandat, fordi politikkerne forpligter sig på at behandle det i Borgerrepræsentationen og vende tilbage med et svar på, hvad de egentlig vil gøre, og hvad de ikke vil gøre
Borgertinget er det første af sin slags i Danmark på kommunalt niveau. Tanken bag er, at man ved at inddrage borgerne øger sandsynligheden for, at der føres en politik, som der rent faktisk er opbakning til.
- I en by som København, der er en stor kommune med en masse forskellige livsformer og generationer, der er der mange forskellige interesser i spil, og der er ikke nemme svar. Derfor vil man gerne facilitere en god dialog, og her er et borgeting en smart måde at arbejde på, siger Zakia Elvang til TV 2 Kosmopol.
Hvordan fungerer Københavnertinget?
Københavnertinget mødes syv gange i 2023 med første møde 12. april 2023. Der vil også være et åbent københavnermøde 31. maj 2023, hvor alle interesserede københavnere kan deltage og høre om Københavnertingets arbejde og give input.
Københavnertinget arbejder uafhængigt, og får undervejs input fra eksperter og rådgivere. Medlemmerne har stor indflydelse på hvilke eksperter, der inviteres ind, og vil oftest også lytte til holdningseksperter og interessenter.
Kilde: Københavns Kommune
Inspiration fra udlandet
København er ikke det første sted i verden til at forsøge sig med et borgerting. Det har man også gjort i blandt andet Frankrig, Storbritannien, Belgien, Australien og Irland.
I Irland nedsatte man i 2016 et borgerting, der skulle tage stilling til landets abortlovgivning, og det mundede faktisk ud i en ny lovgivning, fortæller Christoph Houman Ellersgaard, der er lektor ved CBS, hvor han forsker i eliter og magt.
- Man havde en abortlovgivning, der hørte til i middelalderen. Ingen partier ville rigtig forholde sig til den, så man nedsatte et borgerting på 100 mennesker, der skulle præsentere en ny abortlovgivning.
- Det blev efterfølgende sendt til folkeafstemning og vedtaget, siger han til TV 2 Kosmopol.
Hvordan udvælges medlemmerne i Københavnertinget?
De 36 pladser fordeles på baggrund af en stratificeret lodtrækning, hvor kriterier som alder, køn, uddannelsesniveau og geografisk spredning mv. sikrer repræsentativitet i forhold til befolkningssammensætningen i København.
Dem som bliver inviteret er tilfældigt valgt ud fra køn, alder og bydel. Hvis man får en invitation, og gerne vil deltage, skal man svare på et spørgeskema.
Kilde: Københavns Kommune
Hvis Københavnertinget skal blive en succes, så kræver det, at de får et klart mandat, og at politikerne på Københavns Rådhus tager medlemmerne alvorligt.
Tilbage i 2020 nedsatte Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet et klimating med 99 borgere, der skulle have mulighed for at komme med idéer til og påvirke klima-politikken.
Det var dog ikke den store succes, mener Christoph Houman Ellersgaard, der sammen Andreas Møller Mulvad og Anton Grau Larsen har skrevet bogen "Tæm Eliten", hvor de taler for at indføre borgerting som supplement til de folkevalgte politikere:
- Jeg synes, problemet ved det var, at mandatet var for snævert. Politikerne kunne botanisere i forslagene. Det virkede også til, hvis vi skal være lidt hårde, at politikerne ikke tog medlemmerne alvorligt. Det var ikke engang alle ordførerne der kom, da deres ideer blev fremlagt, siger han til TV 2 Kosmopol.
Skal tages alvorligt
Derfor håber han, at politikerne på Københavns Rådhus tager de råd og anbefalinger, der måtte komme, til sig.
- Når man beder folk om at bruge deres tid på det, så må man også give dem beslutningskompetence, der sidestilles med de folkevalgte. Hvis det bare er et udvalg, som man kan vælge og vrage fra, så dør ideen, siger Christoph Houman Ellersgaard.
Der er en risiko for, at det er et spørgsmål, der bliver en idébank frem for en endelig plan for, at de kan komme med et konkret løsning på en problemstilling
Der er dog ikke lagt op til, at Københavnertinget ligefrem får mulighed for at lave en folkeafstemning om de anbefalinger, som de måtte komme frem med, forklarer overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).
- Indtil videre er mandatet, at Københavnertinget arbejder uafhængigt og skal udarbejde anbefalinger, som politikerne har forpligtet sig på at behandle. Langt de fleste borgerting og borgersamlinger, som er blevet afholdt rundt omkring i verden, resulterer i konkrete resultater, fortæller hun i et skriftligt svar til TV 2 Kosmopol.
Og det er et stærkt mandat, mener Zakia Elvang. Politikerne forpligter sig nemlig på at behandle spørgsmålet i Borgerrepræsentationen og vende tilbage med et svar på, hvad de egentlig vil gøre, og hvad de ikke vil gøre.
- Der er på forhånd lavet en forventningsafstemning, og politikerne har forpligtet sig til at tage imod anbefalingerne fra Københavnertinget.
- De bliver stillet til regnskab, forklarer hun til TV 2 Kosmopol.
Mere magt til borgerne i fremtiden
Det overordnede spørgsmål for Københavnertingets arbejde i 2023 er: ”Hvordan udvikler vi sammen København med trivsel og rum til alle?”. Et godt spørgsmål, mener Christoph Houman Ellersgaard.
- Begrebet skal være så bredt, at man kan diskutere sig frem til for og imod. Det er også vigtigt, at udfordringerne formuleres i et skarp spørgsmål, så Borgertinget kan komme med et konkret bud på en problemstilling, siger han, inden han tager den bekymrede mine på:
- Der er en risiko for, at det er et spørgsmål, der bliver en idébank frem for en endelig plan for, at de kan komme med et konkret løsning på en problemstilling.
Han understreger, at Københavnertinget skal have tid til at komme i gang, og deres diskussioner behøver ikke munde ud i en folkeafstemning allerede næste år.
- .Jeg vil ikke sige, at det er et stort problem, at de ikke har beslutningskompetence nu, men man skal være klar over, at hvis Københavnertinget bliver en succes, så skal man overveje at give dem det.
- Man skal se, hvad der kommer ud af det, og så kan man udvide dens rolle senere hen.
Den holdning deles af Zakia Elvang, der fortæller, at det tysktalende region i Østbelgien har gjort borgertinget til en permanent institution, der er med til at udvælge, hvilke politiske emner, der skal behandles og diskuteres.
- På by-niveau synes jeg, det er en god idé at gøre som i Østbelgien, hvis man skal have et mere permanent supplement til borgerrepræsentationen.
Overborgmesteren i København vil ikke afvise, om der kan ske ændringer i Københavnertinget. Men lige nu handler det om at komme i gang.
- Metoden, som vi bruger i Københavnertinget, er allerede gennemtestet og bliver brugt i hele verden med stor succes. Jeg ser frem til, at Københavnertinget kommer i gang – og så må vi se på fremadrettet, om der er noget i organiseringen, vi kan gøre endnu bedre. Det er hjerteblod for mig, at vi udvikler byen sammen med københavnerne.
