Nu kommer den nye ghettoliste: Her frygter man at blive Københavns tredje hårde ghetto
Alt er på spil i Bispeparken i København, der tirsdag, hvor den nye ghettoliste kommer, kan blive en hård ghetto. Ventetiden er "pinefuld" for boligselskabet, der har kæmpet for at undgå, at det sker.
Tirsdag den 1. december udkommer den årlige ghettoliste.
Bispeparken i København NV har allerede figureret på ghettolisten i 2016, 2017, 2018 og 2019, og derfor er der i år meget på spil for boligområdet og dets beboere.
Det er nemlig således, at hvis et boligområde i 2020 kommer på ghettolisten for femte gang i træk, bliver det automatisk en hård ghetto.
Det betyder, at København i år kan få en tredje hård ghetto udover boligområderne Mjølnerparken på Nørrebro og Tingbjerg/Utterslevhuse i Brønshøj.
- Vi håber på, at det ikke sker, men hvis det gør, så vil det have nogle meget store konsekvenser, fortæller Steen Søndergaard Thomsen, der er formand for Bispeparkens boligselskab FSB.
Hvad er en ghetto?
Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent, og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:
- Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.
- Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Kilde: Boligministeriet
Højst 40 procent i 2030
Når et boligområde bliver en hård ghetto, skal kommunen og boligselskabet ifølge loven om parallelsamfund lave en udviklingsplan, der redegør for, hvordan andelen af almene familieboliger bliver reduceret, så de senest i 2030 højst udgør 40 procent.
- Vi har 785 almene familieboliger i Bispeparken, så vi vil miste 460, hvis vi kommer på den hårde ghettoliste. Det vil betyde, at mange beboere vil skulle fraflytte deres lejligheder, lyder det fra Steen Søndergaard Thomsen.
Et boligområde kan kun blive defineret som en ghetto, hvis der er over 1.000 beboere, hvoraf over halvdelen har ikke-vestlig baggrund. Begge dele lever Bispeparken op til, og derudover har boligområdet i Københavns Nordvestkvarter for mange dømte beboere og for mange beboere, der kun har gennemført grundskolen.
Reducering af andelen af almene familieboliger:
Der er flere muligheder, når andelen af almene familieboliger i en hård ghetto skal reduceres til højst 40 procent:
- Man kan vælge at rive boligerne ned eller ommærke dem, så de for eksempel bliver til ungdoms- eller ældreboliger.
- Man kan også sælge boligerne eller lave en fortætning i boligområdet, hvor man bygger nye boliger af en anden slags.
I forhold til sidstnævnte har boligselskabet dog gjort en indsats for at ændre billedet.
- Vi håber og tror på, at vores indsats kan få Bispeparken væk fra ghettolisten. Men vi ved det ikke med sikkerhed, før den udkommer, fortæller Steen Søndergaard Thomsen.
22 godkendte uddannelser
Boligselskabet FSB har sørget for, at der er blevet banket på hoveddøren hos samtlige beboere i Bispeparken. Beboerne er blevet spurgt, om de har en uddannelse fra udlandet, som ikke er vurderet og registreret i Danmark.
- Vi fik idéen, fordi vi på flere af de her kriterier på ghettolisten lå ret tæt på grænseværdierne, og så satte vi os for at undersøge, om der var noget, vi kunne påvirke. Vi fandt så ud af, at man ikke medtager udenlandske uddannelser, medmindre de er registrerede i Danmark, fortæller Mette Gram, der er specialkonsulent hos FSB.
Indsatsen har givet pote. Med hjælp fra boligselskabet har 22 beboere i Bispeparken fået godkendt en udenlandsk uddannelse over grundskole-niveau.
- Der var en del beboere, der syntes, det var mærkeligt, at boligselskabet bankede på og spurgte om de her ting, men da de fandt ud af, at det handlede om ghettolisten, så ville de rigtig gerne hjælpe, lyder det fra Mette Gram.
Beboerne, der har fået godkendt udenlandske uddannelser, kommer blandt andet fra Indien, Nepal, Marokko, Pakistan og Albanien, og de har fået godkendt enten ungdomsuddannelser eller uddannelser på akademisk niveau.
- Det er pinefuldt
Boligselskabet FSB håber på, at de 22 godkendte uddannelser er nok til, at Bispeparken ikke længere har for mange beboere, der kun har gennemført grundskolen.
Helt konkret skal andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har gennemført grundskolen, være under 60 procent, for at Bispeparken ikke længere slår ud på netop det kriterie på ghettolisten. Sidste år lå Bispeparken på 60,4 procent.
- Jeg synes, det er helt urimeligt, at det er marginaler, der kommer til at afgøre det her, lyder det fra Steen Søndergaard Thomsen.
Hvis boligselskabets indsats viser sig at være nok, er der god mulighed for, at Bispeparken helt ryger af ghettolisten - og dermed undgår at blive en hård ghetto.
- Vi er fulde af forhåbning. Men der er selvfølgelig nogle ting, vi ikke kan styre - for eksempel hvem der er flyttet. Men vi har gjort, hvad vi kan, så nu er der kun tilbage at vente, fortæller Mette Gram.
Ventetiden er dog ikke sjov for boligselskabet.
- Det er pinefuldt. Det er det, fordi det kan gå ud over gode beboere i Bispeparken. Det er pinefuldt, lyder det fra Steen Søndergaard Thomsen.
