Syv overordnede anbefalinger og flere politiske idéer til Københavns Kommune.
Det er det, som 36 repræsentanter fra Københavns såkaldte borgerting er kommet frem til, efter de for første gang var samlet tilbage i april.
Dengang skulle de 36 udvalgte københavnere være med til at lægge sporene for fremtidens København – og det har de så gjort nu med syv overordnede anbefalinger og flere konkrete idéer til Københavns Kommune.
En af de udvalgte københavnere er Rikke Kiel, der selv har boet og drevet virksomhed i København i mere end 25 år.
For hende har det været fantastisk at være med i borgertinget – også selvom hun har skullet lægge 60 timers ubetalt arbejde i projektet siden april.
- Det har været meget lærerigt. Hvis man spørger andre, om de har 60 timer, så ville de nok hellere bruge det på deres familie og børn, men jeg synes, det har været utrolig givende, siger Rikke Kiel til TV 2 Kosmopol og fortsætter:
- Hvis man forestiller sig, at man ikke har adgang til Københavns Kommune, så kan man sige, at man er kommet bag tæppet. Det giver en større forståelse for nogle af de udfordringer, som Københavns Kommune står med, siger Rikke Kiel.
Som den første kommune i landet nedsatte Københavns Kommune et borgerting i starten af februar.
engang fik det nyudnævnte borgerting til opgave at komme med anbefalinger til følgende spørgsmål: ”Hvordan udvikler vi sammen København med trivsel og rum til alle?”
På baggrund af det spørgsmål præsenterer borgertinget tirsdag deres anbefalinger til Københavns Kommune, der er forpligtet til at behandle anbefalingerne, men ikke forpligtet til at vedtage anbefalingerne og idéerne.
De syv overordnede anbefalinger
Herunder ses Borgertingets syv overordnede anbefalinger med tilhørende underpunkter med konkrete idéer til forslag.
Du kan få en uddybende forklaring af hvert underpunkt her.
Borgertinget anbefaler:
1. En mere inkluderende, lige og inviterende by
Aktivt fokus på lighed i boligpolitikken.
Kommunale opkøb af grunde til rekreativt brug
Der skal prioriteres flere billige almene boliger
Fleksible boligformer med forskelligartede beboersammensætning
Stille krav om diversitet i nybyg
Undersøge og nytænke tiltag, der begrænser boligspekulation
2. Vi skal bekæmpe diskrimination i København
Offentlige nye steder skal være tilgængelige for alle grupper
Der skal være et øget fokus på kulturel udveksling generelt.
Ikke-diskriminerende ansættelser og nemmere adgang til job for udlændinge
Frivillig mentorordning for familier og forældre
Buddy-ordninger og peer-to-peer-tilgang
Trygge byrum for alle - herunder safehouses
”Hjemløse ravne”: Frivilliggruppe i stil med ”Natteravnene”, der engagerer sig med hjemløse.
Kommunen skal skabe en successtruktur for hjemløse
Offentlig kommunikation og hjemmesider skal være tilgængelige på engelsk
Der skal være et øget fokus på kulturel udveksling generelt
3. Et København, hvor alle har indflydelse på og er medskabere af byen
Alle de forskellige demokratiske muligheder for at deltage skal styrkes.
Kommunen skal facilitere, at de stemmer, der normalt ikke høres, kommer med i samtalen.
Kommunen skal forventningsafstemme og være oprigtig om indflydelse
Vi oplever at Københavns kommune ikke kan håndtere flere henvendelser
Skab et kommunalt årshjul og meget mere direkte kommunikation
Kommunalpolitikernes dag/folkemøde
Udvidet borgerservice - udvidede åbningstider på borgerservicecentre
Borgerservicecentre kan i højere grad bruges til at kommunikere via plakater
Kommunen skal facilitere og rammesætte deltagelse og inddragelse
4. En by, der tager vores trivsel og sundhed alvorligt
Fællesskabsfremmende og ensomheds forebyggende initiativer
Større tryghed for udsatte/sårbare grupper.
Større forståelse og tolerance og hjælp til mennesker med mentale udfordringer
5. Den naturnære, grønne foregangsby
Københavns Kommune skal sammen med andre myndigheder og bygherrer gå sammen om at lave regler og forudsætninger, der sikrer grøn udvikling og velvære i København
Flere små og grønne byrum og bynær natur, da det ikke kun er godt for biodiversiteten, men også for mennesker
Multifunktionelle levende rum, hvor natur både hjælper biodiversiteten og klima, men også har andre gavnlige effekter i forhold til trivsel, samvær og bevægelse
Flere steder med grønne trafik initiativer som for eksempel bilfri områder
Fokus på genbrug og renovering
Implementering af nye måder at måle økonomi og velstand på, København skal arbejde med andre måder at måle økonomien såsom doughnutøkonomi
Krav om grønne tiltag ved nybyg
Vigtigt, at der er styr på finansiering
Grønne tiltag på eksisterende bygninger
Vi skal prioritere små og mellemstore virksomheder i byen
Bevare og modernisere gamle historiske bygninger og indtænke dem i byudviklingen
Flere fristeder
6. Bevægelse for alle på tværs af byen
Brug af skolers haller efter lukketid
Tænk bevægelse ind i byens rum
Tillad badning alle steder
Motion må gerne være legesygt og inviterende
Flere sociale tilbud for unge og især for unge i udsatte boligområder
Ekstra fokus på dem, der har svært ved at bevæge sig i hverdagen
Kommunen skal fortælle borgerne om små og nemme måder at bevæge sig på i hverdagen
7. Mere og bedre kollektiv, sam- og ikke-motoriseret transport
Udbygget cykelinfrastruktur
Samtransport
Billig, pålidelig, grøn og hyppig offentlig transport
Parkeringshuse/pladser uden for byen med gratis parkering
Bad og omklædning
Informationskampagner med nudging til hensynsfuld adfærd
Et øget fokus på bløde trafikanter på fødder
Synkroniseret og koordineret vejarbejde
Mere ikke-motoriseret erhvervstransport
Luk enkelte gader for motoriseret transport
Rikke Kiel er bevidst om, at Københavns Kommune ikke kommer til at handle på det hele, men hun håber, at kommunen handler på en del af anbefalingerne.
- Jeg håber på, at de (Københavns Kommune, red.) har råd, energi og kræfter til at gribe nogle af de bolde, vi har kastet i luften og gøre noget ved dem, siger Rikke Kiel og fortsætter:
- Hvis de bare handler på 10 procent af det, så er målet nået, siger Rikke Kiels.
Rikke Kiel mener da også, er der allerede nogle lavthængende frugter, som Københavns Kommune kan gå videre med – eksempelvis har borgertinget anbefalet at udvide borgerservice, så det også har aften- og søndagsåbent.
Skal drøftes af borgmester
En af dem, der skal være med til at drøfte forslagene og anbefalingerne fra Københavns borgerting, er overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.
Selv glæder hun sig til at drøfte forslagene og sparke nye initiativer i gang, og hun synes, der er nogle gode anbefalinger, som kommunen kan arbejde videre med.
- Københavnerne skal endnu tættere på, når vi lægger planerne for vores fælles by. Derfor er det en milepæl, at vi i dag kan offentliggøre de første anbefalinger fra landets første borgerting, siger Sophie Hæstorp Andersen.
Ligesom Rikke Kiel er Sophie Hæstorp bevidst om, at det ikke er alle anbefalinger, der bliver handlet på og stemt igennem, men hun mener fortsat, at det giver mening med et borgerting.
Hun påpeger også, at der er forskel på anbefalingerne.
Nogle af forslagene er meget overordnet, men nogle er meget konkrete. Jeg håber, at de ting, der ligger mere på den flade hånd, dem får vi rykket på i den kommende tid - at vi får behandlet dem mere konkret - og så er der nogle af anbefalingerne, som er retningssættende, siger Sophie Hæstorp Andersen til TV 2 Kosmopol.
Et nyt borgerting på vej
Det er da heller ikke kun i det ganske land, der bliver arbejdet med borgersamlinger – der potentielt kan få indflydelse på den førte politik.
I Irland resulterede en borgerforsamling i 2016 i en historisk ændring af landets abortlovgivning.
I Paris er det på en borgersamling blevet besluttet, at man permanet vil have et rådgivende borgerting til hovedstadens politikere.
Københavns Kommune har da også et nyt borgerting på bedding.
I hvert fald har kommunen inviteret 50.000 københavnere til at skulle forme et nyt ”Klimaborgerting”, der skal være med til at forme den næste klimaplan for København.
Blandt dem, der takker ja, er det dog kun 36 københavnere, der bliver udvalgt ved lodtrækning til det nye Klimaborgerting.
Anbefalingerne fra det nuværende borgerting, der præsenteres tirsdag, bliver lagt ud til fagudvalgene, der skal drøfte anbefalingerne. Det skal de gøre de næste måneder til udgangen af året.
Projektet om Københavns Borgerting er et pilotprojekt, der varer i to år, og de kan læse de nuværende anbefalinger, som Borgertinget er kommet med, her.
