Derfor kom der metro til Nordhavn - og her kan der komme mere metro i hovedstaden

Dit M4-tog farer ud i lyset et stenkast fra den enorme PFA-bygning og gør holdt på højbanen ved Orientkaj Station. Du stryger videre ud på Nordhavn, og herfra kan du fortsætte med metroen ud på Lynetteholm og senere skifte til Havneringen eller Øresundsmetroen til Sverige.

Du kan også køre med endnu længere og skifte til metroen mod Hvidovre og Emdrup - eller skifte til letbanen mod Brønshøj og Gladsaxe.

Ovenstående scenarier svæver rundt i fremtidens uvisheder, men er alligevel samlet til så håndfaste tanker, at det både har fundet vej til politikernes visionskort for fremtiden og mere konkrete analyser af muligheder for mere metro.

Med lørdagens åbning af M4 Nordhavn - som Metroselskabet ønsker at folk skal holde sig langt væk fra - tilføjes i første omgang et nyt kapitel til fortællingen om metro i hovedstaden.

Og flere kan altså komme til.

Artiklen fortsætter efter kortet...

"Selvfølgelig en god idé"

Men før vi tyder kladderne til fremtiden, spørger vi professor i byplanlægning ved Københavns Universitet Gertrud Jørgensen, om det overhovedet er en god idé at bygge mere metro.

I første omgang til Nordhavn og dernæst ud til nærmest hver en afkrog af hovedstaden.

- En metrolinje til Nordhavn er selvfølgelig en god idé. Det er en ret tæt bebyggelse, og der kommer til at bo mange og arbejde mange mennesker der. Og hvis man vil have dem til at komme til og fra arbejde på en bæredygtig måde, så er det næsten uomgængeligt, at man er nødt til at have en effektiv kollektiv transport. Og det er metroen, siger Gertrud Jørgensen til TV 2 Lorry.

Ifølge Gertrud Jørgensen ønsker politikerne generelt at undgå byggeri i områderne omkring København for at mindske biltransport.

I Nordhavn fylder havnedrift fysisk ikke længere så meget som tidligere, men opfyldning af overskudsjord fortsætter med at danne holme i området.

Det giver grundlag for at bygge en ny bydel tæt på centrum, der kan kobles op på kollektiv trafik - metroen - og dermed sikre ønsket om en bæredygtig by.

Boliger og arbejdspladser i massevis

Det var udgangspunktet, da staten og Københavns Kommune i 2005 med en principaftale lagde kimen til udviklingen af Nordhavn fra gammel industrihavn til bydel med op mod 40.000 boliger og 40.000 arbejdspladser på 40 år.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Og i 2012 blev et bredt flertal på Christiansborg enige om, at den nye bydel altså skulle have adgang til metro. Der kunne spares omkring 300 millioner kroner, hvis man igangsatte byggeriet samtidig med Cityringen, lød en vurdering fra Metroselskabet og By & Havn, hvor sidstnævnte står bag udviklingen af Nordhavn.

Resten er historie - men der er planer om mere metro i Nordhavn og i hovedstadsområdet.

Lynetteholm afgør fremtid for mere metro i Nordhavn

I første omgang skulle det såkaldte ‘Grønne Loop’ udgøre M4-forlængelsen i Nordhavn, men det blev i 2016 droppet af Københavns Kommune til fordel for linjeføringen ‘Lille Spørgsmålstegn’, der, som navnet antyder, ligner et spørgsmålstegn med fire nye stationer: en ved Levantkaj og en ved Krydstogtkaj, som skal stå klar senest i 2030, og en ved Nordstrand og en ved Fiskerikaj, som skal stå klar senest i 2045.

Artiklen fortsætter efter kortet...

Staten og København Kommune har en principaftale om videreførelsen af metro i Nordhavn, men de to parter har også præsenteret en storstilet principaftale om opførelse af den kunstige ø Lynetteholm.

Her skal ikke bare bygges masser af boliger, men også metro.

En forundersøgelse skal kortlægge forskellige forslag til linjeføringer - herunder en mulig forlængelse fra Nordhavn under Kronløbet med stationer på Lynetteholm og eventuelt Refshaleøen og Kløverparken.

Undersøgelsen skal være færdig i 2020. Når man har lagt sig fast på, hvilken linjeføring der skal arbejde videre med, ved man også, om den kan hænge sammen med ‘Lille Spørgsmålstegn’.

Ifølge Gertrud Jørgensen fra Københavns Universitet vil det ikke give mening at lade være med at bygge metro til Lynetteholm.

Artiklen fortsætter efter billedet...

- Man kan godt være kritisk overfor, om en meget stor udbygning af Lynetteholm er nødvendig, men hvis man gør det, skal man helt klart lave metro, siger Gertrud Jørgensen.

Det følger altså samme argument bag metro til den nye bydel i Nordhavn, og det kan igen kopieres til tankerne om metro i bydelene i den vestlige del af hovedstaden.

Behov for havnering og letbane

Her har Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune besluttet, at byen skal bindes bedre sammen og har derfor fået udarbejdet en såkaldt screening af mulighederne for at forlænge M4 fra Ny Ellebjerg Station.

Den undersøgelse lå klar i sommeren 2019 og viste forskellige modeller for dels at forlænge til Hvidovre Hospital og mod Emdrup i nord.

Artiklen fortsætter efter kortet...

Endvidere anbefalede en anden screening fra Københavns Kommune i 2018, at der på den lange bane bør bygges en metro fra København H til Prags Boulevard og letbane på Frederikssundsvej senest i 2035. De to projekter bør efterfølgende forlænges med henholdsvis Metro Havnering i 2050 og letbane ad Nørrebrogade mod Gladsaxe senest i 2050.

Artiklen fortsætter efter kortet...

Ifølge Gertrud Jørgensen fra Københavns Universitet er der god grund til at overveje metro i den vestlige del af hovedstaden.

- I forhold til mere metro er det vigtige, at man får lavet et sammenhængende net, så man kan skifte på kryds og tværs. Nu laver man jo en ny letbane i Ring 3, og den kommer til at betjene mange nye områder som kan sammenlignes med Nordhavn. Men den er ikke godt forbundet til andre net. Så det ville være rigtig fint at fået noget metro derud til at forbinde de indre forstæder, siger Gertrud Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Kun visioner

Havneringen, der også kan kombineres med ønsket om en Øresundsmetro, og letbanen mod Gladsaxe optræder begge på Københavns Kommunes såkaldte visionskort for infrastruktur.

Det gør de sammen med blandt andet en Østlig Ringvej (der skal være en forlængelse af Nordhavnstunnelen) og Lynettemetroen.

Lige nu gælder kommuneplanen for København frem til 2031, men projekterne på visionskortet er “centrale forslag til ny infrastruktur eller udvidelse af byen i en periode frem til 2070.”

Fælles for alle projekterne er, at der stadig mangler supplerende undersøgelser eller finansiering, før de kan realiseres.