Nu kan Flemmings ikoniske hus i København blive bevaret - men andre storbyer er gået skridtet videre

Det er ikke alle, der får sit hus bedømt af et dommerpanel.

Det har Flemming Vincent. Han har hus og atelier i Fiskerhavnen i Københavns Sydhavn. Et sted med et specielt gavlmaleri, som han selv malede i 1993.

Den 72-årige kunstner overtog det oprindelige fiskerhus, der med sin unikke udsmykning er blevet særligt for området.

- Det har været et varetegn for havnen lige siden, siger Flemming Vincent. 

Nu er den specielle bygning blevet bemærket på Københavns Rådhus og blandt et særligt dommerpanel. Bygningen, der rummer farverig og figurativ kunst både ude og inde, kan formentlig se frem til at blive bedre beskyttet og bevaret i fremtiden, når byen udvikler sig.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

50 bygninger udvalgt

Flemming Vincents atelier og værksted er en af 50 bygninger i Københavns Kommune, der nu kan få særstatus gennem projektet "Byens Sjæl."

Her har københavnere givet deres bud på hvilke bygninger, de mener, bør bevares og undgå at blive revet ned i forbindelse med fremtidige projekter.

Nu har et dommerpanel udpeget 50 ud af 217 indstillede bygninger, som overborgmester Sophie Hæstorp Andersen nu vil stille et forslag i Borgerrepræsentationen om at beskytte i kommuneplanen.

På listen er blandt andet to huse på Nørrebros Runddel. Nørrebrogade 151 blev opført i 1878 og her ligger blandt andet Runddelens Skomageri gennem 32 år.

Du kan se og læse mere om de 50 udvalgte bygninger her.

Borgernes mening tæller

Mogens A. Morgen er professor i arkitektonisk kulturarv og formand for ICOMOS Danmark, der blandt andet rådgiver UNESCO om verdenskulturarv.

Mogens A. Morgen har arbejdet med bygningsbevaring i mange år, og mener at Københavns Kommunes projekt viser en tidstendens: 

- Hvis du spørger folk i dag, har de en meget stærk mening om bygningsbevaring. Det er som regel en holdning for bevaring, jeg har set som forsker, siger han.

Mogens A. Morgen er positivt overrasket over projektet.

- Jeg synes jo, det er et fantastisk projekt. Her er borgernes meninger kommet med. Mig bekendt er det en af de første gange, det sker på den måde her i landet. Jeg håber, det er et tegn på en ændret måde at se bygningsbevaring på.

Gennem tiden har det vakt debat, når historiske bygninger er revet ned for at give plads til nyt. Det gælder også de gamle slagtergårde på Enghavevej på Vesterbro.

Slagtergårdene er nogle af Vesterbros sidste tilbageværende oprindelige bygninger fra slutningen af 1800-tallet. De blev reddet ned til fordel for nybyggeri. 

De 50 bygninger med særstatus er også et opgør med den tid, mener Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen:

- Jeg synes, at kommunen er kommet for sent på banen i alt for mange tilfælde, hvor der var bygninger, som fortalte noget om det liv, der er levet, siger hun.

Slagterhusene er et eksempel på bygningskultur, der ikke skullet have været revet ned, mener Mogens A. Morgen. Han mener, at nogle bestemte bygninger bærer på en vigtig historie:

- Det er en fortælling om os selv. Det er en form for genfortælling af historien, hvor ældre bygninger skal med i den samtid, de står i. Fredede bygninger skal leve med tiden.

Stor fokus på kulturarv i andre storbyer

Kigger man mod udlandet, er København bestemt ikke den eneste storby, der har fokus på at bevare og frede gamle og historiske bygninger.

- Amsterdam er et godt eksempel. Her har man sørget for at udpege en masse bygninger som bevaringsværdige. Bevaringsbegrebet er bredere dernede, det er noget, som folk virkelig bakker op omkring, siger Mogens A. Morgen, der er professor i arkitektonisk kulturarv og formand for ICOMOS Danmark.

Han fortæller, at Holland prioriterer en sum penge til bevaring af bygninger. Blandt andet har Amsterdam tilskudsordninger, som går til vedligeholdelse:

- Det er der få af i Danmark, og de går kun til istandsættelse, det vil sige, at bygningen skal være i ret dårlig stand, før du kan få tilskud, siger han.

Det er ikke kun store ikoniske bygninger, men også private husejere, der kan få hjælp til at holde ældre bygninger i god stand.

- I Amsterdam kan du få penge til at vedligeholde dit hus, så det hele tiden er i orden. Går du gennem Amsterdam i dag, kan du se, at det stadig spiller. Selvom husene er gamle og skæve, står de på den rigtige måde, så det ikke går galt.

(Artiklen fortsætter efter billederne.)

Nyt er ikke altid bedst

Selvom nogle bygninger kan se forfaldne ud, kan det ifølge Mogens A. Morgen betale sig at investere i  det gamle.

- Nogle af mine kolleger har i deres arbejde vist, at nogle af de vinduer man sætter i i dag faktisk er i ret dårlig kvalitet. I København findes der vinduer fra 1700-tallet, som er i fin stand, fortæller han. 

- Nogle steder har man sat en forsats i det gamle vindue for at styrke isoleringen, og det fungerede bedre end et nyt vindue. På den måde bevarede man den gamle facade.

Bevidst bygningskultur i Norge

- I Norge og Sverige er det slet ikke noget, man diskuterer, siger han.

I Norge har man blandt andet nogle udvidede regler for at bygningsbevaring.

- Det at have en bygningskultur i Norge er man meget bevidst om. Her sender man penge ud for, at man kan bevare bygninger og kulturarv. Bygningskulturen er en del af nationalfortællingen i Norge, fordi det jo er et ret ungt land.

Mogens A. Morgen fortæller, at man i Norge også kan frede hele kulturmiljøer, hvor man i Danmark kun kan frede bygninger. 

(Artiklen fortsætter efter billederne.)

I Sydhavnen, hvor Flemming Vincents værksted og atelier ved Fiskerhavnen netop har fået en chance for at blive bevaret i fremtiden, er der dog et nyt byggeri på vej på Stejlepladsen.

Flemming Vincent er bange for, at det gamle byggeri ikke kan klare sig i længden mod nybyggeriet i København.

- Det tror jeg ikke, det klarer. Det er jo pengene, der bestemmer, siger han. 

Også Mogens Morgen venter i spænding på, hvordan holdningen til bygningsbevaring kommer til at afspejle sig i fremtiden i Københavns Kommune:

 - Nu skal byens sjæl møde forvaltningen. Det er enormt spændende, hvordan Københavns kommune skal videre herfra.