I fremtiden behøver du ikke nøjes med selve kødet: Forskere vil skabe spiselig emballage

Om få år vil du muligvis kunne købe en frysepizza pakket ind i spiselig plastik.

I 2028 skal vi alle sammen spise emballage.

Det er i hvert fald, hvad en gruppe forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) arbejder for. 

Projektet skal gøre op med de 367 millioner ton plastikemballage, der ifølge forskerne ikke behøver ende i skraldespanden. 

Den spiselige emballage skal fungere som plastikfilm og fremstilles af noget af det pulver, som man i juiceindustrien udvinder fra citrus- og appelsinskaller, og som alligevel bare går til spilde. 

Forskerne skal nu finde ud af, hvilke ingredienser pulveret skal blandes med, så det kan fungere som film. 

- Det er forskning, der ender helt ud i forbrugernes køkken, og vi håber, at forbrugerne er klar til denne spiselige fødevarefilm, siger Susan Løvstad Holdt, projektleder og lektor hos DTU Fødevareinstituttet, i en pressemeddelelse:

- Alternativt kan emballagen kommes i kompostbunken hjemme hos forbrugeren, mens storkøkkener vil kunne anvende det fra starten af.

Spørg Os - Formular

_

Stor C02-besparelse

Hakket oksekød, frossen pizza og portionsspecifikke risposer er de fødevarer, som forskerne vil fokusere på at skabe spiselig emballage til i deres projekt.

Det er vigtigt, at filmen kan holde produktet friskt og sikkert, at det ikke ændrer fødevarens udseende og smag, og at det kan forsvinde under tilberedningen, understreger forskerne. 

Fødevarefilmen vil spare Danmark for en CO2-udledning på omkring 5400 ton om året. 

- Når vi viser, at der vil være fremtidige alternativer til fødevareemballage, så håber vi, at det kun er starten på udviklingen i den rigtige retning, siger Susan Løvstad Holdt. 

Innovationsfonden har investeret ti millioner kroner i projektet, der har et samlet budget på 13 millioner kroner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik