Københavns Politi søger nye politiheste
- Helt enkelt kunne vi godt bruge nogle flere hestekræfter, udtaler politikommissær Jesper Eriksen, der er leder af Rytterisektionen ved Københavns Politi i pressemeddelelsen.
Appellen går til hesteejere over hele landet. De forsikres om, at hestene vil få en god behandling hos ordensmagten.
Egentlig var politiheste slut som fænomen i 2012. De kom dog på banen igen i 2018 efter et stærkt pres fra Dansk Folkeparti, som fik sit ønske opfyldt i forbindelse med forhandlinger om finansloven.
Hestene rykker ud på opgaver både i dagslys og om natten for at skabe tryghed.
Dyrene får en dagligdag med såvel fysiske som intellektuelle udfordringer, lyder det i mandagens efterlysning.
Københavns Politi søger heste, som er:
Vallak
5-12 år
167-180 cm i stangmål
Roligt, stabilt og modigt temperament
Kan bestå et helbredstjek med gennemsyn af sygdomshistorik samt bestå miljøtest udført af Københavns Politis Rytterisektion