Louis' alkoholstop reddede hans bror: "Alkohol havde skyllet vores kærlighed væk"
Louis og Andreas havde på hver deres måde svært ved at erkende, at de havde et alkoholproblem. I dag står de sammen i kampen mod alkoholisme og håber, at de kan nuancere opfattelsen af det for at hjælpe andre.
En ”pre-drink” derhjemme før middagen med de rigtige vine på Restaurant Pluto. Videre til natklubben Søpavillonen med bord og masser af flasker. Og så på natklubben Nevermind til flaskeøl og shots.
Hjemme igen klokken otte om morgenen. Og titusind kroner fattigere, når det gik vildest for sig.
I hverdagene var der øl med ”fodboldgutterne”, god vin til aftensmaden og arrangementer i madklubben, der sjældent endte i ædruelighed.
Der er så mange, der render rundt og har et problem.
Det tog mange år, før Louis Andersen indså, at han havde et problem med alkohol. For han ”gjorde jo bare det, alle andre gjorde”.
- Når man siger: ”Jeg er alkoholiker”, så er man manden på bænken, som vågner om morgenen og skal have en slurk af vodkaflasken. Men der er et kæmpe midtersegment, der har et problematisk forhold til alkohol. Og det ved jeg, fordi jeg var en af dem, understreger han.
- Så jeg kunne godt tænke mig, at vi stopper den infantile snak om, at hvis man ikke er manden på bænken, så har man ikke et problem med alkohol. For der er så mange, der render rundt og har et problem.
Region Hovedstaden drikker mest
Sundhedsstyrelsen har i den nyeste rapport om danskernes sundhed (Den Nationale Sundhedsprofil 2021) kortlagt danskernes alkoholforbrug på tværs af regioner. Og i forhold til landsgennemsnittet ses den største andel, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, i Region Hovedstaden (18,2 procent), mens andelen er lavest i Region Nordjylland (12,8 procent).
”Alkohol er alle steder i København”
39-årige Louis Andersen var alkoholiker. Men kombinationen af ”lidt rødvin til aftensmaden”, gode middage med vinmenu og byture gjorde det svært for ham at erkende alvorligheden af problemet - og afhængigheden.
Og han tror ikke, han grundlæggende er så anderledes end mange andre københavnere. I hvert fald kan en del måske genkende sig selv i den kultur, der omgav hans misbrug.
- Alkohol er alle steder i København. Det oplevede jeg i hvert fald. I Kongens Have drikker man øl. På fortovscaféerne drikker man kølig hvidvin. Og det er bare sådan, det er; når man mødes, drikker man alkohol, forklarer han om den livsstil, han selv var en del af indtil for halvandet år siden.
En livsstil, der gradvist tog til i styrke og endte i heftige og hyppige – og ofte dyre – byture. Som for ham var nærmest selvfølgelige.
- Jeg syntes jo, jeg gjorde det på en enorm fed måde; jeg spiste de ”rigtige” steder med de ”rigtige” mennesker. Og jeg havde bord på de ”rigtige” klubber. Det var enormt svært at forbinde det med at have nogen form for problem. For det kørte jo bare. Og musikken spillede, forklarer han om det, han først år senere indså, var en form for forklædt alkoholisme. For det ikke var det, han forbandt med at være alkoholiker.
Alkoholisme kan se ud på mange måder
Det var også alkohol, der komplicerede og siden næsten ødelagde relationen til hans bror. Selvom de paradoksalt nok havde alkoholismen til fælles. Bare på hver deres måde.
Andreas Andersen var nemlig begyndt at drikke papvin for at undgå at tage stilling til antallet af genstande, han havde drukket, i takt med at vinflaskerne hobede sig op i køkkenet.
- Det er næsten flovt at indrømme, men jeg tog afstand fra ham, fordi der ikke var plads til Skælskør og papvin i min tilværelse, forklarer Louis Andersen.
- Og jeg kunne ikke identificere mig med hans bragende byture, hvor han brugte flere tusinde kroner, for det havde jeg i hvert fald slet ikke råd til. Så jeg drak noget papvin derhjemme i stedet, tilføjer Andreas Andersen.
Alkoholfri Brødre
Louis og Andreas Andersen har startet podcasten 'Alkoholfri Brødre' for at sætte fokus på alkoholisme. I podcasten taler de om alt fra cravings, hvid januar og op- og nedturene ved at kvitte alkoholen.
Til sidst i hvert afsnit anmelder de alkoholfrie produkter, fordi de har oplevet det som en god støtte i at droppe alkohol.
Du kan lytte med lige her - eller der, hvor du normalt lytter til podcasts.
Også når brødrene en sjælden gang imellem mødtes, blev alkoholproblemerne åbenbare. Der var nemlig som regel et par flasker vin involveret ved sammenkomsterne, og skænderierne eskalerede ofte i takt med, at promillerne steg.
- Alkohol gjorde vores relation dårlig både sammen og hver for sig. Når vi var sammen, gik det op i, at vi drak et par flasker vin – gerne nogle med de rigtige navne på –, skændtes, og så gik der et halvt år, før vi så hinanden igen, fortæller Andreas Andersen.
Bange for at blive registreret som alkoholiker
Efter mange års tilløb og mislykkede forsøg på perioder uden druk, endte Louis Andersen hos Rusmiddelbehandlingen i København. Og det var først der, han egentlig forstod, at han havde et problem.
- Da jeg mødte op, havde jeg alle mulige forbehold: ”Ja, jeg er her, men jeg har jo ikke et rigtigt problem”. Og da behandleren begyndte at taste ting ind, bad jeg hende stoppe, fordi jeg var bange for, at hun registrerede mig som alkoholiker. Og det syntes jeg jo ikke, jeg var, forklarer han.
Så han gik igen.
(Atiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Malou Bennedbæk/TV 2 Kosmopol
Senere på ugen gik han igen i byen. En bytur, der – endnu engang – endte klokken otte næste morgen.
- Der vidste jeg, at jeg havde brug for hjælp og tog tilbage på Rusmiddelbehandlingen, forklarer han.
Det var på årsdagen for Louis’ ædruelighed, at Andreas besluttede sig for at stoppe. Med inspiration og støtte fra Louis, kunne det måske lykkes, tænkte han.
Og det gjorde det. I dag har Louis været ædru i halvandet år, og Andreas i næsten et halvt.
Tabu at søge hjælp for velfungerende borgere
Undersøgelser viser, at kun godt hver femte af samtlige alkoholafhængige kommer i behandling, fordi det for mange velfungerende borgere kan føles stigmatiserende at komme på et misbrugscenter. Mange forestiller sig nemlig, at alkoholmisbrug kun rammer 'manden på bænken'.
Det er en af grundene til, at Rudersdal Kommune - hvor næsten ni procent af indbyggerne ifølge Sundhedsstyrelsen drikker mere end højrisikogrænsen - arbejder på at tilbyde internetbaseret behandling. I Helsingør Kommune, hvor syv procent af indbyggerne drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse, har kommunens rusmiddelcenter desuden taget initiativ til kurset ”En bedre hverdag”, der skal ruste deltagerne til at reflektere over deres alkoholforbrug.
Kilde: Kristeligt Dagblad
Vil nuancere ordet 'alkoholiker'
Undervejs i processen besluttede brødrene sig for at tale åbent om deres hang til og kamp mod alkoholen. Derfor startede de podcasten ’Alkoholfri Brødre’ for at initiere en – efter deres mening – nødvendig snak om alkohol og alkoholisme. Og måske nuancere opfattelsen af det.
- Jeg kan ikke lide ordet ’alkoholiker’. Ikke fordi jeg er bange for at kalde mig det, for det kan vi sagtens sige, at jeg var. Men jeg synes, at ordet lukker ned for den nødvendige samtale, forklarer han.
- Og jeg tror, der er mange – særligt i københavner-kulturen – der kunne have godt af at kigge indad. For det er en svær erkendelse, når man jo bare gør som alle andre.
Jeg har nok ikke været bevidst om det. Men han er min storebror, og jeg elsker ham.
At alkoholkulturen er særligt udtalt i København er noget, interesseorganisationen Alkohol & Samfund kan nikke genkendende til. De fremhæver, at det især er tilgængeligheden, der er årsag til problemets omfang.
- Vi ved, at vores alkoholforbrug bliver påvirket af, hvor tilgængeligt, alkohol er. Verdenssundhedsorganisationen WHO har fastslået, at Danmark er et af de lande, hvor det er lettest at købe alkohol. Og det er endnu lettere i storbyer, hvor udbuddet af cafeer, værtshuse og døgnåbne butikker er højere, siger Ida Fabricius Bruun, der er direktør i organisationen.
- Der er dog nogle trends i gang, som kan præge både udbud og efterspørgsel – blandt andet alkoholfrie produkter. Vi kan håbe, at alternativerne giver endnu flere mulighed for selv at tage stilling til ens alkoholforbrug og skrue ned for det, hvis det er det liv, man ønsker.
Alkoholfri Brødres guide alkoholfri øl
To Øl, Implosion
God fylde og masser af smag. Indtil videre er det den bedste øl, vi har smagt, og her kan også tælles øl med, som vi har drukket, før vi blev alkoholfri. Kan nydes alene eller sammen med både let og tung mad. Har en sikker plads i køleskabet året rundt hos Alkoholfri Brødre. Der skal noget virkelig godt til at vippe den væk fra førstepladsen.San Miquel 0,0 %
Virkelig en overraskende kandidat. Egentlig en helt almindelig pilsner, men som alligevel formår at sparke røv. Super kant, hvor smagen af humle kommer flot igennem, kombineret med en lille sødme til sidst. Kæmpe opfordring til at få den smagt hurtigst muligt. Dine gæster vil takke dig, hvis de får den i hånden!Gleipner Citra IPA
Superfrisk øl. Toner af både fersken, citrus og grape. Den er ufiltreret og fremstår virkelig som en øl, der gerne vil noget. En let bitter eftersmag som er helt perfekt kombineret med de andre noter. Suveræn i sommervarmen eller til lette madretter.
Relationen har været skyllet væk af alkohol
Brødrenes forhold er blevet langt tættere, efter de lagde alkoholen på hylden. De snakker nu sammen hver dag - om podcasten såvel som livet i almindelighed.
- Jeg har nok ikke været bevidst om det. Men han er min storebror, og jeg elsker ham. Og den relation har været skyllet så langt væk af alkohol. Det betyder enormt meget for mig, at vi har genfundet melodien og kan støtte hinanden, fortæller Louis Andersen.
De håber, de kan give den støtte, de har været for hinanden, videre til andre ved at tale om det i podcasten. Og at andre måske kan nå erkendelsen om, at de har et problem, hurtigere end de selv gjorde.
- Vi havde et mål om, at hvis bare én blev inspireret, havde vi vundet. Og det er lykkedes. Så alt herfra er bare sukker på kagen, afslutter Andreas.
Du kan høre mere om brødrenes kamp mod alkoholen i videoen øverst i artiklen.
Anonym og gratis rådgivning
Hvis du har brug for råd eller hjælp omkring dit alkoholforbrug eller er bekymret for en pårørendes alkoholforbrug, anbefaler Sundhedsstyrelsen at kontakte Alkolinjen.
Rådgivningen er for dig, der drikker for meget, og dig, der er pårørende til en der drikker. Alkolinjen er akkrediteret af RådgivningsDanmark.
Du kan ringe til dem på telefonnummeret 80 200 500 eller chatte med dem på deres hjemmeside.
