Danske forskere bidrager til historisk rumforskning: ''Det her er bare vildt''

- Det her er bare vildt, lyder det fra Allan Poulsen Hornstrup, der er afdelingsleder for astrofysik og atmosfærefysik hos DTU Space efter en ny milepæl i rumforskning.

Et projekt, der startede for 26 år siden, og som har kostet 74 milliarder kroner, har nemlig tirsdag morgen leveret sit første resultat. Et billede.

Det er dog ikke hvilket som helst billede, der er tale om. For mens James Webb Space Teleskopet har kostet mange penge og taget flere år at konstruere, så har det en helt særlig evne:

Det kan tage billeder af galakser, der er over 13 milliarder lysår væk. Med andre ord kan det altså se 13 milliarder år tilbage i tiden.

Dermed håber rumforskere fra Danmarks Tekniske Universitet, at det kan være med til at opklare, hvordan galakser blev dannet og udviklede sig til vores univers, og oven i hatten kan det være med til at bevise liv i rummet.

Der hersker ingen tvivl om at fotografiet et enormt resultat indenfor rumforskning, og det er endda et resultat, der er blevet til ved hjælp af et dansk bidrag fra DTU Space.

- DTU Space har udviklet og leveret teknologi til teleskopet. Blandt andet har DTU Space konstrueret de stænger, der skal holde et kamera-instrument på teleskopet på plads, forklarer Allan Poulsen Hornstrup til TV 2 Lorry.

Hvorfor er de her stænger vigtige?

- Stængerne skal holde det her kamera-instrument, kaldt MIRI, i den helt korrekte position. Det er vigtigt, at lyset rammer instrumentet helt perfekt, og det skal stængerne sørge for, svarer han.

Hvor stor en udfordring har det været?

- Udfordringen ligger i, at de er konstrueret i stuetemperatur, og i rummet er det langt koldere. Stængerne må ikke ændre form, som de normalt ville gøre ved sådan et temperaturskifte. Derfor har vi lavet dem af kulfiber, og vi har fået bekræftet, at det sidder lige i øjet. Når vi ser det her knivskarpe billede, er jeg enormt stolt over, at det virker som det skal, fortæller han.

Skal undersøge om der er liv i rummet

Det danske bidrag er dog ikke slut endnu. Som en slags belønning for deres arbejde på teleskopet, har DTU Space fået en eksklusiv adgang til at undersøge teleskopets billeder.

De får nemlig lov til at råde over flere hundrede timers videnskabelig observationstid. Blandt andet den eftertragtede første tid, hvor der især kan gøres nye opdagelser.

- Forskningsmæssigt er det her jo enormt. Her taler vi om at se tilbage til tiden kort efter Big Bang. Vi har fået lov til at se så dybt ud i universet som muligt. Vi vil gerne se på de allerførste galakser, der er over 13 milliarder år gamle. Det kan give os en bedre forståelse for vores egen galakse, siger Allan Poulsen Hornstrup og slår fast:

- Man kan jo heller ikke vide alt om menneskets udvikling, hvis man starter med at observere det fra seksårsalderen.

Derudover vil forskerne på DTU også undersøge en såkaldt exoplanet. Altså en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.

- Det er endnu ikke lykkedes at observere et atmosfærespekter på den her exoplanet. Det kan jo være, der er et ozonlag eller andet, der kunne tyde på, at der kunne være liv på planeten. Det kan teleskopet hjælpe os med at svare på, fortæller rumforskeren.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Et historisk billede for menneskeheden

På det første billede, som teleskopet har leveret, ses en hob af galakser langt, langt væk.

Billedet afspejler et område i universet, der svarer til, hvis man holder et sandkorn ud i strakt arm op mod himlen.

Ifølge Allan Pulsen Hornstrup er der allerede ved første øjekast flere ting på billedet, der er relevant at de nærmere på.

- Den helt røde prik, der er til venstre i billedet, er en galakse, der er omkring 13 milliarder år gammel, fortæller han og fortsætter:

- Vi kigger altså på de byggesten, som universet leverede for over 13 milliarder år siden.

Flere af galakserne på billedet ser ud til at være strakt ud, og det er slet ikke unormalt oplyser rumforskeren.

- Når man tager billeder af noget, der er så langt væk, så bliver det faktisk forstærket om tyngdeeffekter. Lyset bliver simpelthen bøjet rundt, som følge af tyngdekraften, siger han.

Teleskopet tog 12 timer og 30 minutter om at genere billedet.

Så vild er rumteleskopet

James Webb Space Telescope består af et 6,5 meter stort spejlteleskop og blev sendt i rummet i december sidste år. Det er nu i kredsløb 1,5 millioner kilometer fra jorden, og er storebroren til Hubble Space Telescope, der blev sendt i rummet i 1990.

- Forskellen mellem de to teleskoper er især i diameteren, hvor James Webb Space Telescope er meget større. Hvis man stiller en kaffekop ved siden af et badebassin, og det begynder at regne, så vil badebassinet samle meget mere vand end kaffekoppen. På samme måde kan James Webb Space Teleskopet samle meget mere lys, og derved lave meget bedre billeder, oplyser Allan Poulsen Hornstrup.

Teleskopet opererer med infrarød teknologi, der gør det i stand til at se længere ud i rummet end nogensinde før.

- Derfor er det, der er længst væk farvet rødt, fortæller Allan Poulsen Hornstrup.

Sammenligner man det nye billede taget af James Webb Space Teleskopet med et ældre billede taget af Hubble Space Teleskopet, vil der være flere galakser på det nye billede. 

James Webb Space Teleskopet evner nemlig at opfange lyskilder endnu dybere i rummet.

Tirsdag eftermiddag blev yderligere fire billeder udgivet af NASA og ETA. Dem kan du se lige herunder: