Det Konservative Folkeparti i Københavns Kommune har fremsat et forslag om at sætte en Ronald Reagan-statue op i byen.
Det fremgår af dagsordenen for Borgerrepræsentationens møde onsdag.
De konservative foreslår, at kommunen sætter 600.000 kroner af til at hædre den tidligere amerikanske præsident i forbindelse med 75-året for Danmarks befrielse.
"Vi ønsker at markere, at Danmark har levet i frihed og fred i 75 år. En væsentlig årsag til Danmarks lange periode i frihed kan tilskrives vores medlemskab af NATO og nære samarbejde med USA.
Nedrustningen og afslutningen af den kolde krig er nogen af de mest markante begivenheder, og de kan i høj grad tilskrives den daværende amerikanske præsident Ronald Reagan personligt. Vi ønsker derfor at bruge 75 året til at hædre ham i København", lyder det i motiveringen bag forslaget.
I de seneste uger er statuer af gamle slaveejere verden over blevet revet ned under demonstrationer mod racisme.
I den forbindelse er også en debat om vejnavne og mindesmærker i Danmark blusset op.
Debatten om vejnavne og statuer har også bredt sig til køn, hvor nogle mener, at der forsvindende få kvinder at spotte i statueform.
Forslaget er lavet inden debatten startede, og Det Konservative Folkeparti ikke blevet forskrækket af den.
- Jeg har svært ved at forestille mig, at Socialdemokratiet og de blå partier ikke vil bakke om en markeringen af 75-året for Danmarks befrielse, siger Jakob Næsager.
Ronald Reagan
Ronald Reagan (1911 – 2004) var USA's 40. præsident, der bestred embedet over to valgperioder fra 1981 til 1989.
Reagan kom fra en karriere som filmskuespiller, inden han i 1966 blev valgt til guvernør af delstaten Californien.
Efter to gange at have stillet op som præsidentkandidat uden held, opnåede han i 1980 republikanernes kandidatur og besejrede ved præsidentvalget den siddende demokrat, Jimmy Carter. I 1984 opnåede Reagan genvalg med et overbevisende flertal.
Ideologisk bevægede Reagan sig mod højre og havde blandt andet som erklæret mål at afvikle velfærdsstaten og stod i løbet af perioden som præsident bag omfattende skattelettelser og en voldsom optrapning af de militære udgifter.
Udenrigspolitisk anlagde Reagan en hård kurs over for Sovjetunionen og dens allierede, ikke mindst i Latinamerika, hvor USA under Reagan var med til at destabilisere flere stater.
Mod slutningen af Reagans præsidentperiode kunne han dog høste en del af æren for sammen med sin sovjetiske modpart, Mikhail Gorbatjov, at have bragt den kolde krig til ophør, da parterne i december 1987 underskrev den såkaldte INF-aftale om skrotning af mellemdistancevåben.
Reagan i periferi af betydning
Den opfattelse har den konservative gruppeformand dog ikke helt clearet med socialdemokraterne lader det til.
Gruppeformand Lars Weiss er nemlig ikke videre begejstret for forslaget.
- Hvis vi i Københavns Kommune havde udisponerede midler stående, så var det nok ikke en Reagan-statue, som stod øverst på Socialdemokratiets ønskeliste, siger han til TV 2 Lorry.
Artiklen fortsætter under billedet.
Han køber heller ikke Jakob Næsagers argument om, at statuen skal være en markering af 75-året for befrielsen.
Lars Weiss pointerer, at Reagan ikke en, der havde det store med befrielsen at gøre, men at han derimod var skuespiller under krigen.
- Når vi stiller statuer op i København, og når vi navngiver veje og pladser, så gør vi det ud fra det overordnede kriterie, at det skal være nogen, der har haft en betydning for København, og der ligger Reagan noget i periferien, siger Lars Weiss.
Det Konservative Folkeparti foreslår, at statuen med fordel kan placeres ved Frihedsmuseet, hvor også den tidligere britiske premierminister Churchill er hædret med en statue.
Og gruppeformand kan godt finde sammenhængen.
- Den kolde krig har jo betydet meget i København, så jeg synes, der en god connection mellem, at København har været befriet i 75 år, siger Jakob Næsager.
Artiklen fortsætter under billedet.
Næsager ikke den første
Heller ikke gruppeformand hos Radikale Venstre, Mette Annelie Rasmussen, støtter op om forslaget.
For hende forkommer det næsten som et forslag Det Konservative Folkeparti godt ved ikke bliver til noget.
- I en tid hvor vi diskuterer, hvilke statuer, der skal være i København, så forkommer det mig besynderligt at komme slæbende med en tidligere amerikansk præsident, som mig bekendt ikke har den største tilknytning til København, siger Mette Annelie Rasmussen.
Jakob Næsager er ikke den første politiker, der vil mindes den afdøde amerikanske præsident i form af en statue.
Venstremanden og tidligere minister Søren Pind, der er formand for interesseorganisationen Det Danske Reagan Selskab, har i mange år haft et brændende ønske om at kunne beundre forbilledet i byen.
Så inderligt et ønske, at han som justitsminister i 2015 forsøgte at slå en handel af med København Kommunes overborgmester, Frank Jensen (S), om at gennemføre en ny lov om overvågning i bytte mod en statue af Ronald Reagan.
