Ukrainske børn fortæller Børnetelefonen, at de frygter for fars liv
Ukrainsktalende rådgivere på BørneTelefonen har mange samtaler om savn, angst og mistrivsel i skoleklasser.
Foto: Stine Sylvestersen/TV 2 Kosmopol
Bekymring for de efterladte og problemer med at falde til i Danmark fylder meget hos ukrainske børn og unge, der er kommet hertil det seneste år.
Det viser en opgørelse fra Børns Vilkår.
Organisationen oprettede i april sidste år BørneTelefonen på ukrainsk, hvor børn og unge kan tale med ukrainsktalende rådgivere.
Siden da har der været 513 samtaler med børn, unge og forældre, der er flygtet fra krigen i Ukraine.
En fjerdedel af samtalerne med børn og unge under 18 år har handlet om psykisk mistrivsel, herunder ensomhed og angst. De ukrainske børn og unge er presset på andre måder end danske børn, lyder det fra direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl.
- De ringer om, at de har mistet venner, har dødsfald i familien, far er ofte tilbage i Ukraine, og det er med en bekymring for fars liv både hos børnene og deres mødre. Den slags samtaler, som handler om angst, ensomhed og frygt for dem, der er tilbage - dem er der mange af, siger han til TV 2 Kosmopol.
Børnene trives ikke i skolerne
Hver syvende samtale har ifølge Børns Vilkår handlet om dårlig trivsel i skolen.
Tilgangen har været, at de ukrainske børn og unge skulle fortsætte skolegangen på danske skoler. Men samtalerne med de ukrainske børn og unge viser ifølge Rasmus Kjeldahl, at en del af børnene ikke trives i klasserne.
- Der er mange, som melder om ensomhed og sociale problemer i klassen.
Nogle børn fortæller, at de både går i dansk skole om dagen og i ukrainsk onlineskole om eftermiddagen. Det gør det svært for dem at overskue og være motiverede til begge dele, ligesom der ikke bliver tid til fritidsaktiviteter.
- Der er mange, der er frustrerede over, om de er i Danmark eller Ukraine.
Til Ritzau uddyber han:
- Børnene er nogle steder i modtageklasser sammen med andre børn i alderen fra måske seks til 15 år. Lærerne prøver at undervise dem på et sprog, de ikke forstår, og hvor tolkeressourcerne er utilstrækkelige. Nogle børn får en oplevelse af, at det er meningsløst, og at de ikke lærer noget, siger Rasmus Kjeldahl til Ritzau.
Det bekræfter formanden for Skolelederforeningen Claus Hjortdal til Ritzau:
- Familierne har troet, at de skulle være her kortvarigt, fordi man troede, at krigen ville blive kortvarig. Den tidshorisont er pludselig blevet flyttet - for hvornår kan de vende hjem, og hvad skal der ske. Det gør noget ved børns motivation i forhold til at komme i skole og lære noget, siger han.
Mor kan ikke rumme børnenes bekymringer
For det enkelte barn gør det ifølge Rasmus Kjeldahl en forskel at få talt med en rådgiver om problemerne.
- Mange af de her børn og unge lever i familier, hvor der er meget store bekymringer allerede. De føler måske ikke, at de kan gå til mor med deres bekymringer i skolen, for hun kan simpelthen ikke rumme mere. Så der kan Børnetelefonen fungere som en ventil, siger han til TV 2 Kosmopol.
Cirka 30.000 ukrainere - primært kvinder og børn - er kommet til Danmark og har fået midlertidig opholdstilladelse.
