Peter måtte bortadoptere sin datter til medmor: "Det gør ondt"
Lovgivningen anerkender kun to juridiske forældre, og det sætter regnbuefamilier med tre eller fire forældre i et stort dilemma, viser ny rapport fra Vive.
Peter er far til datteren Karla.
Men selvom de deler DNA, og han har været en del af hendes liv, siden hun blev født, så har han ingen rettigheder som far.
De rettigheder afskrev han sig, da han valgte at bortadoptere Karla, da hun var bare to år gammel. Ikke fordi han ikke ville være hendes far, men fordi han ville videregive pladsen som juridisk forælder til en anden.
Peter Tudvad er nemlig far i en såkaldt regnbuefamilie.
I 1998 fik han datteren Karla sammen med et lesbisk par, som brændende ønskede sig et barn. Selv havde han forsøgt sig med kernefamilien, og havde en søn og et forlist forhold bag sig.
Datteren voksede op hos mødrene i København, hvor Peter Tudvad også boede. Helt fra begyndelsen havde han en aktiv forældrerolle. Han aflastede mødrene med barnevognsture, senere kom faste overnatninger hver anden weekend samt fødselsdage, besøg hos bedsteforældre i Jylland og ferier i udlandet.
- Vi levede i en familie, hvor der var tre forældre. Det har skabt problemer som i alle menneskelige forhold, men det var fantastisk at opleve, at vi kunne realisere en familie sådan, siger Peter Tudvad til TV 2 Kosmopol.
En ny rapport fra Vive har netop set på de udfordringer, som regnbuefamilier med tre eller fire forældre oplever. Her står det klart, at det juridiske forældreskab er kilde til udfordringer.
Frygtede at hun ikke ville forstå
Det offentlige system kan ikke give lige vilkår til tre eller flere forældre.
Der er kun plads til, at to personer kan have juridisk forældreskab, og i Peter Tudvads tilfælde var det juridiske forældreskab fra fødslen den biologiske mors og Peter Tudvads.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Morten Søndergaard
I 1999 blev det muligt for homoseksuelle i registrerede partnerskaber at stedbarnsadoptere, og Peter Tudvad blev spurgt af sine to medforældre, om han ville afgive sine forældrerettigheder, så Karlas medmor kunne adopterede hende og dermed få juridisk forældreskab.
En titel, der ville give hende ret til blandt andet barnets første sygedag, adgang til sundhedskort og anerkendelse af forældreskabet i skolesammenhæng.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Juridisk, biologisk og socialt forældreskab:
Typer af forældre i regnbuefamilier opdeles ofte i tre kategorier.
De juridiske forældre: To personer, der har de juridiske rettigheder og ansvar for barnet. Det vil sige forældremyndighed, bopæls- og samværsforældre. At være juridisk forældre giver adgang til rettigheder som barsel, adgang til post om barnet og arveret, men også mindre ting i hverdagen som registrering i Aula og deltagelse i forældremøder.
Sociale forældre: De personer, der ikke har juridisk forældreskab, men som stadig har en forældrerolle i barnets liv.
Biologiske forældre: De personer, der biologisk gør graviditeten muligt.
- Det, synes jeg, var ret og rimeligt, fordi jeg jo havde biologiske bånd. Så jeg vidste, at den ikke-biologiske mor kunne stå i en svagere position, hvis de eksempelvis gik fra hinanden, siger han.
Men beslutningen var ikke uden tøven. Frygten for, at Karla en dag ville få at vide, at hendes far havde bortadopteret hende, plagede ham. Hvad hvis hun ikke ville kunne forstå, hvorfor han havde gjort det?
- Det var jo den holdning, jeg blev mødt med af alle. At det kan man da ikke gøre - bortadoptere sit eget barn. Det var meget svært at forstå, selv for mine nære venner.
- Jeg gjorde det af kærlighed til de to kvinder og ud fra nogle etiske overvejelser. Hun (den anden mor, red.) stod jo til rådighed for Karla i hverdagen, de to var dagligdagsforældre, så det var svært for mig at fastholde, at jeg skulle have de juridiske rettigheder, siger han.
Har du nogensinde fortrudt, at du opgav det juridiske forældeskab?
- Ja, vel har jeg det. Jeg må tilstå, at hvis jeg blev bedt om at gøre det samme i dag, ville jeg sige nej. Det har ikke noget med de to kvinder at gøre, men det gør simpelthen for ondt at skulle tage det valg. Det er forfærdeligt at udsætte mennesker for, siger han.
Flere forældre bliver skubbet ud
Peter Tudvad er langt fra den eneste forælder i en regnbuefamilie, der har måttet opgive sit juridiske forældreskab.
Når der kun kan registreres to juridiske forældre, efterlader det tredje eller fjerde forælder i regnbuefamilien i en situation, hvor de ikke føler, de bliver anerkendt i samme grad som forældre, fastslår rapporten fra Vive.
- Vi har et system, der kun er møntet på familier med to forældre. Er der flere forældre betyder det, at nogen bliver skubbet ud, siger professor bag rapporten, Jane Greve.
Selvom mange regler på LGBT+-området har ændret sig, siden Peter Tudvad blev en del af en regnbuefamilie, så er der stadig kun mulighed for at have to juridiske forældre. Og ifølge Jane Greve er det typisk mændene, der bliver valgt fra som juridiske forældre.
Tror de, jeg er pædofil?
I Peter Tudvads regnbuefamilie har samarbejdet mellem de tre forældre fungeret, selvom han ikke længere havde officielt status som far.
Var der noget i relationen, der ændrede sig, da du gav afkald på at være hendes far?
- Nej, takket være de to kvinder, der var meget moralske og velovervejede og insisterede på, at jeg havde en plads som Karlas far. Men det forudsætter, at man har en enorm tillid til hinanden.
Og han tør heller ikke spå om, hvad der kunne være sket, hvis samarbejdet var gået i hårknude. Hvilke muligheder ville han så have haft for at forblive i Karlas liv?
Men selvom der var opbakning i familien, så har omgivelserne haft sværere ved at forstå den kringlede familiesituation.
- Det har været en prøvelse - kontinuerligt – fordi omverdenen hele tiden har mødt mig med den reaktion, at jeg så ikke længere kunne være hendes far.
Da Karla var yngre, gjaldt reglerne om, at børn skulle stå i deres forældres pas. Det var kilde til betænkeligheder, når far og datter var ude at rejse sammen, for Karla stod ikke i hans:
- At stå i hotelreceptionen og ikke have bevis på, at jeg var hendes far. Tror de så, jeg er en pædofil, der er ved at bortføre en lille pige?
Frygt blev gjort til skamme
Da Karla var omkring 12 år fik hun beskeden, som Peter Tudvad i årevis havde frygtet at overbringe hende. At han havde bortadopteret hende.
Men Karlas reaktion gjorde frygten til skamme, fortæller han.
- Hun er jo selv vokset op i den her lidt barokke konstellation, så hendes reaktion var ikke som de fleste andre menneskers.
For nok var Karla forarget og vred. Men det var ikke på sin far, men på det system, der havde sat hendes forældre i den situation, at en af dem skulle vælges fra.
- Jo større hun er blevet, jo mere er hun blevet bevidst om det med juraen og det større problem.
Han er da heller ikke selv i tvivl om, at politikerne bør se på, om man kan åbne op for flere juridiske forældre end de nuværende to.
- Jeg er klar over, de komplikationer, det kan medføre, men jeg tror på, at dygtige jurister ville kunne gøre det lettere for alle implicerede i de her familietyper, siger han.
Ikke kun for hans egen og andre medforældre i samme situation som ham - men også for børnene i regnbuefamilierne.
- Folk tror, at børnene har brug for en mor og en far, men regnbuebørnene svarer helt anderledes. Det er fint med fokus på forældrenes situation, men det allervigtigste er at fokusere på børnene, siger han.