TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Park i København skal graves op i tre år – lokaludvalg raser

Hans Tavsens Park på Nørrebro i København skal være en del af den københavnske skybrudssikring, og derfor skal den opgraves og ændres. Det møder stor frustration blandt lokale og lokaludvalget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Springvandet i Hans Tavsens Park med Blågårds Skole i baggrunden.
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Klemt inde mellem Nørrebro Park Skole og Assistens Kirkegaard ligger Hans Tavsens Park i København.

I den park er der både springvand og legepladser, men om få år vil det være fortid. Hvert fald i en lang periode.

Det står klart, efter et flertal i Københavns Teknik- og Miljøudvalg mandag vedtog en omfattende plan for parken, der skal udnyttes til skybrudssikring af hovedstaden.

Planen betyder, at der i 2025 rykker gravemaskiner ind for at udgrave parken for herefter at etablere skybrudssikring, som skal forhindre regn- og kloakvand i de københavnske kældre ved voldsomt vejr.

Ombygningen af parken forventes at tage omkring tre år, og ifølge referatet fra Teknik- og Miljøudvalgets møde er det forvaltningens vurdering, at parken først genåbner i løbet af 2028.

If it ain't broken, don't fix it

Men ifølge Nørrebro Lokaludvalg var der slet ingen grund til at starte bulldozernes vej mod Hans Tavsens Park. Den fungerer nemlig godt som den er, allerede nu.

- Jeg synes, det er spild af penge og til stor gene for borgerne og skolerne, som bruger parken rigtig meget. Det er til ingen verdens nytte, når man nu kunne løse det på anden måde. Vi kan løse skybrudsudfordringen på en anden måde uden at grave hele parken op og fælde en masse træer.

Jeg synes, det er spild af penge og til stor gene for borgerne og skolerne, som bruger parken rigtig meget.

— Mogens Pedersen, formand Nørrebro Lokaludvalg

- Der er masser af mennesker, som bruger den om sommeren og skolerne bruger den i frikvartererne. Det er en meget populær park. Den er tryg og hyggelig – det er vores Kongens Have, kan man sige, siger Mogens Pedersen, som er formand for Nørrebro Lokaludvalg.

Hele projektet tog sin start i 2016, hvor området blev en del af arkitektkonkurrencen Nordic Build Cities Challenge – men siden 2016 er man blevet klogere, siger Mogens Pedersen, som kalder projektet ”kørt af sporet”.

- Det viser, hvordan forvaltningen og politikerne en gang imellem kommer til at prioritere prestigeprojekter over borgernes ønsker, siger han.

Enstemmig beslutning

Og beslutningen har da heller ikke været let på Københavns Rådhus, selvom forslaget blev stemt igennem fra alle partier, lyder det fra Louise Theilade Thomsen. Hun er gruppeformand for Venstre og medlem af Teknik- og Miljøudvalget.

- Jeg kan godt forstå, at man er bekymret som Nørrebroborger. Og særligt også at skolerne er bekymret. Men vi er blevet lovet, at man sørger for, at der hele tiden vil være areal, som skolerne kan være på – og at man ikke graver det hele op på én gang, siger hun.

Louise Theilade Thomsen pointerer, at projektet har været mange år undervejs, og at der derfor også har været udskiftning i de skolebestyrelser og blandt andre interessenter, som blev hørt, da projektet tog form i 2016.

Men hvis borgerne nu slet ikke vil have, at Hans Tavsens Park opgraves og ændres – hvorfor dropper man det så ikke?

- Problemet er, at det ikke vil fungere på sigt, hvis det ikke bliver skybrudssikret. Så selvom den fungerer nu, så gør vi det også for at fremtidssikre parken, siger Louise Theilade Thomsen.

Politikere ser bort fra minimumsløsning 

Et notat fra Hofor viser, at en såkaldt minimumsløsning for skybrudssikringen vil være at lave en barriere på en halv meter rundt om hele parken. På den måde vil parken virke som et naturligt nedsivningsbassin ved skybrudshændelser.

Men alligevel vil politikerne altså grave parken op:

- Dengang man startede projektet, tænkte man på, hvordan parken kunne skybrudssikres og blive federe. Så det er udgangspunktet.

- Det har været et projekt, som har været i gang over rigtig lang tid, så der har været udskiftning blandt interessenterne, og det gør det svært. Men det er vores forventning, at det bliver rigtig godt – både for parken og for området, siger Louise Theilade Thomsen (V).

80 skeletter fra fortiden

Allerede i 2018 blev Hans Tavsens Park udgravet som en del af forundersøgelserne til skybrudsprojektet.

Her fandt arkæologerne fra Københavns Museum 80 grave fra 1800-tallet.

Her blev det der i dag kendes som Hans Tavsens Park, nemlig brugt som gravsted for de københavnere, som ikke havde råd til et gravsted inde på Assistens Kirkegård ved siden af.

Området blev dengang kaldt frijordskirkegården, og i løbet af prøveudgravningerne mellem 0,8 og 2,5 meters dybde fandt man altså knogler fra 80 københavnere.

Når området igen skal udgraves, er arkæologerne fra Københavns Museum igen klar til at finde skovl og børster frem, så fortidsminder ikke går tabt.

Arkæologerne ved først, i hvilket omfang de skal være med, når de konkrete planer for gravemaskinernes udgravning kendes. TV 2 Kosmopol har torsdag været i kontakt med museet, som følger med i spænding på at planerne bliver mere konkrete.

- Det har vores store opmærksomhed, det er helt sikkert, siger Gunvor Christiansen, der er arkæologisk leder på Københavns Museum.

Den endelige godkendelse af projektet sker i Borgerrepræsentationen, som holdt møde torsdag aften.

Projektet forventes at koste i omegnen af 51 millioner kroner.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Så mange kvitter alkohol i januar

12 procent af danskerne vil droppe alkohol i årets første måned - altså holde såkaldt hvid januar. Det viser en rundspørge, som Voxmeter har lavet for Alkohol og Samfund. Sidste år var tallet 10 procent.

Det skriver Alkohol og Samfund i en pressemeddelelse.

Organisationen lancerer i forbindelse med rundspørgen en kampagne om at være såkaldt sober curious. Ifølge Alkohol og Samfund er man sober curious, hvis man "ikke absolut er helt afholdende over for alkohol, men man bliver mere opmærksom på sit forbrug og kontrollerer mængden."

Ifølge Janne Tolstrup, bestyrelsesforkvinde i Alkohol & Samfund, kan fænomener som sober curious være med til at påvirke, at vi i mindre grad binder alkohol sammen med sociale arrangementer.

- Alkohol fylder meget i vores kultur, og alkohol indgår ofte i vores sociale liv. Derfor kan alkoholfrie perioder hjælpe vores kultur til at blive mere rummelig, så det bliver endnu mere naturligt ikke at drikke alkohol. Forhåbentlig når vi dertil, hvor folk stopper med at spørge, hvad der er årsagen til, at man vælger at sige nej tak til alkohol i forskellige situationer, som ellers er forbundet med alkohol, siger Janne Tolstrup i pressemeddelelsen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Motorvej spærret efter uheld

Et uheld betyder sent lørdag eftermiddag, at Rute 21 Holbækmotorvejen er spærret i retning mod Ballerup. Det skriver Vejdirektoratet på X. Vejen er spærret i Motorvejskryds Taastrup, hvor vejen går i retning mod henholdsvis Ballerup og København. Vejen ventes genåbnet først på aftenen, oplyser Vejdirektoratet.

Opdatering 17.50: Der er nu ryddet op efter uheldet. Alle spor er åbne

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Restaurantkæde runder tab på 46 millioner de seneste fem år

Det samlede tab for Vivaldi-restaurantkæden de seneste fem år er nu over 46 millioner kroner. Det viser et netop offentliggjort regnskab ifølge mediet FødevareWatch. I regnskabet præsenterer selskabet Vivaldi Gruppen en rød bundlinje på 10,4 millioner kroner. Kæden har nu igangsat en ”gennemgribende ændring af organiseringen af virksomheden og de enkelte cafeer.” Vivaldi gruppen har 20 restauranter - 11 i hovedstadsområdet.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Stribe af borgmestre råber op om chikane og trusler

Et stort flertal af landets borgmestre oplever chikane eller trusler i forbindelse med deres hverv som borgmestre. Det skriver Berlingske.

I en rundspørge, hvor 65 ud af 98 borgmestre har svaret, lyder det, at 72 procent af borgmestrene har oplevet chikane eller trusler. 

Resultaterne er bekymrende, mener professor Eva Sørensen, der er ekspert i offentlig forvaltning og forsker i demokrati ved Roskilde Universitet. 

- Det kan have flere konsekvenser, både fordi politikere ikke ønsker at blive på posten, og fordi nye politikere, som har lyst til at stille op, ender med ikke at gøre det, siger hun til Berlingske. 

En af de borgmestre, der flere gange har oplevet chikane er Pernille Beckmann (V) fra Greve Kommune. I 2022 fandt hun brandbar væske i en flaske tæt på hendes hus, og senest blev hendes bolig angrebet med sten.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Hun er spidskandidat til ny storregion

Camilla Hove Lund (V)
Foto: TV 2 Øst

Venstrepolitiker og tidligere VU-formand Maria Ladegaard trækker sig som Venstres spidskandidat til den kommende Region Østdanmark. Det oplyser hun i et Facebookopslag.

I stedet støtter hun nu partifællen og regionsrådsmedlemmet Camilla Hove Lund (V), der er 1. viceborgmester i Holbæk Kommune.

- Med det skal også lyde fuldtonet opbakning til Camilla Hove Lund, som jeg er sikker på vil gøre en formidabel figur som Venstres spidskandidat. Du har hvad det kræver at styre os igennem så kompleks en sammenlægning - både politisk og organisatorisk, lyder det fra Maria Ladegaard (V) i sit opslag.

Kort før jul trak den tidligere FOA-sektorformand Torben Hollmann (S) sig også i kampen om blive formand for den nye sjællandske megaregion Region Østdanmark. Derfor ser det nu ud til, at det bliver den nuværende formand for Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (S) og Camilla Hove Lund (V), der skal kæmpe om pladsen.

TV 2 Øst

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

PET er orienteret om mystiske droner

Politiets Efterretningstjeneste (PET) er blevet orienteret om, at en række droner blev set i luften over havnen i Køge fredag aften og nat.

Det fremgår af en skriftlig udtalelse til Ritzau.

- PET er opmærksom på anmeldelser om droneaktivitet i Danmark. Anmeldelserne bliver håndteret og efterforsket af den relevante politikreds, og PET er i løbende kontakt med kredsene om hændelserne - og det er også tilfældet i denne sag, skriver PET.

Sagen efterforskes af Midt- og Vestsjællands Politi.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Politiet: Anmelder så op imod 20 større droner

Midt- og Vestsjællands Politi ved lørdag formiddag fortsat ikke meget om en række droner, der sent fredag aften blev observeret ved havnen i Køge - også kaldet Køge Marina.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Her oplyses det også, at man fik anmeldelsen om dronerne ved 22.30-tiden fredag.

- Anmelderen mente at have set op imod 20 større droner, der fløj rundt i området omkring Køge Marina. Vi sendte derfor en patrulje til området, og de nåede selv at se fire af dronerne, siger vicepolitiinspektør Michael Sehedsted i pressemeddelelsen.

De sidste droner blev set omkring klokken 01.16, hvorefter de - ifølge politiet - "forsvandt ud over havet i høj fart".

Du kan læse mere om sagen her.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google