Nye beregninger: Gigantisk stormflod på fem meter kan ramme hovedstadsområdet
Helt nye beregninger viser, at hovedstaden - samt kysterne nord og syd for København kan blive ramt af voldsom stormflod.
Vi har ikke glemt det endnu.
Selv om foråret nærmer sig, vil mange huske dette vinterhalvår for skadelige stormfloder, som ramte både i oktober og igen i december. Der blev anrettet skader på kystnære helårsboliger og sommerhuse, havne blev ødelagt, mens hele områder stod under vand.
Nu fastslår nye beregninger fra Kystdirektoratet og DMI, at hovedstadsområdet allerede i dag er i fare for store stormfloder - og langt værre: i fremtiden kan stormflodshændelser nå et omfang, der for de fleste kan være svært at begribe.
Den nye undersøgelse indgår i en større forundersøgelse, der handler om hvordan København skal stormflodssikres - og læser man tallene, er der ikke tvivl om, at der skal markante tiltag til for at beskytte både hovedstaden og de kyster, der ligger både nord og syd for København.
Op til 5 meter over normalt niveau
Det værst tænkelige scenario i dag vil indebære vandstande, der er mellem 2,9 og 3,9 meter over normalen. Nord for København vil man kunne nå 2,9 meter - i København 3,4 meter og syd for København 3,9 meter.
Men da klimaforandringer i stigende grad gør sig gældende, så bliver de maksimale vandstande bare højere og højere. DMI og Kystdirektoratet vurderer, at vi taler om maksimale vandstande på mellem fire og fem meter over normalvandstand i år 2125.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
- Klimaforandringer og stigende havniveau vil gøre fremtidens stormfloder markant større. Mens den værst tænkelige stormflod i dag kræver et sammenfald af flere ekstreme og uheldige vejrforhold, vil fremtidens klima give øget risiko for oversvømmelser i København. Der er betydelig usikkerhed om havniveaustigningerne på lang sigt, men jo mere verden reducerer udledningen af drivhusgasser, jo lavere risiko vil der være, siger Adrian Lema, chef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI i en pressemeddelelse om undersøgelsen.
To gange stormflod i 2023
Vinteren var end ikke begyndt, da vi i oktober 2023 blev ramt af stormflod. Og her var et eksempel på netop den vejrsituation, der kan blive kritisk for hovedstadsområdet.
Flere dages kraftig blæst fravest pressede store vandmængder ind i Østersøen, og så skiftede vindretningen - vi fik hård blæst fra øst. Alt det opstemmede vand i Østersøen blev nu presset mod Danmarks østvendte kyster. I Rødvig Havn på Stevns nåede vandstanden op på 169 centimeter over dagligt niveau, og det var nok til at forårsage store ødelæggelser. Der var tale om en såkaldt 100-års-hændelse.
Og der gik ikke længe, før vi igen blev ramt. Lige før jul meldte stormen Pia sin ankomst. Det var en vestenstorm, og dermed blev der presset vand ind i Roskilde Fjord og mod Kattegats kyster på Nordsjælland. I Jægerspris nåede vandstanden op på 180 centimeter over dagligt niveau.
Borgmestre: Skræmmende
Undersøgelsen fokuserer på København og nogle af nabokommunerne. Og voldsomheden i de stormflodshændelser vi allerede i dag risikerer - og de endnu værre begivenheder, der kan opstå i fremtiden - har fået borgmestre fra København, Hvidovre, Dragør og Tårnby til at efterlyse handling.
- Det er skræmmende, at en ekstrem stormflod i København kan nå op i fem meters højde eller mere i fremtiden. Det viser med al tydelighed, hvad det er for kræfter, vi er oppe imod. I København og nabokommunerne har vi i lang tid advaret om, at vi har brug for en ydre stormflodssikring for at beskytte de mange mennesker og værdier i hovedstadens kystkommuner, siger København Kommunes teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL) i en fælles pressemeddelelse fra de fire kommuner.
Det er skræmmende, at en ekstrem stormflod i København kan nå op i fem meters højde eller mere i fremtiden.
I Hvidovre peger borgmester Anders Wolf Andresen (SF) på, at der skal sættes skub i arbejdet med fælles sikring. Han pointerer, at en stormflodshændelse på fem meter vil sætte huse, skoler, hospitaler og butikker under vand, men at også metro, lufthavn og kraftvarmeværker vil blive sat ud af spillet.
- Så vi skal handle nu – men vi skal gøre det klogt og finde de gode løsninger, der både muliggør byens fortsatte funktion og samtidig understøtter vores kystnatur og havmiljø, siger han.
Den lille Amagerkommune, Dragør, er med sin placering særdeles udsat hver gang noget, der bare minder om stormflod, rammer. Her siger borgmester Kenneth Gøtterup (K):
- Det er voldsom læsning, men vi er nødt til at forberede os til fremtidens vind og vejr. Dragør Kommunes kyststrækning udgør en meget væsentlig del af den samlede kystlinje til København, når vandet presser sig på fra Østersøen og Øresund. Jeg er derfor også helt på linje med mine kolleger i nabokommunerne.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
80 druknede: Da den værste stormflod nogensinde ramte
Rapporten fra DMI og Kystdirektoratet peger mod skræmmende forhold, der ligger op til 100 år ude i fremtiden. Men selvsamme rapport tager sit udgangspunkt i hændelser, der fandt sted for godt 150 år siden. Nemlig da den værste stormflod nogensinde ramte Sjælland og Lolland-Falster i november 1872.
Her opstod der nemlig lige præcis den vejrkombination, der får vandmasserne til at fosse ind over os. Den perfekte storm ramte.
I dagene inden den 13. november 1872 havde en kraftig vind fra vest presset meget store mængder havvand op i Østersøen og den Botniske Bugt. Vinden drejede derefter pludselig om i nordøst. Stormen fra vest blev afløst af en voldsom østenstorm, som gav uhyggeligt høje vandstande i Østersøen.
Med tilskud fra det allerede opstemmede vand var det nu enorme vandmasser, der blev drevet mod vest.
Vandet kom med en sådan kraft, at det ikke kunne rummes i de forholdsvis smalle sunde og bælter rundt om Sjælland og Fyn. Havet steg flere steder op mod 3,5 meter, et niveau, som ikke har været målt siden. Mange lavtliggende områder på især Lolland og Falster og på øerne i det Sydfynske Øhav stod fuldstændig under vand. Skaderne var enorme, og utallige familier mistede deres hjem, ejendele og alle deres husdyr. I alt døde 80 mennesker i stormfloden.
I dag ville en kopi af stormen fra dengang have endnu værre konsekvenser. Vandstanden er højere end dengang, og de områder, der blev oversvømmet, er nu langt tættere bebygget.
Stormen i 1872 bliver beskrevet som en såkaldt 1000-års-hændelse. Altså man vurderer, at forholdene var så ekstreme, at det statistisk kun vil ske en gang på 1.000 år. Men klimaforandringerne betyder, at det kan vi ikke regne med.
-Hændelser som i dag er sjældne og statistisk kan forventes at indtræffe en gang på 100 år vil kunne forekomme hvert år, når vi når frem mod år 2100, skrev Kystdirektoratet i forbindelse med 150-års jubilæet for stormen.
Kilde: Kystdirektoratet
Sådan kan vi sikre os
Når vi taler kystsikring af hovedstaden, så bliver der tale om et eller flere projekter, der inddrager flere kommuner. Nemlig Hvidovre, Dragør, Tårnby - og selvfølgelig København selv.
På kortet herunder kan du se den lange strækning, der skal sikres, hvis man vil undgå, at København og de tre andre kommuner kommer til at stå under vand hvis den værst tænkelige stormflodshændelse opstår.
(Artiklen fortsætter efter kortet.)
I planerne - som TV 2 Kosmopol blandt andet omtalte i november sidste år - indgår store digebyggerier langs kysten og en op til fem meter høj mur, der vil kunne standse vandmasserne, der hvor Amager møder Sjælland og hvor Kalvebodbroen i dag leder motorvejstrafikken mellem Amager og Sjælland.
Og så er der selvfølgelig det københavnske Lynetteholm-projekt, som trods års voldsom debat rent faktisk er i gang med at blive etableret.
Problemet er, at kystsikring i det omfang er dyrt. Og borgmestrene i netop København, Tårnby, Hvidovre og Dragør slog i den anledning alarm hos TV 2 Kosmopol i november sidste år.
De gjorde i et fælles nødråb opmærksom på, at lovgivningen spænder ben for et stort, fælles projekt. Her gælder nemlig det såkaldte nytteprincip. Det betyder, at dem, der får direkte gavn af en kystsikring - ja det er dem, der skal betale.
Bor man længere tilbage, skal man ikke betale, selv om man jo har gavn af, at infrastruktur som transport og energi ikke tager skade ved en stormflodshændelse.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Minister: Alle skal betale
Og en del tyder på, at deres nødråb bliver hørt. I hvert fald understregede miljøminister Magnus Heunicke (S) over for TV 2 Kosmopol, at når vi taler om et projekt i den størrelsesorden, så skal alle betale.
- Jeg forstår de her borgmestre. Vi er i gang med at skulle beskytte vores hovedstad. Hovedstaden er en særlig case, for der bor mange mennesker, og der er mange store statslige værdier, som vi skal beskytte. Og der skal vi finde ud af, hvordan vi finansierer det, hvordan kan vi lave et sammenskudsgilde, hvor alle, der får nytte af de indsatser, der skal laves, spytter i kassen, sagde han dengang.
Nu står vi med en ny rapport fra DMI og Kystdirektoratet, som peger på, at der i høj grad kan blive brug for netop den fælles indsats.
TV 2 Kosmopol arbejder på at få en aktuel kommentar fra miljøministeren.
