Albertslund: Borgmesteren vinder overlegent
Nu er stemmerne talt op i Albertslund.
Den socialdemokratiske borgmester Steen Christiansen og hans parti er gået 2,4 procentpoint frem i Albertslund.
Selvom fremgangen er betydelig, så udløser det fortsat ni mandater i byrådet, præcis som i den foregående periode.
- Jeg er rigtig glad for, vi er gået frem. Jeg synes, det tegner godt, og jeg er glad for den opbakning, vi har fået, siger Steen Christiansen til TV 2 Lorry.
Foruden Socialdemokratiet kan Alternative i høj grad også udråbes som aftenens sejrsherre.
Partiet har fået 4,7 procent af stemmerne, hvilket udløset et enkelt mandat.
- Jeg er vanvittigt tilfreds. Det er fedt. Vi er glade, siger Kenni Flink, spidskandidat for Alternativet.
Glæde er der også at spore hos Konservative, der, trods en tilbagegang, ser ud til at forfoble deres mandattal.
- Umiddelbart ser det fantastisk ud. Men det er meget tæt, siger partiets spidskandidat, Lars Gravgaard Hansen.
Fremgangen for primært Alternativet og Socialdemokraterne ser ud til at koste for Venstre og Enhedslisten. Venstre går 2,5 procentpoint tilbage, mens Enhedslisten mister 3,6 procentpoint.