Lukket for krydstogt: Amsterdam sløjfer krydstogtterminal - bør København gøre det samme?
Bystyret i Amsterdam vil lukke én af byens krydstogtterminaler. En lignende model ser dog ikke ud til at være i spil i Københavns Havn, lyder det fra medlemmer af Borgerrepræsentationen.
Et politisk flertal i den hollandske hovedstad Amsterdam har besluttet at sløjfe en af byens centraltbeliggende krydstogtsterminaler.
Det skriver New York Times. Dels skyldes beslutningen, at man vil dæmme op for masse-turisme og vilde fester. Og derudover mener man ikke, at krydstogtturismen er forenelig med den grønne ambition, byen har.
I København har man også grønne planer på byens vegne, og her har TV 2 Kosmopol tidligere beskrevet, at krydstogtsturismen i Københavns Havn har været genstand for debat mange gange før.
Blandt andet har de lokale på Østerbro kæmpet i årevis for et landstrømsanlæg til terminalen på Langelinie i Københavns Havn.
Det ved Allan Marouf, der er formand for Østerbro Lokaludvalg alt om, for han har selv været med til at kæmpe den kamp.
Han er dog ikke sikker på, at der er politisk vilje til at lukke ned for krydstogtskibene i Københavns Havn.
- Det er jo en politisk beslutning, men jeg tror næppe, de (medlemmerne af Borgerrepræsentationen, red.) har modet til at gøre det, siger han.
- For os handler det om folkesundhed. Vi har intet imod turisme, for det skaffer indtægt for erhvervslivet i København. Vores (Østerbro Lokaludvalg, red.) kamp har været der for bedre og renere luft, for vi har et problem med forurening (fra dieselgeneratorer på krydstogtskibene , red.) her på Østerbro. Det er jo faktuelt bevist, siger Allan Marouf, formand i Østerbro Lokaludvalg.
Hvad er et landstrømsanlæg?
Kort fortalt er det et anlæg, der kan tilkoble store skibe elnettet og forsyne det med strøm.
Hvis et stort skib er koblet på landstrøm, kan det slukke for hjælpemotorer og generatorer, når det ligger ved kaj.
Derved slipper skibet for at forbruge brændstof for at holde skibet kørende i en slags tomgang, hvilket så betyder, at man slipper for at luftforurene i et beboet område og udlede store mængder CO2, kvælstof og partikler i retning mod byen.
For at et skib kan modtage landstrøm kræver det, at skibet har installeret teknologi til at modtage landstrøm i form af et opkoblingsanlæg.
Mens der generelt er en udvikling i retning af, at krydstogtskibe enten bygges eller opgraderes med denne teknologi, er det langt fra alle, der kan kobles på landstrøm. Bergen i Norge, der årligt tager imod et stort antal krydstogtskibe, vurderede i 2022 ifølge branchemagasinet Søfart, at under halvdelen af de anløbende skibe kunne benytte landstrøm.
Flertal i København ikke på trapperne
København og Amsterdam er langt fra de eneste byer, hvor krydstogtsturisme er et hedt emne.
I Barcelona har store protester ført til handling mod krydstogsturisme.
Og i Norge har der også været modstandskampagner i byer som Oslo, Bergen, Trondhiem og Stavanger.
I Borgerrepræsentationen på Københavns Rådhus, er der da også delte meninger om de politiske kollegaer i Amsterdams beslutning
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen...)
Så mange krydstogtskibe lægger til kaj i Københavns Havn vs. Amsterdam.
Før covid-19-pandemien anløb et sted mellem 300 og 368 krydstogtskibe Københavns Havn hvert år. Det gælder i årene 2008 til 2018.
Ifølge krydstogtnetværket CruiseCopenhagen, som er en del af VisitCopenhagen, ventes cirka 565.000 krydstogtsgæster i København i 2023. Langt de fleste vil anløbe Oceankaj i Nordhavn.
Krydstogskibshavnen i Amsterdam - der nu står til at lukke - har siden åbningen i 2000 haft 3.800.000 millioner gæster og 2.100 skibe på besøg i løbet af de 23 år den har eksisteret. I gennemsnit altså 91,3 krydstogter om året.
Dermed har hele Københavns Havn - med krydstogtsskibsterminaler i Oceankaj, Nordhavn og Langelinie - tre gange så mange anløbne skibe end den specifikke krydstogtsskibsterminal i Amsterdam.
Kilder: Danmarks Statistik og Cruise Port Amsterdam.
Først og fremmest ser Socialdemokratiets Jonas Bjørn Jensen dog debatten i Amsterdam, som noget der i høj grad også er relevant i København.
Han mener dog ikke, at en lukning af krydstogtsturismen er vejen at gå.
- Det, der foregår i Amsterdam, kommer vi også til at tale om her hos os. De har så taget et lidt mere konkret skridt, end vi er nået til. Men det åbner en større diskussion. Hvad skal vi med krydstogtturisme i fremtiden, hvordan spiller det sammen med klimavenlighed og så videre, siger medlem af Borgerrepræsentationen, Jonas Bjørn Jensen (S) til TV 2 Kosmopol.
Tror du, vi vil ende med at afvise krydstogtskibe helt i København?
- I Socialdemokratiet har vi valgt den tilgang, at vi hellere vil arbejde med branchen og stille krav til den end at bandlyse den. Jeg har meget svært ved at se, at vi fuldstændig afviser krydstogtskibe i Københavns Havn, siger han.
Enhedslisten: Afskaf krydstogtskibe
Tilbage i 2021 kom den kommunalpolitiske gruppe i Enhedslisten med et omfattende klimaudspil.
Det skulle være slut med krydstogtskibe, mente de dengang. Og det fik politisk kommentator Noa Redington til at kalde udspillet for "et drømmekatalog med mange ideer, men meget få svar på, hvordan de skal realiseres".
Udspillet skulle sikre, at hovedstaden i 2025 blev CO2-neutral. En plan, det siden har vist sig, at københavnerne må skyde en kulsort pil efter, ifølge overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.
Ikke desto mindre er linjen overfor de partikeltunge krydstogtskibe stadig den samme i dag, forklarer Knud Holt Nielsen (EL), der blandt andet er medlem af Teknik- og Miljøudvalget.
- Vi synes, det lyder som en skidespændende idé (lukning af krydstogtterminal i Amsterdam, red.). Og hvis de kan i Amsterdam, kan vi nok også i København, siger han.
- Det siger jeg ud fra et mål om at få mere bæredygtig turisme til København. Krydstogtskibene sviner en hel del, og det er ikke nogen bæredygtig form for turisme. Vi så gerne, at turisterne oplevede vores by og ikke bare flagrer ind og ud til den Lille Havfrue og så tilbage på skibet igen.
Men klima- og forureningsmæssigt kan de vel bare lægge til i en anden dansk eller udenlandsk by, og så er man lige vidt?
- Hver gang vi indfører restriktioner af den her karakter, vil man kunne sige, "hvad nu hvis de bare sejler et andet sted hen?". Men hvis nu at man by for by indskrænkede feltet, så ser det jo straks anderledes ud. Det understøtter ikke lokal bæredygtighed, hverken i forhold til miljøet eller i forhold til at understøtte lokale virksomheder og kulturinstitutioner i København, og det er en problematisk måde at rejse på, siger Knud Holt Nielsen (EL) fra Københavns Borgerrepræsentation.
Konservative ser ikke lukning for sig
De Konservatives Helle Bonnesen ser den amsterdamske beslutning som en lodret fejl fra bystyrets side.
Hun sidder ligesom Knud Holt Nielsen (EL) også i Teknik- og Miljøudvalget i Borgerrepræsentationen.
Selv bor hun på Østerbro, hvor luftforureningen fra krydstogtskibene på Langeline på dage med pålandsvind blæser indover. Alligevel er hun sikker i sin sag.
- Jeg synes, det lyder drastisk. Det er ærgerligt for byen, og for dem der vil besøge Amsterdam, at man er nået dertil. Jeg synes absolut, at vi skal beholde krydstogtindustrien i København, siger Helle Bonnesen (K).
- Vi har rigtig mange krydstogsturister i her, og det er godt for både kommunen og for landet. Konservative ønsker et København, der åbner sig op for gæster, siger hun.
Så du hellere, at man gjorde mere for at imødekomme krydstogtturisterne?
- Det skal gøres med omtanke. Nu er landstrømsanlægget endelig på vej, og det må vi glæde os over. Meget af vores krydstogstrafik ligger i det yderste Nordhavn. Og selvom der er Metro på vej, så kunne man godt gøre det lettere at komme ind til byen derudefra. I Konservative har vi for eksempel foreslået en havnebus derud, men det viste sig at være enormt teknisk, siger Helle Bonnesen (K).