Parti vil gøre op med dyr offentlig transport og foreslår billig månedsbillet

Enhedslisten på Christiansborg ønsker en billet, der giver adgang til al offentlig transport i en måned. Regeringen er afvisende, men ekspert kalder idéen god.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Foto: Grafik: Mia Cassens/TV 2 Kosmopol

Forestil dig, at du for 399 kroner om måneden kan rejse kvit og frit fra hovedstaden og rundt i hele landet.

Sådan lyder et forslag nu fra Enhedslisten på Christiansborg. De vil have, at regeringen inden udgangen af folketingsåret 2023-24 skal fremsætte et lovforslag om en Danmarksbillet til kollektiv transport.

Vi skal have gjort det billigere at tage toget.

— Pelle Dragsted, MF, Enhedslisten

- Vi har stillet forslaget, fordi vi lige nu står i den lidt absurde situation, at den offentlige transport bliver dyrere, mens flere og flere ønsker at bruge den af hensyn til klimaet, siger forslagsstiller Pelle Dragsted fra Enhedslisten til TV 2 Kosmopol og fortsætter: 

-  I dag er det jo billigere at flyve til Aalborg end at tage i toget. Så det er årsagen til, at der skal gøres noget. Vi skal have vendt den her udvikling. Vi skal have gjort det billigere at tage toget, siger han.

Tyskland som inspiration

Enhedslisten har fundet inspiration til forslaget fra Spanien, Portugal og Tyskland. Og særligt sidstnævnte, hvor tyskerne på "Deutschland-Ticket" kan køre billigt i den kollektive transport for 49 euro om måneden.

Helt konkret ønsker Enhedslisten, at den såkaldte Danmarksbillet skal køre som forsøgsordning i et år. 

Billetten skal give adgang til alle kollektive busser og tog med undtagelse af bybusser, metro og letbaner i Danmark. Prisen skal være 399 kroner om måneden og "skabe en mere tilgængelig kollektiv transport til gavn for klimaet og trængslen i trafikken", lyder det. 

- Det handler ikke kun om klima. Det handler også om, at vores kollektive transport er en del af vores velfærdssamfund. Det at vi kan transportere os gennem vores land til en pris, der er til at betale - også selvom man ikke har mange penge. Det er for os sådan set både klimapolitik, men i høj grad også velfærdspolitik, siger Pelle Dragsted.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Regeringen afviser

Forslaget var på dagsordenen på et møde i Folketinget tirsdag eftermiddag. Men her var ikke meget opbakning fra regeringen.

- Forslaget kan lyde tillokkende, men jeg mener, vi skal passe på med "hovsa løsninger" i den kollektive transport. Regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget, lød det fra Venstres transportminister Thomas Danielsen.

Alt hvad der kan være med til at støtte, at kollektiv transport bliver set som en billig løsning, det er en god idé.

— Malene Freudendal-Pedersen, professor på Aalborg Universitet og forsker i mobilitet

Transportmisteren vil en anden vej. Han vil afvente regeringens ekspertudvalg, som de har nedsat:

- Ekspertudvalget skal både komme med forslag til af indretning af den kollektive transport, til konkrete mobilitetsløsninger og forslag til nye takststrukturer. Og det arbejde bør vi naturligvis afvente, sagde han under folketingets behandling af sagen.

Transportministeren kalder det her en "hovsaløsning". Hvad siger du til det?

- Jeg tror bare, at transportministeren har brug for undskyldninger for ikke rigtigt at gøre noget. Lige nu har transportministeren jo skruet voldsomt op for priserne. Altså vi har de højeste prisstigninger i mange år på vores togtransport, siger Pelle Dragsted og fortsætter: 

- Og jeg synes jo netop det, at der er tale om en afprøvet løsning, som faktisk fungerer, og det betyder, at det ikke er en hovsa -løsning. Altså hvorfor ikke lade sig inspirere?

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

DOT fastsætter priserne

  • Den 21. januar 2024 blev priserne for at køre med bus, tog og metro på Sjælland, Lolland, Falster og Møn justeret.

  • I gennemsnit steg priserne med 10,3 procent - den største stigning skete på de korte ture (14 procent.)

  • Det er DOT (Din Offentlige Transport), der fastsætter taksterne årligt.

  • DOT er et samarbejde bestående af Movia, Metroselskabet og DSB.

  • Ifølge DOT skal de nye priser kompensere for stigende omkostninger i samfundet generelt, og dermed også i den offentlige transport

Kilde: DOT

Ekspert i mobilitet kalder idéen god

Malene Freudendal-Pedersen, der er professor på Aalborg Universitet og forsker i mobilitet kalder Enhedslistens forslaget en god idé. 

- Vi har brug for, at folk begynder at bruge kollektiv transport mere. Så længe de ikke gør det, så bliver der ikke er investeret nok i den kollektive transport, og så bliver der mindre af den, og så bliver det endnu sværere for folk til at bruge den, siger hun til TV 2 Kosmopol og fortsætter: 

- Vi er inde i en ond cirkel, så alt, hvad der kan være med til at støtte, at kollektiv transport bliver set som en billig løsning, det er en god idé.

Hun peger også på, at det er en fordel at se på, hvordan de har gjort i andre lande. For lige nu er bilen stadig vores foretrukne transportmiddel, når vi skal transportere os selv. 

- Vi har lavet byplanlægning på en måde, så bilen er det, der bliver vægtet højest. Hvis vi mener det alvorligt, at vi skal tage hensyn til klimaet, at vi skal lave bæredygtig mobilitet, hvordan kan vi så tænke ind, og få gjort nogle ting nemmere med det kollektive? For det, vi har gjort over de sidste mange år, det er at gøre det mere og mere besværligt.

Skal ikke ramme skævt

Som forslaget lyder nu, så vil Danmarksbilletten være til gavn for pendlerne i hovedstadsområdet. 

Ikke dem, som sporadisk kører i den kollektive transport. Danmarksbilletten skal I udgangspunktet nemlig ikke gælde bybusser, metro og letbaner i hele landet over.

Det handler ikke kun om klima. Det handler også om, at vores kollektive transport er en del af vores velfærdssamfund.

— Pelle Dragsted, MF, Enhedslisten

- Det er en overvejelse om, hvorvidt det også skal gælde den helt lokale bytrafik. Det, der tæller imod, det er, at man ved fra forskning, at det kan betyde, at færre snupper cyklen eller går, og i stedet tager bus og metro. Det er ikke positivt ud fra et klima- eller sundhedsperspektiv, siger Pelle Dragsted:

- Vi er sådan set åbne for både en model, hvor den lokale trafik er omfattet, men vi har først og fremmest fokus på transporten i og mellem landsdele.

Link kopieret!

Seneste nyt

Nu starter vejarbejde på trafikeret strækning

Foto: TrafikkenHovedstaden

Den tre- eller flersporede trafikale hovedåre H. C. Andersens Boulevard bliver frem til første uge af december sværere at køre ad, end det er tilfældet i hverdagen.

En del af strækningen bliver nemlig afspærret, mens der udføres asfaltarbejde.

Det betyder, at der bliver færre spor til bilisterne mellem Langebro og Rysensteensgade i vestgående retning, skriver Trafikken Hovedstaden på X.

Arbejdet forventes færdigt den 6. december.

Link kopieret!

Regnfuld start på ugen

Den kommende uge begynder med regn eller skyet vejr og slutter med sol og køligere temperaturer.

Det fortæller Klaus Larsen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.

- Det starter næsten lunt med regn mandag og ender lidt køligere med solstrejf og risiko for nattefrost fredag, siger han.

Link kopieret!

FCK erobrer førstepladsen efter sejr over Lyngby

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FC København erobrede søndag førstepladsen i Superligaen med en kneben 2-1-sejr over Lyngby i Parken.

Med sejren satte FCK samtidig en stopper for en serie af tre uafgjorte ligakampe i træk op til søndagens opgør.

FCK topper nu rækken med 30 point efter 16 kampe. Det er tre point mere end AGF, Randers og FC Midtjylland, der er de nærmeste forfølgere. FCM har spillet en kamp færre og tager mandag imod Silkeborg.

For Lyngby betyder nederlaget til FCK, at klubben fortsat befinder sig i den tunge ende af tabellen på en 11. plads.

Link kopieret!

Fly fra København til Oslo måtte vende om

Et Norwegian-fly, der lettede søndag fra Københavns Lufthavn i Kastrup med kurs mod Oslo måtte vende om på grund af dårligt vejr.

Det skriver det svenske medie Expressen.

Flyet blev omdirigeret ved Gøteborg i Sverige og måtte vende om.

Endnu et Norwegian-fly, som var lettet fra Oslo med kurs mod Trondheim, måtte søndag vende om på grund af vejret.

Link kopieret!

Særlige fliser skal løse konflikt mellem cyklister og buspassagerer

Her ses en såkaldt bushelle. I situationen her skal buspassagerer holde tilbage for cyklister.
Foto: Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune lancerer nu en kampagne, der skal sætte fokus på sikkerheden cyklister og buspassagerer imellem.

I hovedstadsenklaven oplever man nemlig alt for ofte, at cyklister og buspassagerer kommer i tvivl om, hvem der skal holde tilbage for hvem under af- og påstigning ved busstoppesteder, hvor en cykelsti adskiller fortov og bussens holdested.

Her er reglerne simple: Stiger man af på en helle, er det buspassagererne, som skal holde tilbage for cyklister. Omvendt er det cyklisterne, der skal holde tilbage, hvis passagererne stiger af direkte på en cykelsti.

I en pressemeddelelse skriver kommunen, at man nu har anlagt yderligere tre busheller – altså fliser til af- og påstigning – langs rute 2A på Godthåbsvej, hvorfor man i samme ombæring lancerer oplysningskampagnen i samarbejde med trafikselskabet Movia.

- Vi er superglade for de nye heller på Frederiksberg, som kommer til at sikre øget tryghed for vores passagerer. Men uanset om man er ny i trafikken eller en garvet trafikant, er det altid godt at få genopfrisket reglerne, udtaler Stine Sander, Movias direktør for kunder og kommunikation.

Oplysningskampagnen er synlig de kommende tre uger frem.

Link kopieret!

Brøndby smider tomålsføring mod Sønderjyske og dumper ud af top-6

Brøndby førte med 2-0 efter en gave fra Sønderjyskes keeper, men Brøndby mistede grebet og fik blot uafgjort.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Brøndby havde kurs mod en sejr i Sønderjyske, men må rejse slukøret hjem efter 2-2.

Således førte Brøndby med 2-0 i anden halvleg, men mistede helt grebet i kampens sidste del.

Mads Agger blev den store helt for Sønderjyske, da han i det 84. minut driblede sig på skudhold og udlignede med en skarp afslutning.

Målet sender foreløbigt Brøndby ud af top-6 efter 16 runder - seks runder før top og bund deles over i to.

Brøndby er blot nummer syv med 24 point, mens Sønderjyske ligger nummer ti med 13 point.

Link kopieret!

Mor og datter reddet fri af mudder

Foto: Presse-fotos.dk

En søndagstur i naturen i nærheden af Kongelundsfortet på den sydligste del af Amager udviklede sig dramatisk søndag eftermiddag.

Her måtte politi og beredskab rykke hastigt ud til anmeldelser om, at personer var blevet fanget i dyb mudder.

Det oplyser Hovedstadens Beredskab til B.T.

- En mor og hendes datter sad fast i mudder til knæene. Vi fik så hjulpet dem op, og det var rimelig hurtigt overstået, siger Hans Jørgen Larsen, der er operationschef ved Hovedstadens Beredskab, til B.T.

- Hvis man bliver suget ned, kan det være svært at komme op. Og hvis man har sin lille datter med, kan man godt i panik, siger han videre.

Hverken mor eller datter kom noget til, om end deres tøj må formodes af at været blevet pløret.

Link kopieret!

Nyt studie afslører, hvor tunene i Øresund kommer fra

Tunens tilbagekomst til Øresund har blandt andet ført til, at Øresundsakvariet med stor succes har indført såkaldte tunsafarier i sensommermånederne.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

De seneste år har tun i høj grad gjort et comeback i de danske farvande, og særligt Øresund har oplevet en bemærkelsesværdig tilstrømning af de store fisk i sensommeren og frem til oktober.

Nu kortlægger et nyt studie fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, tunens rejse til de danske farvande.

Det skriver Videnskab.dk.

Studiet viser, at mindst 9 ud af 10 tun i danske farvande kommer hertil fra Middelhavet. Det har forskerne blandt andet fundet frem til ved at tage DNA-prøver og ved at følge GPS-sendere sat på de store fisk.

Ifølge DTU-professoren Einar Eg Nielsen kan studiet hjælpe med at kontrollere og bevare bestanden af tun i Danmark.

- I og med at vi nu har demonstreret, at næsten alle tun i Danmark kommer fra Middelhavet – og ikke alle mulige andre steder – så ved vi, hvilke lande vi skal samarbejde og forhandle med om at kontrollere bestanden, siger han til Videnskab.dk.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google