Populær tørkage fjernes fra butikshylderne efter plastikfund
Bisca A/S tilbagetrækker et stort parti Snøfler, som nu fjernes fra butikkernes hylder
Har du en pakke snøfler liggende i slikskabet, så er det en god idé at kigge lidt nærmere på produktionsnummeret, for Bisca A/S oplyser onsdag eftermiddag, at man tilbagetrækker et større parti af den populære kage.
Det sker efter fund af plastikstykker i produkterne, som er solgt i stort set alle supermarkeder i hele landet.
Snøflerne er blevet erklæret uegnet til menneskeføde, efter at man har fundet plastikstykkerne i enkelte kager. Beslutningen om tilbagetrækningen er taget i samarbejde med Fødevarestyrelsen, og produkterne fjernes nu fra hylderne i supermarkederne.
Har du som forbruger købt en pakke Snøfler med de ovennævnte EAN-varenumre, LS-numre og bedst før dato, bedes du kassere varen eller returnere den til den butik, varen er købt i, mod forevisning af bon.
Problemet vedrører EAN numre med nedenstående produktionsbatches (LS-numre) og udløbsdatoer.
Tilbagetrækningen vedrører følgende:
• Snøfler 600g 30 stk.:
EAN-nr. 5709364660138, med batch nummer og bedst før datoer:
o LS20231313 - Bedst før: 17.01.2021
o LS20232312 - Bedst før: 17.01.2021
o LS20240313 - Bedst før: 24.01.2021
• Snøfler 100 g 5 stk.:
EAN-nr. 5709364674609, med batch nummer og bedst før datoer:
o LS20244313 - Bedst før: 31.01.2021
o LS20245313 - Bedst før: 31.01.2021
• Snøfler White 200g 10 stk.:
EAN-nr. 5709364675743, med batch nummer og bedst før datoer:
o LS20230312 - Bedst før: 17.01.2021
• Snøfler 200g 10 stk.:
EAN-nr. 5709364660114, med batch nummer og bedst før datoer:
o LS20225312 - Bedst før: 10-01-2021
o LS20230313 - Bedst før: 17-01-2021
Foto: Bisca A/S