23-årige Silke: Føler mig som en alien på min egen planet
Først efter mere end seks års mistrivsel i folkeskolen fandt Silke Svare ud af, at hun var autist. I dag bruger hun store dele af sin tid på at bekæmpe fordomme og udbrede kendskabet til mennesker med autisme.
Hun kan bedst sammenligne det med en form for et helt anderledes styresystem i hjernen.
- Hvis du forestiller dig en HP-computer og en MacBook, så kører de på to forskellige styresystemer. Den ene kører Windows, og den anden kører iOS.
- På samme måde er autisme et anderledes styresystem i hjernen, der påvirker hele hjernens funktion, siger Silke Svare, da TV 2 Kosmopol møder hende til en snak om Livsværkprisen og de 100.000 kroner, som hun på vegne af organisationen Autisme Ungdom netop har modtaget som forperson.
Hun forklarer også, at det at være autist kan føles som at være en alien på sin egen planet.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Der er sket en stigning i mennesker, der får autismediagnoser over den seneste årrække.
Silke Svare blev selv først diagnosticeret som autist som 16-årig efter i flere år at have kæmpet meget hårdt med mistrivsel i folkeskolen.
- Til trods for, at der var flere fagpersoner inde over min sag, så endte det med at være en autistisk kvinde, der var 10 år ældre end mig, der opdagede at jeg var autist og som fortalte mig om, hvad autisme var. Efter jeg havde snakket med hende, og efter hun havde fortalt mig, at hun var ret sikker på, at jeg var autist, så gik der omkring fire måneder, til jeg fik diagnosen.
Ifølge Silke Svare startede det en dominoeffekt i hendes familie.
- Jeg har tre mindre søskende, som efterfølgende også alle sammen viste sig at være autister, siger hun.
Silke Svare fortæller, at fordomme om autisme fortsat trives i stor stil. Hun nævner:
Autister har ingen empati.
Autister kan ikke finde ud af at holde øjenkontakt.
Autister kan ikke finde ud af at være romantiske og have en kæreste.
Autisme er en sygdom, man kan blive smittet med.
Silke Svare forklarer, at autister oplever store dele af verden anderledes.
- Men fordi vi ikke forstår, hvorfor det sker, og hvad det er, der er anderledes, så gør vi alt, hvad vi kan for at passe ind. Og for autister foregår det ofte ved, at vi mekanisk og systematisk tillærer os det, som vores ikke-autistiske jævnaldrende kan intuitivt.
Det betyder, at en person med autisme sidder og genspiller sociale situationer fra skolen med sine barbiedukker, eller laver diagrammer over hvem, der er venner med hvem, og hvem der synes, hvad er sjovt.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Silke Svarre forklarer også, at mange autister ofte er udkørte efter at have tilbragt meget tid med andre mennesker.
- Man presser sig selv til at have en bestemt mimik og holde øjenkontakt, fordi man for alt i verden ikke vil skille sig ud. Og det er meget energikrævende. Autister, der maskerer sig på den måde, er ofte meget trætte, når de kommer hjem, siger Silke Svarre.
Autisme Ungdom benytter sig af et helt særligt slogan: "Autister er guld."
- Det kommer af, at vores logo er inspireret af det kemiske symbol for guld. 'Au' kan både betyde aurum (det kemiske symbol for guld, red.), og det kan jo også være Autisme & Ungdom. Og hvis man kigger på den helt kemiske del af det, så er guld et grundstof. Det er et ædelmetal, og det er et grundstof, man finder frit i naturen, som helst går i forbindelse med atomer, som minder om sig selv. Og på den måde minder det lidt om autistiske mennesker, der har det bedst sammen med andre autistiske mennesker, siger Silke Svarre.