TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Kommunale vagter afviser flygtninge – ukrainere frustrerede over forskelsbehandling

I nogle kommuner får ukrainske flygtninge hjælp til fornødenheder som mad og bleer. I andre gør de ikke. I København må vagter afvise frustrerede ukrainere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Welcome House i Valby har vagter ansat til at afvise de ukrainske flygtninge, der ikke har ret til mad, bleer og basale fornødenheder.
Foto: Morten Raarup/TV 2 Kosmopol

Mad, bleer og basale fornødenheder.

Er du indlogeret kommunalt, kan du få. Bor du privat, må du gå.

Nogenlunde sådan kan man ridse situationen op for ukrainske flygtninge i København. Nogle er nemlig indkvarteret privat, mens kommunen har indkvarteret andre.

Ét af de kommunale indkvarteringssteder er Welcome House på Otilliavej i Valby, der normalt fungerer som møde- og aktivitetssted for flygtninge.

Men gennem de seneste to måneder har tilstrømningen af ukrainske flygtninge til København været så stor, at stedet også fungerer som midlertidigt flygtningecenter.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Welcome House på Otilliavej i Valby, der normalt fungerer som møde- og aktivitetssted for flygtninge.
Foto: Morten Raarup/TV 2 Kosmopol

I alt huser stedet nu 160 fordrevne ukrainere, som bor og modtager mad og de basale fornødenheder på centret.

De fornødenheder er forbeholdt dem, som bor der og kan ikke modtages af ukrainere, som er privat indlogeret i hovedstaden.

Stor frustration hos ukrainere

Det har imidlertid skabt frustration blandt de ukrainere, som bor privat hos københavnerne, at blive afvist, og derfor har kommunen set sig nødsaget til at indsætte ekstra vagter ved Welcome House.

Det bekræfter Københavns Kommune over for TV 2 Lorry.

Frustrationerne blandt de ukrainske flygtninge kommer efter, at TV 2 Lorry har fortalt, hvordan en del af de ukrainere, som bor privat, føler sig overset og ekskluderet af kommunen.

I Københavns Kommune modtager værtsfamilier ingen penge for at have de ukrainske flygtninge boende med den begrundelse, at det skal være frivilligheden og ikke pengene, der driver værket.

Tør ikke spørge værtsfamilier om penge

Men når der ikke følger penge med, ønsker de ukrainere, som TV 2 Lorry har talt med, ikke at spørge værtsfamilien efter mad eller penge til bleer og andre fornødenheder.

- Der er ingen hjælp at hente, hvis man ikke bor på flygtningecenter. På flygtningecentret er det kun for dem, som bor der og ikke for os, som ikke bor der, siger den ukrainske flygtning Mariana til TV 2 Lorry.

- Vi bor hos en familie, men jeg vil ikke spørge dem om penge – de hjælper med deres hjem, så derfor vil jeg ikke spørge dem om andet. Vi har ikke mange penge at købe produkter for, fordi det er dyrt i Danmark, fortæller en anden ukrainsk flygtning til TV 2 Lorry.

Begge kvinder er kommet til Danmark med deres børn og ønsker at være anonyme af hensyn til dem selv og deres børn.

Historier som dem, de to kvinder fortæller til TV 2 Lorry, har Alina Protsyk hørt mange gange de seneste uger.

Hun er formand for den dansk-ukrainske lokalforening Lastivka-København og var kandidat til Regionsrådet for Radikale Venstre ved Regionsrådsvalget i 2021.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Alina Protsyk er formand for den dansk-ukrainske lokalforening Lastivka-København.
Foto: Morten Raarup/TV 2 Kosmopol

Alina Protsyk har gennem den dansk-ukrainske forening tæt kontakt til mange af de ukrainere, der finder vejen til København som flygtninge.

"Det er forskelsbehandling"

- De får ikke lov til at deltage i aktiviteter for ukrainske flygtninge, de får ikke lov til at tage bleer eller mad. Men de har behov for bleer og de her ting. Men det er som om, de overser de ukrainere, som ikke bor på flygtningecenteret, siger hun.

- I andre kommuner har de samme rettigheder, uanset hvor de bor – det er meget udansk, som de gør det i København, fastslår hun.

Integrations- og beskæftigelsesborgmester Jens-Kristian Lütken (V) er ked af, at de ukrainske flygtninge føler sig overset. Og han kan også sagtens forstå deres frustration. Men han kan ikke gøre noget ved, hvordan andre kommuner gør.

Kommuner gør det på forskellige måder

- Dem, der har ret til at få mad og bleer, det er dem, vi har ansvaret for i Københavns Kommune og dem, der blandt andet er indkvarteret på Otilliavej. Vi har i København ikke en ordning, hvor andre ukrainere kan komme, fordi et flertal har besluttet, at vi ikke faciliterer privat indkvartering, som man gør i andre kommuner, siger Jens-Kristian Lütken til TV 2 Lorry.

- Kommunerne har valgt at gøre det på forskellige måder. Det kan jeg godt forstå er forvirrende og frustrerende for de ukrainske flygtninge, for de taler jo også sammen, siger han.

Borgmesteren uddyber, at man som privat indkvarteret flygtning har mulighed for mere hjælp ved at søge ind i asylsystemet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Integrations- og beskæftigelsesborgmester, Jens-Kristian Lütken (V), er ikke enig i Jakob Næsagers holdning til regeringsgrundlaget.
Foto: Morten Raarup/TV 2 Kosmopol

- Er man som ukrainer privat indkvarteret og har brug for mere stabile rammer og mad og bleer og andre fornødenheder, jamen så kan man henvende sig og komme ind i asylsystemet. Det kan for mange være en fornuftig løsning, for det kan for begge parter gå hen og blive tyndslidt, når sagsbehandlingstiderne for midlertidige opholdstilladelser er så lange, siger Jens-Kristian Lütken til TV 2 Lorry.

Københavns Kommune har i kommunalt regi indkvarteret 796 ukrainske flygtninge. 160 af dem bor altså på Welcome House.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Borgmester mindes særligt moment i forbindelse med Abildstrøms teaterflise

Jytte Abildstrøm borgmester på Frederiksberg, Michael Vindfeldt (S), i forbindelse med at Jytte Abildstrøm blev hædret med en teaterflise i sommeren 2024
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Michael Vindfelt, der er borgmester på Frederiksberg, var til stede i sommers, da Jytte Abildstrøm modtog hæder og en flise på Frederiksberg Allé.

Den dag mindes han i et Facebook-opslag.

- Det var tydeligt for alle i september, at Jytte nu var godt oppe i alderen - men stadig knivskarp. Og kæk! Hun kaldte mig således på scenen, overrakte mig sin egen bog og forlangte i den forbindelse til gengæld et løfte om, at Frederiksberg Have skulle omlægges til økologisk by-landbrug! I hendes levetid! Jeg svarede, at haven jo er statens, men at jeg lover, at vi skal have meget mere biodiversitet på Frederiksberg, skriver borgmesteren blandt andet.

- Jytte – dit lys brændte stærkt, så længe vi havde dig på denne jord. God flyvetur, flyvende farmor og ære være Jytte Abildstrøms minde og alle varme tanker til de efterladte.

Jytte Abildstrøm er gået bort i en alder af 90 år.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

FCN henter dansker i USA

Superligaklubben FC Nordsjælland henter den tidligere Silkeborg-spiller Tobias Salquist i MLS-klubben Chicago Fire.

Det oplyser FCN på sin hjemmeside torsdag aften.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

En person fundet død på skib i København

En person er fundet død på et skib ved Oceankaj i Nordhavn i København.

Det skriver Københavns Politi på X.

- Vi er til stede på et skib ved Oceankaj, idet der er fundet en død person på skibet. Der er ingen indikationer på, at der er sket et kriminelt forhold. De pårørende er ikke underrettet, skriver politiet uden at nævne flere detaljer.

Tidligere torsdag lød det fra politiet, at man var gået om bord på et skib for at "undersøge et forhold".

Både betjente og teknikere har været til stede.

På billeder kan man se, at skibet hedder "Alma". På det står der Limassol - en by i den sydlige del af Cypern.

Af skibsovervågningstjenesten MarineTraffics side fremgår det, at "Alma", som er et fragtskib, lagde fra kaj i den litauiske by Klaipeda den 31. december og ankom til København torsdag eftermiddag kort efter klokken 16.30.

Rutedata fra tjenesten viser, at skibet var sejlet nord for Landskrona i Sverige, før det vendte om og sejlede ind mod København.

Det er ifølge MarineTraffic 97,6 meter langt og 15,73 meter bredt.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Let stigning i antallet af fyrværkeriskader

210 personer blev behandlet for fyrværkeriskader i forbindelse med nytåret. Det er en let stigning sammenlignet med tidligere år.

Det viser en indsamling fra alle landets akutafdelinger lavet af Ulykkes Analyse Gruppen fra ortopædkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital (OUH). Opgørelsen gælder dagene 31. december 2024 og 1. januar 2025.

Af de 210 skader bliver 42 betegnet som "alvorlige". Året forinden var det 34 af skaderne, der var "alvorlige".

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Kombination af sne og vind kan ramme morgentrafik fredag

Fredag morgen kan man muligvis stå op til en blanding af snebyger og vind i store dele af landet.

Det siger Martin Lindberg, som er vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Det kommer til Jylland ud på natten eller sidst på natten, og så breder det sig ret hurtigt mod sydøst, siger han.

Dermed forventer han, at både Fyn og Sjælland vil blive ramt af sne i løbet af fredag morgen.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google