Dybt under Københavns gader spreder der sig i disse år et netværk af tunneller.
De er høje nok til, at man kan gå oprejst i dem, men de er ikke beregnet til mennesker.
I stedet skal de fungere som et værn mod de massive vandmasser, man snart vil ramme hovedstaden.
- Tunnelen, vi står i nu, skal minimere risikoen for, at Frederiksberg og Vesterbro drukner, siger Kasper Heinicke, der er byggeleder på Kalvebod Brygge Skybrudstunnel, til TV 2 Kosmopol.
Tunellen vil få en kapacitet på 10.000 kubikmeter vand.
- Snart vil man ikke kunne gå rundt hernede mere, for så vil den være fyldt med kloakvand, uddyber han.
Tunnelen bliver 1,3 kilometer lang og skal gå gennem Vesterbro fra Sankt Jørgens Sø over Halmtorvet og hen til Kalvebod Brygge.
Her vil der blive bygget en pumpestation, der i tilfælde af skybrud kan pumpe 20 kubikmeter vand i sekundet direkte ud i Københavns Havn.
- Det er altså 20.000 liter vand, den kan pumpe ud i sekundet. Så når det regner kraftigt, kan den håndtere væsentligt større vandmængder end bare det, der kan være i rørene, siger Kasper Heinicke.
(Artiklen fortsætter efter videoen.)
I tunnellens første etape, der løber fra Sankt Jørgens Sø til Halmtorvet, er tunnelen to meter i diameter.
På stykket mellem Halmtorvet og Kalvebod Brygge kommer der til at være tre meter fra gulv til loft, og tunnelrørene vil her ligge 20 meter under jordoverfladen.
Vi oplever jo alle sammen, at vejret bliver vildere, og det er det, vi forbereder os på
Investerer 13 milliarder i skybrudssikring
Det er forsyningsselskabet Hofor og Frederiksberg Forsyning, der står bag skybrudstunnellen. De er lige nu i gang med at etablere adskillige både små og store skybrudssikringer.
- Vi laver jo alt lige fra vejbede på villaveje og så op til den her skala. Alt sammen for at beskytte byen mod klimaforandringerne og de skybrud, vi ved følger med, siger Henrik Plougmann Olsen, der er direktør i Hofor.
- Der er nok mange, der kan huske de oversvømmelser, vi oplevede tilbage i 2011, og det er jo noget som det, vi gerne vil forebygge med det her, uddyber han.
Derfor investerer Hofor i disse år 13 milliarder kroner i skybrudsløsninger alene i København.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Udover Kalvebod Brygge Skybrudstunnel planlægger Hofor sammen med Novafos senere i år at starte byggeriet af en endnu større skybrudstunnel, der skal løbe til Svanemøllen og Nordhavn.
Tunnelsystemerne vil her blive ti kilometer lange og skal kunne rumme 100.000 kubikmeter vand.
- Vi oplever jo alle sammen, at vejret bliver vildere, og det er det, vi forbereder os på. Vi kommer aldrig til at kunne garantere, at der ikke kan ske oversvømmelser, men hver gang vi laver sådan et projekt, så hjælper det til at afbøde skaderne fra klimaforandringerne, forklarer Henrik Plougmann Olsen.
(Artiklen fortsætter efter videoen.)
Mens det store skybrudstunnelprojekt ved Svanemøllen først forventes at være færdigt i 2031, så vil skybrudstunnellen ved Kalvebod Brygge sikre tørrere gader på Vesterbro og på Frederiksberg allerede fra 2026.
- Selv med denne skybrudstunnel kan vi ikke helt forhindre oversvømmelser, men på de dybe steder, så kan vi gøre, at der kommer 30 til 50 centimeter mindre vand i gaden, siger Henrik Bay, direktør i Frederiksberg Forsyning.
Tunnelen er dimensioneret til at kunne håndtere en 100-årshændelse.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
DMI: Flere og større skybrud i fremtiden
At der er brug for større skybrudssikring nikker de genkendende til hos DMI. Her forventer man både flere og voldsommere regnvejrshændelser i fremtiden.
- Antallet af skybrud kan stige med op mod 70 procent frem mod slutningen af århundredet, siger Martin Olesen, der er klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) under DMI.
(Artiklen fortsætter under boksen)
Spørg Os - Formular
_
Han understreger dog, at det er ifølge den mest pessimistiske af DMI's tre hovedscenarier for fremtiden. Hvilket scenarie afhænger af, hvordan det på globalt plan kommer til at gå med at begrænse CO2-udledningen.
- Men uanset hvilket scenarie vi følger, så ser vi ind i en fremtid med både væsentligt flere og væsentligt voldsommere skybrudshændelser, understreger Martin Olesen.
I år 2100 skal skybrudssikringerne kunne håndtere mellem 20 og 50 procent mere regn, end de skal kunne i dag.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Men man behøver ikke vente så længe, før risikoen for voldsommere vejr er steget. Allerede i år 2050, spår klimaforskerne en markant ændring i forhold til i dag.
- Til den tid skal skybrudssikringerne kunne håndtere 10 til 15 procent mere regn end i dag. Det er faktisk ret voldsomt, for allerede i dag er de ekstreme hændelser jo i sig selv voldsomme og svære at håndtere, så når man lægger 10 til 15 procent oveni, så er det altså en væsentlig forøgelse, pointerer klimaforskeren.
De seneste år er den ene klimarekord efter den anden blevet slået.
2023 blev således det mest regnvåde år, der nogensinde er registreret i Danmark. Men går det som forskerne forudser, så er det noget i den stil, vi skal vænne os til.
- 2023 har været et rekordvådt år. Vi har aldrig før målt så meget nedbør. Og det er faktisk lige præcis det, vi skal vende os til, frem mod slutningen af århundrede, hvis vi følger det høje scenario, vurderer Martin Olesen.
Skubber tunnelrør gennem Københavns undergrund
Første etape af skybrudstunnellen mellem Sankt Jørgens Sø og Halmtorvet er boret færdig.
Boremaskinen startede ved Sankt Jørgens Sø, og med sig havde den det tunnelstykke, der skulle afslutte første tunnelstykke ved Halmtorvet.
Løbende er der så blevet tilkoblet flere tunnelstykker, som den så har trukket gennem byen i en lang kæde.
- Mens man borer, så har man nogle enorme stempler, hvor man trykker bagpå, og når boremaskinen så er blevet boret tilpas nok ind, så man kan trække stemplerne tilbage, så sænker man et nyt rør ned til maskinen, og så fortsætter man bare hele vejen, forklarer byggeleder Kasper Heinicke.
- Så det første rør, der bliver sænket ned ved Sankt Jørgens Sø, er det første rør, der kommer ud ved Halmtorvet. Så man skubber dem simpelthen bare fremad med meget store kræfter.
