Københavns Kommune kritiseres for Israel-boykot
Københavnske skattekroner skal ikke bruges på ulovlige aktiviteter på besatte områder. Det er budskabet fra Københavns overborgmester Frank Jensen (S), efter kommunen netop har sat Israels største bank, arbejderbanken Bank Hapoalim, på listen over selskaber, som kommunen af etiske årsager ikke vil investere i. Beslutningen bunder ifølge kommunen i, at banken har aktiviteter i israelske bosættelser på Vestbredden. Det skriver Kristeligt Dagblad.
"Vestbredden er besat land, og det er ifølge internationale konventioner forbudt at drive befolkningsgrupper væk fra deres territorium for selv at bosætte sig der. Derfor er vi desværre nødt til at se bort fra at investere i en række israelske virksomheder med aktiviteter i de ulovlige israelske bosættelser," siger Frank Jensen.
Kommunens beslutning bliver mødt af kritik fra Israels ambassade i Danmark:
"Vi arbejder generelt for at have et godt forhold til kommunen. Men sådan et skridt er ikke en positiv udvikling. Det er endnu for tidligt at sige, hvad konsekvensen bliver. Men vi ser det som en uklog, unilateral beslutning, der kan være skadelig," siger Roi Dvir, talsperson for ambassaden.
Københavns Kommunes investeringsforening råder over godt syv milliarder kroner. Siden 2009 har kommunen ført en liste over virksomheder, den af etiske årsager ikke vil investere i. Listen er netop blevet opdateret og godkendt enstemmigt af kommunens økonomiudvalg og af borgerrepræsentationen.
På Israels ambassade er man også skuffet over ikke at være blevet hørt i processen.
"Vi kunnet have bidraget med nuancerende oplysninger, så kommunen ikke havde truffet en så ensidig beslutning," siger Roi Dvir.
Kommunens tiltag er heller ikke sket efter konsultation med den danske ambassade i Israel, siger ambassadør Jesper Vahr.
Han fortæller, at den danske ambassade selv bruger Bank Hapoalim, og det er der ingen planer om at ændre ved.
Listen over virksomheder, som kommunen ikke vil investere i, rummer i alt fire israelske virksomheder, men ingen arabiske selskaber. Det sender et signal om, at kommunen tager parti i konflikten mellem israelere og palæstinensere, mener Søren Espersen, udenrigsordfører for Dansk Folkeparti.
"Jeg synes helt ærligt, at det er noget svineri. Det er fuldstændig unuanceret uden tanke på de meget komplicerede forhold, der er i Mellemøsten. Det er næsten utåleligt, at kommunen vælger at ryge med på sådan en antisemitisk dagsorden," siger han.
Frank Jensen afviser kritikken og forklarer, at politikerne er blevet vejledt af det uafhængige screeningsselskab Ethix SRI Advisors.
"Vi kan ikke selv som politikere sidde og kloge os på, hvilke virksomheder der skal udelukkes. Derfor baserer vi os på et velrenommeret firma. Dermed undgår vi også at tage parti i konflikten. Arabiske selskaber vil også kunne komme på listen, hvis screeningsselskabet vurderer det," siger den københavnske overborgmester.
Tidligere på året valgte Danske Bank også at sortliste Bank Hapoalim.
