Politi rydder flere "utryghedsskabende lejre"
Det skriver politiet på X.
Ifølge politikredsen skete indsatsen på baggrund af flere henvendelser fra borgere, der har observeret lejrene rundt omkring i politikredsen.
Den ene politiindsats skete på Amager Fælled, hvor betjente sigtede en polsk og en slovensk statsborger "for at have etableret en utryghedsskabende lejr", skriver politiet. Her havde den ene person et indrejseforbud for et lignende forhold for to år siden, hvorfor han blev fremstillet i grundlovsforhør med henblik på dom og udvisning, lyder det.
- På Strøget mødte vi to rumænske statsborgere, som havde etableret en lejr, der spærrede for en forretning. Begge blev også sigtet efter ordensbekendtgørelsen, modtog en bøde og bortvist fra stedet, skriver Københavns Politi på X.
Loven om utryghedsskabende lejre, som blev vedtaget i 2017 - og siden revideret i 2020 - har tidligere været genstand for kritik fra blandt andet menneskerettighedsorganisationer og hjemløseorganisationer.