Investerer 13 milliarder: Kæmpe tunneller skal redde hovedstaden fra oversvømmelser

I hovedstaden ruster man sig mod oversvømmelser fra de uundgåelige skybrud med kilometerlange tunneller.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Byggeleder Kasper Heinicke i den mindste del af skybrudstunnellen. Røret er her to meter i diameter. I den anden ende vil røret blive tre meter i diameter
Foto: Martin Kiil - TV 2 Kosmopol

Dybt under Københavns gader spreder der sig i disse år et netværk af tunneller.

De er høje nok til, at man kan gå oprejst i dem, men de er ikke beregnet til mennesker.

I stedet skal de fungere som et værn mod de massive vandmasser, man snart vil ramme hovedstaden.

- Tunnelen, vi står i nu, skal minimere risikoen for, at Frederiksberg og Vesterbro drukner, siger Kasper Heinicke, der er byggeleder på Kalvebod Brygge Skybrudstunnel, til TV 2 Kosmopol.

Tunellen vil få en kapacitet på 10.000 kubikmeter vand.

- Snart vil man ikke kunne gå rundt hernede mere, for så vil den være fyldt med kloakvand, uddyber han.

Tunnelen bliver 1,3 kilometer lang og skal gå gennem Vesterbro fra Sankt Jørgens Sø over Halmtorvet og hen til Kalvebod Brygge.

Her vil der blive bygget en pumpestation, der i tilfælde af skybrud kan pumpe 20 kubikmeter vand i sekundet direkte ud i Københavns Havn.

- Det er altså 20.000 liter vand, den kan pumpe ud i sekundet. Så når det regner kraftigt, kan den håndtere væsentligt større vandmængder end bare det, der kan være i rørene, siger Kasper Heinicke.

(Artiklen fortsætter efter videoen.)

Se hvor Kalvebod Brygge skybrudstunnel skal løbe under jorden. Illustration: Niels Knuth

I tunnellens første etape, der løber fra Sankt Jørgens Sø til Halmtorvet, er tunnelen to meter i diameter.

På stykket mellem Halmtorvet og Kalvebod Brygge kommer der til at være tre meter fra gulv til loft, og tunnelrørene vil her ligge 20 meter under jordoverfladen.

Vi oplever jo alle sammen, at vejret bliver vildere, og det er det, vi forbereder os på

— Henrik Plougmann Olsen, direktør, Hofor

Investerer 13 milliarder i skybrudssikring

Det er forsyningsselskabet Hofor og Frederiksberg Forsyning, der står bag skybrudstunnellen. De er lige nu i gang med at etablere adskillige både små og store skybrudssikringer.

- Vi laver jo alt lige fra vejbede på villaveje og så op til den her skala. Alt sammen for at beskytte byen mod klimaforandringerne og de skybrud, vi ved følger med, siger Henrik Plougmann Olsen, der er direktør i Hofor.

- Der er nok mange, der kan huske de oversvømmelser, vi oplevede tilbage i 2011, og det er jo noget som det, vi gerne vil forebygge med det her, uddyber han.

Derfor investerer Hofor i disse år 13 milliarder kroner i skybrudsløsninger alene i København.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Håndværkere kigger ned på boremaskinen Sigrid. Den skal bore sig 700 meter fra Kalvebod Brygge og til Halmtorvet, og imens udlægge tunnelrør der har en indvendig diameter på 3 meter.
Foto: Martin Kiil - TV 2 Kosmopol

Udover Kalvebod Brygge Skybrudstunnel planlægger Hofor sammen med Novafos senere i år at starte byggeriet af en endnu større skybrudstunnel, der skal løbe til Svanemøllen og Nordhavn.

Tunnelsystemerne vil her blive ti kilometer lange og skal kunne rumme 100.000 kubikmeter vand.

- Vi oplever jo alle sammen, at vejret bliver vildere, og det er det, vi forbereder os på. Vi kommer aldrig til at kunne garantere, at der ikke kan ske oversvømmelser, men hver gang vi laver sådan et projekt, så hjælper det til at afbøde skaderne fra klimaforandringerne, forklarer Henrik Plougmann Olsen.

(Artiklen fortsætter efter videoen.)

Kom med ned i tunnellerne under København, og se hvordan der lige nu arbejdes for at skybrudssikre hovedstaden.

Mens det store skybrudstunnelprojekt ved Svanemøllen først forventes at være færdigt i 2031, så vil skybrudstunnellen ved Kalvebod Brygge sikre tørrere gader på Vesterbro og på Frederiksberg allerede fra 2026.

- Selv med denne skybrudstunnel kan vi ikke helt forhindre oversvømmelser, men på de dybe steder, så kan vi gøre, at der kommer 30 til 50 centimeter mindre vand i gaden, siger Henrik Bay, direktør i Frederiksberg Forsyning.

Tunnelen er dimensioneret til at kunne håndtere en 100-årshændelse.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Boremaskinen Sigrid ved dens dåb i december. Lige nu befinder den sig et sted under Vesterbro. Den kan bore sig igennem ca. 14 meter undergrund per døgn.
Foto: Martin Kiil - TV 2 Kosmopol

DMI: Flere og større skybrud i fremtiden

At der er brug for større skybrudssikring nikker de genkendende til hos DMI. Her forventer man både flere og voldsommere regnvejrshændelser i fremtiden.

- Antallet af skybrud kan stige med op mod 70 procent frem mod slutningen af århundredet, siger Martin Olesen, der er klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) under DMI.

(Artiklen fortsætter under boksen)

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Han understreger dog, at det er ifølge den mest pessimistiske af DMI's tre hovedscenarier for fremtiden. Hvilket scenarie afhænger af, hvordan det på globalt plan kommer til at gå med at begrænse CO2-udledningen.

- Men uanset hvilket scenarie vi følger, så ser vi ind i en fremtid med både væsentligt flere og væsentligt voldsommere skybrudshændelser, understreger Martin Olesen.

I år 2100 skal skybrudssikringerne kunne håndtere mellem 20 og 50 procent mere regn, end de skal kunne i dag.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Klimaforsker Martin Olesen viser, at mængden af nedbør forventes at vokse de kommende år
Foto: Niels Knuth/TV2 Kosmopol

Men man behøver ikke vente så længe, før risikoen for voldsommere vejr er steget. Allerede i år 2050, spår klimaforskerne en markant ændring i forhold til i dag.

- Til den tid skal skybrudssikringerne kunne håndtere 10 til 15 procent mere regn end i dag. Det er faktisk ret voldsomt, for allerede i dag er de ekstreme hændelser jo i sig selv voldsomme og svære at håndtere, så når man lægger 10 til 15 procent oveni, så er det altså en væsentlig forøgelse, pointerer klimaforskeren.

De seneste år er den ene klimarekord efter den anden blevet slået.

2023 blev således det mest regnvåde år, der nogensinde er registreret i Danmark. Men går det som forskerne forudser, så er det noget i den stil, vi skal vænne os til. 

- 2023 har været et rekordvådt år. Vi har aldrig før målt så meget nedbør. Og det er faktisk lige præcis det, vi skal vende os til, frem mod slutningen af århundrede, hvis vi følger det høje scenario, vurderer Martin Olesen. 

Skubber tunnelrør gennem Københavns undergrund

Første etape af skybrudstunnellen mellem Sankt Jørgens Sø og Halmtorvet er boret færdig.

Boremaskinen startede ved Sankt Jørgens Sø, og med sig havde den det tunnelstykke, der skulle afslutte første tunnelstykke ved Halmtorvet.

Løbende er der så blevet tilkoblet flere tunnelstykker, som den så har trukket gennem byen i en lang kæde.

- Mens man borer, så har man nogle enorme stempler, hvor man trykker bagpå, og når boremaskinen så er blevet boret tilpas nok ind, så man kan trække stemplerne tilbage, så sænker man et nyt rør ned til maskinen, og så fortsætter man bare hele vejen, forklarer byggeleder Kasper Heinicke.

- Så det første rør, der bliver sænket ned ved Sankt Jørgens Sø, er det første rør, der kommer ud ved Halmtorvet. Så man skubber dem simpelthen bare fremad med meget store kræfter.

Link kopieret!

Seneste nyt

Tusindvis af sager om flykompensation presser på Københavns byret

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Landets byretter bliver presset af sager om kompensation i forbindelse med flyrejser. Det skriver Politiken.

Sidste år fik byretterne i København, Kolding og Aalborg, hvor de største danske lufthavne hører under, 14.315 sager. I år har de foreløbigt modtaget 11.037 sager.

I Københavns Byret udgør flysagerne to tredjedele af de civile sager. I januar beskrev Danmarks Domstole i en artikel, at Københavns Byret har fem kontorfunktionærer ansat, som fast behandler sagerne.

Det stigende antal sager, som kompensationsfirmaer ofte hjælper passagerne med, medfører "et øget pres på disse byretters kapacitet", skriver Domstolsstyrelsen til Politiken.

Bag mange af sagerne står virksomheder, som tilbyder at hjælpe med at søge kompensation. Det gør de mod et gebyr, som ofte lyder på mindst 25 procent af kompensationen.

Et af dem er selskabet Flyhjælp, hvor Benedikte Bolvig Lund er juridisk direktør. Hun siger til Politiken, at deres hjælp ikke vil være nødvendig, hvis flyselskaberne selv udbetalte den rette kompensation.

Link kopieret!

Søndag byder på to-cifrede varmegrader

Det er slut med frost og sne i denne omgang. Vejret i dag bliver overskyet og perioder kommer der regn. Men i løbet af eftermiddagen bliver det mest tørt.

Det oplyser DMI til Ritzau.

Let til frisk vind omkring syd, ved kysterne op til hård vind.

Temperaturen stiger til op mellem 9 og 11 grader. I nat kan det tal stige til hele 13 grader.

Link kopieret!

Nu efterlyses de: To malerier af Grevinde Danner forsvandt for 100 år siden

Værket her er malet af Mogens Lorentzen, og det hedder Frederik 7. og Grevinde Danner.
Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg

Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg Slot efterlyser to malerier af Grevinde Danner. Det drejer sig om to kunstmalerier af grevinde Danner, der havde det borgerlige navn Louise Rasmussen.

Det ene værk hedder Jomfru Louise Rasmussen Drømmer og er malet af Jais Nielsen. Det blev sidst set ved en udstilling på Charlottenborg i 1919.

Det andet værk er malet af Mogens Lorentzen, og det hedder Frederik 7. og Grevinde Danner. Maleriet udsmykkede restauranten, der lå i Kinopalæet på Frederiksberg i København. Biografen blev revet ned i 1981, og maleriet er ikke set siden.

- Vi kan ikke spore, at de er blevet solgt på auktion, siger samlings- og udstillingschef på museet Mette Houlberg Rung.

- Den eneste grund til, at vi ved, at billederne har eksisteret, er fordi der har været sort/hvid gengivelser udstillet på Det Kongelige Bibliotek, lyder det.

Hænger værkerne ikke hjemme hos dig, har du måske alligevel oplysninger, der kan lede museet i retning af de to malerier.

- Nogle gange forsvinder kunstværker, hvis de går i stykker og bliver smidt ud, fordi man ikke ved, hvad man har mellem hænderne. Og det er også en brik, siger samlingschefen.

Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg
Link kopieret!

Eksperter kommer med kraftig advarsel mod byggetendens

Det kan ikke nytte noget, at vi bliver ved med at bygge nyt langs kysterne rundt om i landet, når vi ved, at der kommer flere oversvømmelser.

Sådan lyder det nu i et markant opråb fra en række eksperter, der mener, det er på tide at hive i håndbremsen på de mange byggekraner i kystnære områder rundt i landet.

Meldingen kommer i kølvandet på en ny undersøgelse fra Arkitektskolen Aarhus, hvor forskere har nærstuderet 54 danske kystbyer.

Her kan de konstatere, at samtlige byer siden 2010 har bygget nyt på havnefronter og i andre områder, selvom stederne er i risiko for at blive oversvømmet ved en stormflod i fremtiden.

Og det er altså en tendens, som en række eksperter, TV 2 har talt med, nu advarer mod.

Link kopieret!

Færre DSB-kunder nåede frem til tiden

Oktober måned har været en træls en af slagsen for DSB's passagerer på de sjællandske regionalbaner.

Værst står det til på strækningen København-Ringsted, hvor blot 66,2 procent af DSB-kunderne nåede frem til tiden i oktober, hvilket er 4,7 procentpoint lavere end sidste år.

Det skriver TV 2 Øst.

Ifølge DSB's kontrakt med staten skal 75 procent af kunderne nå frem til tiden, hvilket vil sige inden for tre minutter af ankomsttiden i køreplanen.

Link kopieret!

Ændringer på flere S-togslinjer

Foto: Jacob Espander Clemen/ TV 2 Kosmopol

Der kører lørdag eftermiddag færre S-tog på linjerne A, B og C.

Det oplyser DSB.

Ændringerne skyldes en fejl i sporet mellem Vesterport og Nørreport tidligere løradg.

- Vi begynder at indsætte  Linje B, C og A  i nævnte rækkefølge i normal plan fra klokken 14.30 og frem. Rejseplanen opdateres løbende, skriver DSB.

Link kopieret!

Togkaos til og fra lufthavnen: Flere afgange aflyst

TV 2 Kosmopols journalist, der befinder sig ved Hyllie Station i Sverige, anslår af flere hundrede mennesker venter på en bus mod København.
Foto: Mette Serup / TV 2 Kosmopol

En fejl på fjernstyringssystemet ved Københavns Lufthavn giver lørdag eftermiddag udfordringer for togtrafikken mellem netop Københavns Lufthavn og Københavns Hovedbanegård.

Det oplyser DSB.

- Togene begynder igen at køre mellem CPH Lufthavn og København H. Der vil stadig være aflysninger på strækningen, lyder meldingen kort efter klokken 15.00

Første InterCityLyntog bliver:

  • Fra CPH Lufthavn bliver InterCityLyn 63, klokken 16.26.

  • Fra København H bliver InterCityLyn 42, klokken 16.17.

DSB oplyser, at det svenske selskab SJ har sørget for busser, der "kører i pendulfart" mellem Hyllie i Sverige og Københavns Lufthavn.

TV 2 Kosmopols reporter, der befinder sig i ved Hyllie Station, fortæller, at der omkring klokken 15.30 er flere hundrede mennesker, der venter på at komme med en bus mod Danmark. Flere af de rejsende udtrykker, at de er desperate over ventetiden, fordi de skal nå flyforbindelser fra Københavns Lufthavn.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google