Vandet løber i undergrunden: Nu vil borgmester undersøge, hvordan åer kan genskabes i København
Det kan skabe nye byrum, gavne biodiversitet og være med til at modgå klimaforandringer, hvis skjulte åer og vandløb blotlægges i København, mener borgmester. Ekspert bakker op, men økonomien kan blive en udfordring, lyder det.
Skjult under Københavns gader og stræder ledes ferskvand i dag gennem et sindrigt system af rør og pumper.
De nedgravede vandløb Grøndals Å og Lygte Å løber fra Damhussøen i vest og Emdrup Sø i nord, indtil de mødes ved Bispeengen og bliver til Ladegårdsåen.
Den fortsætter ind til søerne, hvorfra vandet i andre rør ledes videre til Fælledpark Sø, Østre Anlæg, Kastellet, Botanisk Have og Ørsteds Parken.
Men måske kan rørene i fremtiden graves op og vandet blive blotlagt.
Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL), vil i hvert fald nu have undersøgt, hvad sådan et storstilet projekt vil kræve.
- Det væsentlige er at få en samlet analyse af, hvad vi egentlig har af vand under byen, og hvad der vil give mening at få op til overfladen. Hvad vil det koste af penge, hvad vil det koste i CO2, og hvilke fordele kan der være?
Hun ser tre klare fordele ved at blotlægge de skjulte vandløb.
- Vi kan få nogle fantastiske byrum og noget mere grønt i København. Vi kan styrke biodiversiteten ganske meget, og så kan vi ikke mindst køle byen ned i fremtiden, siger Line Barfod til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Mandag skal Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune drøfte sagen, og da der tidligere har været bred opbakning til visionerne for at blotlægge de underjordiske vandløb, er det Line Barfods håb, at et bredt flertal vil vedtage at bestille et såkaldt budgetnotat på sagen.
Dette skal så danne grundlag for efterårets budgetforhandlinger, hvor penge til en endelig analyse kan blive prioriteret.
Godt - men dyrt
Professor Marina Bergen Jensen fra Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning på Københavns Universitet mener, at det “overordnet er en værdiforøgelse for en by,” hvis et projekt som dette kan lade sig gøre.
- Åboulevarden (hvor Ladegårdsåen løber under, red.) tiltrækker ikke noget spændende i sig selv, så hvis man fik lukket op og skabt noget grønt, ville der komme et helt nyt byrum. Det er super spændende, siger Marina Bergen Jensen til TV 2 Kosmopol.
Det er super spændende
Hun fremhæver derudover også, at en blotlægning af vandløb vil fremme biodiversitet og sikre København mod klimaforandringer. Mere vand på overfladen kan både virke som værn mod hedebølge og tørke, lyder det.
Der kan dog være udfordringer ved at blotlægge åløb, hvor der i dag er vej og bebyggelse, mener professoren - eksempelvis hvor Lygte Å løber på Ydre Nørrebro op mod Tagensvej for slet ikke at tale om de underjordiske vandløb øst for søerne.
På store strækninger er der dog grønne områder og parker - eksempelvis Grøndals Å under Grøndalsparken, pointerer hun.
Fakta: Vandløb under København
København blev oprindeligt anlagt ved havet, hvor der ikke naturligt var større søer eller floder, som kunne forsyne byen med ferskvand. Derfor har man gennem tiden reguleret og udvidet områdets moser og søer samt gravet kanaler for at forsyne den voksende by med drikkevand og vand til byens befæstning.
I slutningen af 1800-tallet begyndte man gradvist at anvende grundvand i stedet for overfladevand til drikkevand, og derfor blev søernes betydning som drikkevandsressource gradvist mindre.
Vandsystemet i København er i dag reguleret med pumper, dæmninger og overløbskanter. Desuden er der dele af systemet, hvor vandet renses, og nogle af de nuværende vandløb og åer er oprindeligt gravede kanaler, som siden er rørlagt. Vandløbene, og styringen af dem, har den vigtige funktion at sikre en tilstrækkelig vandstand i blandt andet De Indre søer.
Tidligere udgjorde åbne kanaler og å-løb en sundhedsrisiko i mange af verdens byer, men i takt med at håndteringen af spildevand og affald er blevet bedre i mange byer, er vandløb, åer og søer også blevet sundere.
Kilde: Københavns Kommune
Og projektet kan da også godt lade sig gøre at gennemføre i etaper, mener professoren - det bliver dog dyrt.
- Det er økonomien, der er udfordringen. Det koster mange penge at gøre det her, men jeg synes, at selve grebet er stærkt både byrumsmæssigt, bæredygtighedsmæssigt og klimamæssigt, siger Marina Bergen Jensen.
Hun håber på, at projekt genåbning af vandløb kan kobles sammen med en “større overordnet vision for håndtering af vandbalancen i området.”
- Når de nu har lukket op for posen og tænker stort, så synes jeg, det skal gøres ordentligt, siger hun og henviser blandt andet til, hvordan tilbageholdelse af vand i oplandet kan være med til at skybrudssikre København.
- Men det er en stor udfordring for forvaltningen at tænke det hele sammen, siger Marina Bergen Jensen.
Små skridt
Teknik- og miljøborgmester, Line Barfod, understreger, at en analyse netop vil klarlægge perspektiverne i projektet.
- Det er klart, at vi også ser på, hvordan det kan hænge sammen med skybrudssikring. Vi har behov for at få afklaret, hvordan vi kan bruge det til at få mere vand i de indre søer. Hvor meget ekstra kapacitet i rensningsanlæg vil det kræve og så videre, siger Line Barfod.
Det lyder dyrt. Hvordan skal man få råd til det hele?
- Man må jo tage det lidt ad gangen. Vi tager også skybrudssikringen og genopretningen af vejene i København i bidder. Vi kommer ikke til at gøre det hele på én gang, siger Line Barfod.
Kan I ikke risikere at biltrafik og boliger bliver forstyrret af det her?
- Boliger tror jeg ikke bliver et problem, men det er jo derfor, vi har brug for en analyse. Vi skal se, hvor det kunne give mening. Hvad vil det så kræve af ændring, og hvad er det, vi kan gøre der? Meget af det ligger jo i dag under parker og veje.
Man må jo tage det lidt ad gangen
Men på den anden side af søerne ligger de rørlagte vandløb vel under en del bolig og bebyggelse?
- Det er klart. Man må se på, om man også vil tage det stykke med, og det vil jo være overvejelsen, når vi får det samlede overblik, siger Line Barfod.
Der er allerede taget skridt imod at blotlægge en del af Ladegårdsåen i forbindelse med nedrivningen af Bispeengbuen.
Derudover har et flertal i Teknik- og Miljøudvalget tidligere på året vedtaget at gå videre med storstilede planer for Den Grønne Boulevard, der udover at sende biltrafikken under jorden fra Bispeengbuen til Langebro også vil blotlægge Ladegårdsåen.
Gamle underjordiske vandløb bliver også gravet frem igen i Paris, New York og Seoul.
