København presset af syge borgere: Det minder om kommunehospitaler, mener borgmester
Antallet af midlertidige sengepladser i hovedstadskommunerne har nået et uholdbart niveau, mener borgmester i Københavns Kommune. I Region Hovedstaden vil formanden for sundhedsudvalget have mere samarbejde.
På Øster Farimagsgade i København er det nu mere end 24 år siden, at Kommunehospitalet behandlede de sidste patienter.
Men hvis man spørger den nuværende sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Sisse Marie Welling (SF), har nye kommunehospitaler nu set dagens lys.
Og det er ikke umiddelbart positivt.
For i Københavns Kommune er der i dag 244 såkaldte midlertidige sengepladser - oprettet til borgere, der er for friske til sygehuset, men for syge til at være derhjemme. Antallet presser kommunen.
- Der er sket en opgaveglidning fra regionerne til kommunerne, som ikke er finansieret, og hvor der ikke er klare retningslinjer for lægedækning, ligesom der ikke er fulgt medarbejderressourcer med. Og vi får flere borgere end tidligere, siger Sisse Marie Welling til TV 2 Kosmopol.
- En lang række patienter bliver udskrevet så tidligt fra hospitalerne, at de skal genindlægges. Spørgsmålet er, om de skulle være blevet udskrevet i første omgang?, spørger Sisse Marie Welling, der også er formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg.
Opråbet fra borgmesteren kommer efter, at Mandag Morgen tirsdag kan fortælle, at landets kommuner for tiden råder over omkring 3.800 midlertidige sengepladser. Det viser en opgørelse fra konsulentfirmaet Implement.
Samtidig skærer hospitalerne på antallet af sengepladser, i takt med at patienter er indlagt i kortere tid. Det kan både forklares med teknologiske fremskidt, bedre behandling - men også mangel på personale.
De 29 kommuner i Region Hovedstaden huser lige nu 1.155 midlertidige sengepladser, oplyser Københavns Kommune til TV 2 Kosmopol på baggrund af tal fra Det Fælleskommunale Sekretariat.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Her er de midlertidige sengepladser i Københavns Kommune
116 rehabiliteringspladser
15 palliationspladser
30 akutpladser
38 aflastningspladser
30 pladser til neurorehabilitering
15 pladser til specialiseret rehabilitering
I alt: 244 midlertidige sengepladser pr. 5. september 2023
Kilde: Københavns Kommune
Kommunehospitaler
I Københavns Kommune er sengepladserne samlet eksempelvis på et plejehjem, men også på to store centre med mere end 100 pladser, der er døgndækket af sygeplejersker.
- Vi har også været nødt til at tilkøbe en overlæge, fordi borgerne er så dårlige, siger Sisse Marie Welling.
- Det minder mest om et præhospital eller kommunehospitaler, lyder det fra fagborgmesteren.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
På Strandvejen har Københavns Kommune et specialbygget neurorehabiliteringscenter, som efter planen skulle dække kommunens behov de næste 10 år.
- Men vi har fået så mange ekstra patienter, at vi har opstillet pavilloner, og nu skal vi bygge ny neurorehabilitering til en halv millard kroner, siger Sisse Marie Welling.
Når hun sammenligner med Aarhus Kommune, kan hun se, at borgerne her ikke bliver udskrevet til kommunen, men til regionens eget neurorehabiliteringscenter i Hammel.
Vi kan ikke sige nej
Sisse Marie Welling, er det ikke fair nok, at kommunerne også løser opgaver i sundhedssystemet?
- Jo, men vi får ikke ekstra penge, når der kommer flere patienter. Det er ikke fair for de ældre i hovedstadsområdet, siger Sisse Marie Welling.
Tror du virkelig, at sygehusene udskriver patienter, selv om de ikke fagligt kan forsvare det?
- Hvis man har brug for at blive tilset af en overlæge i kommunen, så kan man diskutere, om man er færdigbehandlet. Og med det system, vi har i dag, har vi ikke mulighed for at sige nej. til patienter, der bliver udskrevet. Det er afdelingerne, der tager beslutningen for os. Vi laver grundlæggende hospitalsdrift uden penge eller læger, siger Sisse Marie Welling.
Mandag Morgen fortæller tirsdag, at der er stor forskel på, hvor stor en andel af kommunernes medarbejdere, der er tilknyttet sengepladserne, der er sygeplejersker.
Tallet er generelt faldet fra 25 til 20 procent på fire år - og i nogle kommuner er under 10 procent sygeplejersker. I Københavns Kommune er andelen tæt på 30 procent. Langt de fleste er dog social- og sundhedsassistenter.
Regeringen har nedsat en sundhedsstrukturkommission, hvor de midlertidige pladser ventes at være på dagsordenen. Sisse Marie Welling håber, at den kan være med til at løse de problemer, hun mener, Københavns Kommune har.
Indtil da rækker hun ud efter Region Hovedstaden med flere ønsker.
- Hospitalerne skal være bedre til at vende sig ud. De skal sammen med kommunerne være med til at forebygge, således at patienterne ikke kommer ind på hospitalerne. Og når de har været inde, skal der være dialog med den udskrivende afdeling, så borgerne ikke bliver svingdørspatienter. Det kan ikke alene være kommunernes ansvar. Det skal være et samarbejde, siger Sisse Marie Welling.
Region ønsker mere samarbejde
I Region Hovedstaden er formand for Sundhedsudvalget, Christoffer Buster Reinhardt (K), klar til mere samarbejde. Og han så gerne, at sundhedsstrukturkommissionen skubber på i den retning.
- Vi har et fælles ansvar for denne type patienter, og jeg er enig i, at mange af vores midlertidige pladser og plejehjem er blevet minihospitaler, siger han til TV 2 Kosmopol.
Han hæfter sig dog ved, at der mellem Region Hovedstaden og kommunerne allerede er lavet en aftale om 72 timers behandlingsansvar, når hospitalerne udskriver patienter til kommunerne.
“Et lille skridt på vejen,” betegner Sisse Marie Welling aftalen, som siden er udbredt til resten af landet.
Derudover er der indgået aftale om, at kommunerne kan ringe til hospitalerne for at få råd, ligesom der også er indført dosispakket medicin, der ifølge Christoffer Buster Reinhardt kan spare kommunerne for op mod 900 årsværk.
- Vi gør rigtig meget for at række ud og tage del i opgaverne, og vi vil altid gøre mere, siger Christoffer Buster Reinhardt.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Niels Knuth / TV 2 Kosmopol
Han mener også, at kommuner kan gøre mere for at arbejde sammen i sundhedsklynger.
- De kunne gå sammen om at have fælles bufferpladser. Man kan leje sig ind på et hospital, og så kan man eksempelvis blive udskrevet til en etage ovenover, siger den konservative formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden.
Christoffer Buster Reinhardt erkender dog, at regionen har et problem på eksempelvis Rigshospitalet, hvor der ikke bliver leveret genoptræningsplaner til kommunerne rettidigt.
Kan have svært ved at udskrive
Christoffer Buster Reinhardt, udskriver I for mange patienter for tidligt til kommunerne?
- Nej, det gør vi ikke. Vi skal udskrive, når der er et fagligt grundlag for det, siger Christoffer Buster Reinhardt.
Han pointerer omvendt, at hospitalerne sommetider endda kan have svært ved at udskrive patienter, fordi kommunerne ikke er i stand til at tage imod. Det kan i sidste ende betyde, at sengepladsen ikke kan gives videre til en anden patient, der har brug for hjælp.
Medlem af regeringens sundhedsstrukturkommission Sidsel Vinge opfordrer i Mandag Morgen til gennemgribende ændringer på området.
- Der ligger syge patienter i de senge. Der bruges en betydelig mængde sundhedsfagligt personale til at bemande dem. Det koster selvfølgelig skattekroner, og det forventes i øvrigt at de praktiserende læger så at sige går stuegang på de her sengepladser. Det her kan vi ikke lukke øjnene for, når vi skal se på en hensigtsmæssig struktur for det samlede sundhedsvæsen, siger Sidsel Vinge til Mandag Morgen.
Sundhedsstrukturkommissionen skal præsentere et bud på en bedre organisering af sundhedsvæsnet næste forår.