Sådan reagerer Ghita Nørby på kønsneutral Bodilpris

Den årlige og meget celebre uddeling af filmprisen Bodil bliver fremover en "kønsløs" begivenhed. 

I hvert fald har Danske Filmkritikere, der står bag prisen, besluttet, at der ikke længere skal uddeles "kønnede" priser. Altså slut med bedste mandlige hovedrolle og ditto birolle samt bedste kvindelige hoved- og birolle.

En af de helt store personligheder i dansk film, Ghita Nørby, reagerede på nyheden ved at sende os billedet, du kan se over artiklen her. En Bodil-statuette, der nu er forsynet med en velvoksen moustache.

Ghita Nørby har tre gange modtaget en Bodil for bedste kvindelige hovedrolle - i 1976, 1990 og i 1992. Og i 1982 modtog hun en Bodil for bedste kvindelige birolle.

TV 2 Kosmopol bad hende egentlig om et interview om filmkritikernes beslutning, men fik en venlig besked med "ingen kommentarer".

Til gengæld sendte hun billedet, der højlydt taler for sig selv.

Men filmkritikerne, der står bag beslutningen, mener, at prisuddelingen er nødt til at følge med tiden.

- Jeg tror, at tiden er moden til at vi ændrer noget så traditionsrigt, som Bodilprisen er. Vi er klar over, at vi i stedet for at hylde de store og gode præstationer, som dansk film byder på og ved at have kønsopdelte priser risikerer at udelukke nogen, siger Nanna Frank Rasmussen, der er for person for Danske Filmkritikere.

Hvem er det, I udelukker?

- Der kan være nogen, som ikke identificerer sig som mand eller kvinde, og som så ikke kan hyldes for en given præstation, siger hun.

Stort flertal bag beslutningen

Så nu bliver det alles kamp mod alle. Som Nanna Frank Rasmussen understreger, så er der i andre kategorier - som for eksempel bedste instruktør eller bedste manuskript - ingen kønsopdeling. Den har alene præget skuespillernes priskategorier.

- Vi har brugt lang tid på at debattere det. Vi har hørt argumenter for og imod, og vi har haft det oppe at vende i bestyrelsen og på generalforsamlingen - også tidligere, hvor der ikke blev gjort noget. Nu har vi holdt en afstemning, siger Nanna Frank Rasmussen og understreger, at beslutningen blev taget med et stort flertal.

Flere mænd end kvinder i danske film

Men spørgsmålet er så, om det nu bliver sværere for kvinder at vinde Bodilprisen - ikke mindst for bedste kvindelige hovedrolle. En opgørelse fra Det Danske Filminstitut har nemlig vist, at mændene sidder på en overvægt af hovedrollerne i danske film.

I perioden 2016 til 2019 havde kvinderne 41 procent af hovedrollerne i danske film, og mændene altså 59 procent.

Nanna Frank Rasmussen, bliver det så ikke sværere for kvinderne at få en Bodilpris?

- Hvis du kigger på statistikkerne - så jo. Men vi kigger jo også på den enkelte præstation. Det afhænger af hvilke roller og i hvilke film, de får tildelt, og så afhænger det af deres talent.

- Men verden er ikke ligestillet, så der er en risiko for, at det afspejles i den måde, vi giver priser på. Det kan vi ikke gøre så meget ved andet end at opfordre filmbranchen til at nærme sig ligestilling, siger forpersonen.

Fordelingen er henover årene blevet bedre, men Nanna Frank Rasmussen mener, at filmbranchen har været længe om at "vende skuden", og at det kun er sket, fordi der har været en stor bevågenhed på området - og en indædt kamp for, at der skal ændringer til.

- Ingen tog den slags alvorligt for 15 år siden. Men nu sker der noget, og det er for eksempel værre i musikbranchen, end det er i filmbranchen, siger hun.

Til januar kommer listen over nominerede til årets Bodilpriser.

- Og hvis det så viser sig, at det alene er mænd, der bliver nomineret, må det pege på en branche, der skal tage et ekstra godt kig på, hvorfor der ikke er spændende roller nok til kvinder, siger formanden for Danske Filmkritikere, Nanna Frank Rasmussen

Skuespillerforbundet er bekymret 

I Dansk Skuespillerforbund hilser forperson Benjamin Boe Rasmussen Bodilprisens forsøg på at bevæge sig med tiden velkomment - og så alligevel ikke. For han er bekymret over, hvad der nu vil ske.

- Jeg har det lidt som om jeg står på to isflager, der langsomt glider fra hinanden. I en ideel verden skulle kønnet jo værre ligegyldigt. Men så længe kvinder er underrepræsenteret i de historier, der bliver fortalt - så længe der ikke er ligestilling - så er kønsbestemte priser med til at fastholde fokus, siger han.

Benjamin Boe Rasmussen er helt sikker på, at folkene bag Bodilprisen i starten vil være meget bevidste om kønsfordelingen, når de vælger prismodtagerne. Men han frygter, at når de nye priser så er blevet hverdag - så glemmer man det måske.

I hvert fald skal man være meget bevidst om, at man har et ansvar, siger han.

Skuespillernes forperson tilføjer:

- Jeg ved også godt, at det er konservativt kun at operere med to køn. Men man er nødt til at se på de største grupper - og det største problem. Og det er fordelingen mellem mænd og kvinder, siger han.

Robertprisen fastholder kønsopdeling

Ud over Bodilprisen har vi herhjemme også filmprisen Robertprisen. Den uddeles efter afstemning blandt medlemmerne af Danmarks Filmakademi. Det sker næste gang 1. februar 2025, og det bliver med priser, der er kønsopdelte.

- Det fyldte meget hos os, da Reumertpriserne tidligere i år blev kønsneutrale. Og vi kommer også til at diskutere det nu igen, når Bodilprisen bliver det. Vi følger udviklingen i både ind- og udland, siger Elisabeth Victoria Winther, der er forperson i Danmarks Filmakademi.

Men hun gør opmærksom på, at hvor Robertprisen uddeles efter afstemning blandt medlemmerne, så er Bodilprisen en, der uddeles af en jury, som kan tage bestik af situationen.

- Og som det er lige nu, så skrives der flere roller til mænd. Dermed er der en risiko for, at kvindelige skuespillere får mindre opmærksomhed, hvis man indfører kønsneutrale priser, påpeger hun.

Elisabeth Victoria Vinther tilføjer, at hvis Robertprisen skal følge i hælene på de to andre priser, så bliver det tidligst fra 2026.