Jacob Mark: "Pludselig kunne jeg ikke længere se hendes øjne"

Det var i lufthavnen, han registrerede det en af de første gange.

- Det var meget lidt. Det var mere sådan noget med, at jeg ikke kunne se lige så skarpt, som jeg plejede. Jeg slog det bare hen med, at jeg snart skulle have briller, siger Jacob Mark (SF), da han forklarer om hele den periode, der snart skulle vise sig at blive skelsættende.

Jacob tager imod os på gårdspladsen i den landejendom, han netop er flyttet ind i sammen med sin forlovede Christina (Christina Krzyrosiak Hansen, socialdemokratisk borgmester i Holbæk, red.).

Hele stueetagen er ved at få lagt splinternyt sildebensparket, så interviewet foregår i den tidligere jagthytte, som hører til ejendommen, og som med tiden skal fungere som gæstebolig.

- Mit syn blev dårligere og dårligere. Og lige pludselig en aften sidder jeg hjemme med Christina, og havde lavet en spaghetti bolognese til hende. Og da jeg havde stået og lavet den der spaghetti bolognese - jeg havde sådan et komfur med små hvide streger, man tænder det på - men jeg kunne ikke tænde komfuret, fordi jeg kunne ikke se, hvor de streger var. Og jeg tænkte, hva´ faen sker der, jeg kan ikke engang tænde komfuret? Og da jeg så endelig har fået den der spaghetti bolognese bakset færdig, sætter jeg mig over ved bordet til hende. Hun sidder lige overfor mig på den anden side af bordet - jeg elsker at kigge i hendes brune øjne - men lige pludselig kan jeg ikke fornemme det der brune i hendes øjne længere. Så går jeg i panik, og så siger jeg bare: Christina, jeg tror sgu, jeg er ved at miste synet, fortæller Jacob.

Angstanfald i folketingssalen

I sin nye bog Fartblind insisterer Jacob Mark på at lægge det meste frem.

Om opvæksten i Køge og kometkarrieren fra lokalpolitik i Køge til stjerne hos SF på Christiansborg.

Om druk, drengerøvsture og mødet med sin store kærlighed.

Om de voldsomme episoder med angst, usikkerhed og manglende tro på egne evner.

Og hvordan livet med den politiske speeder i konstant bund til sidst var ved at koste ham synet på grund af stress.

I efteråret 2021 lægger Jacob en plan.

Han fortæller partiformand Pia Olsen Dyhr (SF), at han efter kommunalvalget i november vil holde en pause fra politik.

Men i virkeligheden agter han i stedet at stoppe helt, når partifællerne har erkendt, at de sagtens kan klare sig uden ham.

Måneden efter får Jacob et stort angstanfald i Folketingssalen.

- Få dage efter, at jeg havde fortalt Pia, at jeg ville holde en pause fra politik, sad jeg til Folketingets åbningsdebat. Kristian Thulesen Dahl (DF, red.) var på talerstolen, og så bliver jeg pludseligt kaldt ved navn af Folketingets formand, Pia Kjærsgaard. Jeg havde glemt, at jeg skulle stille et spørgsmål. Og jeg rejste mig op med eksende ben og et hamrende hjerte og tænkte, uhh, det er ikke godt, det her, siger Jacob, som begynder at stille spørgsmål om folkeskolen.

Om hvordan flere børn mistrives og bliver trætte, før skoledagen er forbi. På grund af for meget røv til bænk-undervisning.

- Man må ikke sige røv i folketingssalen, så jeg får en ordentlig omgang skæld ud af Pia Kjærsgaard. Og så stod jeg der, og var helt fra den. Og kunne lige pludselig mærke, at mit syn gradvist begynde at forsvinde. Så blev det skarpere. Så blev det uskarpt. Så blev det skarpere. Så blev det uskarpt, mens mit hjerte bare hamrede afsted, og jeg tænkte, at jeg sateme´ ikke engang kunne se op til Kristian Thulesen Dahl, siger Jacob.

Stress er andet og mere end mørke og sorg

- Bogen handler om de seneste otte år i mit liv i politik, og det var meget vigtigt for mig at fortælle, at stress ikke bare er mørke og sorg. Da Gyldendal kom og tog fat i mig, så ville de jo gerne have en bog om stress. Jeg sagde, at det I skal forstå er, at de seneste otte år har været et mega-eventyr for mig. Jeg føler mig enormt heldig og enormt privilegeret. Jeg har været en af de politikere, som har fået allerflest personlige stemmer. Jeg har fået så mange politiske resultater igennem, som mange politikere ikke får på et helt liv. Minimumsnormeringer, gratis psykologhjælp til unge. Jeg har set store dele af verden, og det lå ikke i kortene, da jeg voksede op lidt syd for Køge. Jeg har følt mig så ufattelig heldig - det gik bare for stærkt, siger Jacob, inden han holder en kort pause.

Havde mindreværd i mange år

Kort efter nikker han ja til spørgsmålet om, hvorvidt han mener at vores samfund generelt har brug for at skrue ned for tempoet. 

- At være fartblind er jo, at man ikke er opmærksom på, hvor hurtig man kører. Og det var jo i virkeligheden det, jeg gjorde ved mig selv i så mange år. Jeg ville så gerne bevise, at jeg kunne være en lige så god politiker som de andre på Christiansborg. Jeg ville så gerne bevise, at de stemmer, jeg fik ved valgene, var sgu´ fortjent. At det var godt, at man havde stemt på mig. Så jeg kørte så hurtigt, at jeg ikke selv kunne følge med. Og det er jo at være totalt fartblind. Og så endte jeg jo med at miste synet af det. Jeg tror, der er mange, som har registreret, at der er en politiker, som har mistet synet pga. stress - selv anede jeg ikke, at man kunne miste synet pga. stress - så det ville jeg gerne have var med i titlen på bogen, siger Jacob.

I dag har Jacob erkendt, at han sygemeldte sig alt, alt for sent.

- Lige bag øjnene - bag nethinden - ligger der nogle små blodkar. Mine små blodkar var begyndt at sprække, fordi jeg så længe havde gået rundt med stresshormon buldrende i kroppen. Der var gået hul på dem. Og det væske, der sivede ud af de små blodkar, det gik pludselig ned og ødelagde mine nerver og mine nethinder omkring øjnene. 

Selv om Jacob i dag har fået en stor del af synet tilbage, må han leve med, at han permanent har mistet ca. 20% af synet på begge øjne.

- Den måde, man helbreder årehindelækage - eller stressøje, som det bliver kaldt, og den måde, som jeg fik det bedre, det er at få ro på, siger Jacob. 

Hvorfor tør du vende tilbage til toppolitik?

- Jeg tror, der var - eller er - en drift i mig, som mange måske kender til. En forandringsdrift. Jeg er ikke så god til bare at sidde derhjemme, og så er alt, som det altid har været. Jeg har hele mit liv - i alle de sammenhænge, jeg har været i - sagt, kan vi ikke gøre tingene lidt anderledes, eller skal man ikke tænke det på en anden måde? Og jeg tror, at havde det ikke været politik, så havde jeg været blevet syg et andet sted.

- Hvad handler livet om for dig i dag?

- Der er nogle øjeblikke, hvor man er sammen med dem, man elsker. Eller man er på arbejde eller man går en tur med sin hund. Hvor man lige pludselig bare kan mærke, at man er der. Når du har en samtale med en ven, og du glemmer aldrig den samtale igen. Når du kommer hjem, så har den været helt inderlig. I er i forbindelse med hinanden. Eller når du har et moment sammen med din kæreste på sofaen, hvor du får kigget på hende og tænker - wow - hvor er jeg heldig at være sammen med hende. De der momenter, hvor man virkelig er der, det er det, livet handler om, slutter Jacob.

Fotografen og jeg beslutter, at det er tid til at sætte kursen tilbage mod København.

Jacobs to-årige jagthund Ebba logrer med halen, da vi klapper den, og beder den passe godt på sig selv.