Klagenævn stopper omstridt byggeri på Amager Fælled omgående
Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet stopper byggeri på Lærkesletten. Helt usædvanligt, siger juraprofessor.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Opførelsen af boliger, skole, daginstitutioner, plejehjem og butikker på i alt 219.000 kvadratmeter af naturområdet Lærkesletten på Amager skal stoppes for nu.
Det sker, efter en række organisationer, blandt andre Danmarks Naturfredningsforening og Amager Fælleds Venner, har klaget over byggeriet til Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet, som har har tillagt klagerne over etableringen af det nye Fælled By opsættende virkning.
Det betyder, at byggeriet skal sættes i bero omgående.
Opsættende virkning vil sige, at en udbudsproces skal stoppes, og at ordregiveren ikke må underskrive kontrakten, før klagenævnet har truffet endelig afgørelse i sagen.
Amager Fælleds Venner glæder sig over at have vundet første slag.
- Nu stopper al byggeaktivitet på Amager Fælled. Det giver håb for, at vi kan få stoppet det her byggeri i at blive realiseret. Vi fortsætter med at kæmpe på flere fronter også.
- Vi håber, at vi kan vende stemningen blandt politikerne, så vi kan sløjfe projektet, inden vi når så langt. Det giver fornyet håb for alle dem, som har fulgt os, og som håber på at få stoppet byggeriet på Lærkesletten, siger Steffen Rasmussen, som er talsperson for Amager Fælleds Venner, til TV 2 Lorry.
Til begge nævn er der blandt andet blevet klaget over, at et yngleområde for arten stor vandsalamander vil blive påvirket. Den store vandsalamander er karakteriseret som en såkaldte bilag IV-art, der er arter, som er beskyttet efter EU's naturbeskyttelsesdirektiver.
Afgørelserne er begrundet med, at yngleområdet for stor vandsalamander vil blive fjernet ved realiseringen af projektet.
Hos Danmarks Naturfredningsforening er man naturligvis også svært begejstret for den beslutning, som nu er landet.
- Vi er glade for, at nævnet meget klart har sagt, at der er en begrundet bekymring for, om loven er blevet overholdt. De er enige med os om, at der er noget i sagen, som ikke er klart nok belyst og dokumenteret. Den time-out, de har givet til en større belysning, var præcis, hvad vi havde bedt om i vores klager, siger Bo Haakansson, biolog hos Danmarks Naturfredningsforening, til TV 2 Lorry.
Han mener ikke, at der er dokumentation for, at man har taget de hensyn til naturen, som der skal være for ikke at karambolere med den stærke EU-lovgivning.
- Det er den grundlæggende årsag til, at vi har klaget, siger Bo Haakansson.
Juraprofessor: Ikke set tidligere i Danmark
Ifølge juraprofessor Peter Pagh er sagen ganske opsigtsvækkende.
- Det er helt usædvanligt, for det er ikke sket tidligere i Danmark, at man har stoppet byggeri med klagers opsættende virkning, siger han til TV 2 Lorry og uddyber, at afgørelsen læner sig op ad de seneste års domme fra EU, men at de danske domstole ikke har fulgt en praksis indtil nu.
- Det, som afgørelsen siger, er, at man ikke har forholdt sig aktivt til, at der er beskyttede dyrearter, som der skal tages hensyn til i byggeriet.
- Så det er et meget stort slag og et kæmpe økonomisk tab.
I afgørelsen står det klart, at nævnene har lagt vægt på, at en realisering af projektet kan medføre uoprettelig skade på den økologiske funktionalitet af ynglepladserne for stor vandsalamander.
"Nævnene finder, at der i tilfælde, hvor der sker en nedlæggelse af et rasteområde (yngleområde, red.) for en bilag IV-art, må forudsættes nærmere oplysninger om beliggenhed, størrelse, kvalitet og funktion af de rasteområder, som nedlægges, set i forhold til omkringliggende raste- og yngleområder. Endvidere må der forudsættes en nærmere begrundelse for, hvordan de konkret fastsatte afværgeforanstaltninger effektivt kan sikre, at den økologiske funktionalitet opretholdes på mindst samme niveau som hidtil", lyder det blandt andet i afgørelsen.
Stor forsinkelse på byggeplaner
Klagenævnenes afgørelser betyder, at planerne for byggeriet på Lærkesletten ikke kan fortsætte, før nævnene har truffet endelig afgørelse om blandt andet klagepunktet om påvirkningen af stor vandsalamander.
Det er forventningen, at den endelige afgørelse bliver truffet af nævnene inden udgangen af januar 2022.
Men ifølge Peter Pagh kan kommunen næppe forvente at starte byggeriet herefter.
- De må nok erkende, at sandsynligheden for at tage klagesagerne endeligt er meget stor. Så nu skal der en ny lokalplan, nyt kommuneplanstillæg, ny miljøtilladelse og en beskrivelse af, hvordan de vil bevare de fredede arter til, før de kan starte igen.
- Det vil alt andet lige være en forsinkelse på et år - hvis man starter nu, vel at mærke. Hvis man venter, så går der endnu længere tid, siger Peter Pagh.
TV 2 Lorry har været i kontakt med By & Havn, som sammen med PensionDanmark er bygherre på Lærkesletten.
De har ikke ønsket at udtale sig, før de har gransket grundlaget for nævnenes afgørelse, oplyser de.
Omstridt sag
Den 4. februar i år, blev der på Københavns Rådhus opnået et flertal for en ny lokalplan blandt Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og løsgængerne Kåre Traberg Smidt og Kasandra Behrndt-Eriksen lokalplan, som baner vejen for, at naturområdet Lærkesletten kan sælges til private investorer med henblik på byudvikling af 2.000 boliger.
Salget skyldes, at Københavns Kommune skal finde midler til at finansiere betalingen af metroen i København og er en del af forliget i Københavns Kommune fra 2017.
Enhedslisten, Alternativet, Frie Grønne og løsgænger Peter Dits Christensen stemte imod.
Naturområdet Lærkesletten har tidligere været fredet, men i foråret 2019 blev området affredet som et led i realiseringen af byggeriet på Amager Fælled.
I januar 2021 gav et flertal i Københavns Teknik- og Miljøudvalg en endelig godkendelse til byggeprojekterne i naturområderne.
Dermed manglede byggeprojekterne blot en blåstempling i Borgerrepræsentationen – og i starten af februar blev det virkelighed.
