Kommunale vagter skal sikre tryghed i nattelivet – men kan ende med det modsatte

”Stop med at urinere der”, ”sluk for musikken” og ”smid lige din pizzabakke i skraldespanden”.

Det er ordrer, som de næste tre år vil kunne blive givet af Københavns Kommunes kommende vagtkorps.

Som en del af budgettet har et bredt flertal på Rådhuset besluttet, at kommunen skal ansætte såkaldte tryghedsvagter til at håndhæve mindre forseelser i det offentlige rum, som politiet ikke har ressourcer til.

- Det uniformerede ordenskorps skal tage sig af de opgaver, som der ikke er nogen, der påtaler i dag - og det er især i nattelivet. Det kan være høj musik eller nogle, der urinerer i Gothersgade, siger Louise Theilade Thomsen fra Venstre, der er et af partierne bag aftalen.

Det er ifølge venstrepolitikeren primært torsdag, fredag og lørdag nat i Indre By og på Islands Brygge om sommeren, at vagterne skal patruljere.

Københavnerne skal dog ikke regne med at blive overrendt af irettesættende tryghedsvagter. Der er nemlig kun lagt op til fire vagter, der skal dække hele Københavns Kommune.

Forsøgsordningen er blevet en realitet efter en lovændring i juni i år, der har givet kommuner mulighed for at ansætte vagter, der kan bidrage til trygheden i det offentlige rum.

Kan ikke udskrive bøder

Tryghedsvagterne skal bære uniformer, legitimation og gennemgå en vagtuddannelse, før de kan begynde at patruljere for kommunen.

Men de får ingen politimæssige beføjelser og kan ikke tilbageholde eller udskrive bøder. De kan tage video eller billeder til dokumentation, og så skal de kunne ringe til det rigtige politi på en direkte telefonlinje.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Men de kommunale tryghedsvagter er ikke en god idé, lyder det fra Politiforbundet.

- Det er statens opgave at sørge for ro og sikkerhed og ikke kommunens, siger formand Heino Kegel til TV 2 Kosmopol.

De kommunale vagter kan faktisk ende med at gøre mere skade end gavn, mener han. 

- Det er med til at forvirre billedet for borgerne. Er det en vagt eller politi, og hvilke beføjelser har vedkommende?

Selvom der indtil videre kun er tale om fire tryghedsvagter, frygter formanden, at fænomenet på sigt vil vokse og sprede sig til andre kommuner.

- Så længe politikerne på Christiansborg ikke investerer i politiet og sikrer, at det har nok ressourcer, så vil behovet blive større. Så kan det ende med at blive en større økonomisk byrde for kommunerne, og det er objektivt set forkert, mener han. 

Han påpeger, at det er helt nyt land med kommunale vagter på offentlige områder, og at der er stor forskel på vagtværn på private områder, som eksempelvis centervagter eller sikkerhedsvagter.

- Der er stor forskel på, hvilke situationer man er uddannet til at håndtere, siger han. 

"Pseudotryghed" og ekstraarbejde

Formanden for Politiforbundet sætter også spørgsmålstegn ved, hvordan samarbejdet med det rigtige politi skal foregå. Han frygter, at det i sidste ende vil give politiet ekstraarbejde.

- De kan ringe til politiet på den direkte linje, men hvad hvis det er situation, som politiet allerede har vurderet, de ikke har ressourcer til? Så skal politiet igen gå ind og prioritere at bruge tid på det, siger han.

Heino Kegel forestiller sig også, at tryghedsvagterne kan ende i konflikter med borgere, der ikke vil rette sig efter deres ordrer: 

- En vagt kan komme i en situation, der pludselig eskalerer, og som de heller ikke er uddannet til. Så kan det blive nødvendigt for os at komme. 

Fire vagter, der skal skabe tryghed i hele København. Kan det reelt gøre en forskel?

- Nej, det gør ingen forskel. Jeg vil kalde det "pseudo-tryghed", hvor man siger til befolkningen, at man gør noget, men reelt er det ingenting. 

S: Festen i gaden har taget overhånd

Tværtimod, mener han.

- Det er kommunen, der påtager sig en opgave, som politiet ikke har ressourcer til. Så det skal være et supplement, og så kan det godt være, at der er situationer, hvor politiets magtmonopol og beføjelser skal tilkaldes, men det vil være enkelttilfælde, siger Lars Weiss. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Den socialdemokratiske politiker havde da også håbet, at den nye lovgivning ville give endnu mere magt til tryghedsvagterne, så de eksempelvis kunne udskrive bøder. Det blev dog ikke en del af den vedtagne lov.

Ifølge Politiforbundet gør fire vagter "ingen forskel" for trygheden. Er det bare symbolpolitik?

- Det er et pilotprojekt, og hvis det virker, så vil vi bede politikerne på Christianborg om at udvide ordningen og gøre den permanent, siger Lars Weiss. 

Han er heller ikke bleg for at udvide antallet af vagter i fremtiden. 

Men er det ikke en opgave for Christianborg-politikere at sørge for trygheden og dermed ikke en kommunal opgave, der kan ende med at koste københavnerne dyrt? 

- Jo, men hverken københavnerne eller gæsterne i nattelivet er tjent med, at kommune og staten peger fingre ad hinanden. Nogle steder har festen i gaden taget overhånd, og det er vi villige til at tage os af, siger Lars Weiss. 

Det er alle partier - undtagen Enhedslisten og Alternativet - der står bag det nye budget.

SF er knap så begejstrede

SF er også en del af budgettet og dermed også af beslutningen om forsøgsordningen med tryghedsvagter.

Astrid Aller fra SF er dog mere afmålt i sin begejstring for den kommende ordning, og understreger, at ideen ikke er "groet i SF's baghave".

- Nogle partier har ønsket et tryghedskorps, og nu laver vi et forsøg med det. Men det er vigtigt for os at følge, hvordan det går løbende, siger Astrid Aller. 

Tror du på, at fire vagter kan gøre en forskel?

- Vi får at se. Fra SF’s side så vi hellere, at politiet var tilstede, der hvor der var utryghed. Men der er arbejde ved grænsen blevet prioriteret over tryghed i København, siger hun.

Der er afsat otte millioner kroner til tryghedsvagter i budgettet de kommende tre år: 2,8 millioner kroner i 2024, 2,5 millioner kroner i 2025 og 2,7 millioner kroner i 2026.