TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Danskerne køber hælervarer for to milliarder kroner om året: Sådan undgår du at købe dem

Pas på fristelserne på nettet. Her får du syv gode råd til at undgå hælervarer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
I takt med at brugt handlen er flyttet online, er hælervarerne det også.
Foto: TV 2 Kosmopol

Mangler du en ny cykel eller en lidt hurtigere computer, så findes der et hav af tilbud på sider som Gul og Gratis, DBA og Facebook Marketplace.

Men er sælgeren af den computer, du har set dig lun på, blot vokset fra sin maskine, eller har hun måske erhvervet sig den på ikke helt lovlig vis?

Det kan være svært at gøre sig klog på.

Derfor får du her i artiklen en guide til, hvad du kan gøre for at undgå at ende med stjålne varer hjemme i stuen.

Kig efter pris og kvittering

Det handler i høj grad om at være kritisk og bruge sin sunde fornuft, hvis man vil undgå at ende med hælervarer mellem hænderne.

Det fortæller Emil Rethmeier Madsen, der er analytiker hos Det Kriminalpræventive Råd.

Helt konkret kan man starte med at undersøge, om prisen på den vare, man ønsker at købe, er sammenlignelig med markedet.

Så hvis du har fundet et fjernsyn til 4000 kroner, og andre lignende modeller sælges for det dobbelte, kan det være et tegn på, at der er noget galt.

Det danske hælermarked:

  • Omkring en kvart million danskere købte i 2019 stjålne varer for en samlet værdi af cirka to milliarder kroner.

    Det viser Det Kriminalpræventive Råds seneste analyse af hælermarkedet, der har kortlagt handlen med ’varme’ varer fra 2014 til 2019.

  • Ifølge analysen, så stammede omkring en fjerdedel af varerne fra indbrud i private hjem.

  • Danskerne købte i 2019 omkring 600.000 varer der stammede fra indbrud.

  • Omkring 150.000 genstande blev samme år eksporteret til udlandet.

Kilde: Det Kriminalpræventive Råd

Men selv hvis prisen flugter med resten af markedet, er du endnu ikke helt på den sikre side. Du bør derfor altid spørge sælger efter en kvittering.

– Langt de fleste mennesker gemmer kvitteringerne på dyre produkter som telefoner, computere, møbler og så videre, så de kan få produkterne forsikret i tilfælde af tyveri. Hvis en sælger ikke kan fremvise en kvittering på den slags produkter, kan det være et tegn på, at varen er stjålet, fortæller Emil Rethmeier Madsen.

Betal aldrig kontant!

Hvis du, som jeg, køber alt fra kopper til computere brugt, så vil du også ofte købe varer, hvor der ikke følger en kvittering med - for helt ærligt, hvem gemmer kvitteringen på en kop til en 50'er?

Der er dog stadig, på trods af manglende kvittering, flere forholdsregler man kan tage. 

Det Kriminalpræventive Råd anbefaler blandt andet, at man aldrig betaler for brugte varer med kontanter.

- Vi anbefaler, at man betaler med MobilePay, da man her er valideret med Mit-ID, hvilket gør det sværere for lyssky sælgere at gemme sig, siger Emil Rethmeier Madsen.

Derudover fortæller de, at man bør kigge efter, om dem, man handler med på sider som DBA og Gul og Gratis, er Mit-ID verificerede.

- Det gør det sværere for sælgerne at skjule deres identitet og derfor sværere at handle med hælervarer, siger Emil Rethmeier Madsen.  

Undersøg også, om sælgeren har mange varer til salg. Hvis en sælger udbyder 20 forskellige cykler, så kan det være et tegn på, at de er fundet et andet sted end i sælgers garage. 

Spørg ind til produktet og afhent ved sælger

Spørg ind til det produkt, du ønsker at købe og forhold dig kritisk til, om sælger virker til at vide, hvad det er for et produkt, hun sælger. 

Hvis du skal købe en cykel, kan du eksempelvis spørge ind til, hvilke dele der er på den, hvor mange gear den har, hvilket mærke og model det er og så videre.

- Hvis sælgeren er afvisende over for at fremvise produktet og ikke formår at svare på spørgsmål om produktet, kan det være tegn på, at der er tale om en hælervare, siger han.

Spørg også altid, om du kan afhente varen hjemme hos sælger. Hvis sælgeren afviser dette, så kan det være, fordi hun ikke ønsker at køber ved, hvor hun bor, hvilket kan indikere at der er tale om svindel.

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Nyt register på vej

Selv ved hjælp af ovenstående råd kan det som forbruger være svært at sikre sig, at de varer man køber, ikke er stjålet.

Men det skal et nyt værktøj være med til at afhjælpe.

Et register over stjålne genstande ved navn Tyveritjek kommer ifølge Thomas Brenøe til at se dagens lys i starten af 2025. Registret er et forsøg på at dæmme op for det massive hæleri.

– Her kan borgere, der ønsker at købe brugt, få et værktøj, så de kan tjekke, om genstande – som har et serienummer, et andet unikt nummer eller et stelnummer – er meldt stjålne, forklarer Thomas Brenøe.

Registret er blevet til i samarbejde mellem Forsikring & Pension, politiet, Det Kriminalpræventive Råd og Forbrugerrådet Tænk. Forbilledet er Holland, hvor man i flere år har haft et digitalt register, som kan anvendes til at tjekke, om en vare er meldt stjålet, beskrives det på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside.

Hvis du vil blive klogere på hælermarkedet i Danmark, så kan du herunder se TV 2 Kosmopols serie 'Indbrud på bestilling'. 

Kriminalreporter Jakob Hybholt forsøger at trænge ind i det lyssky parallelunivers, som handel med hælervarer udgør. Jakob allierer sig med både nuværende og tidligere kriminelle samt eksperter med speciale i at afsløre hælerne for at komme helt tæt på det kriminelle marked. Undervejs kommer han på sporet af, hvem der stod bag det spektakulære rambuktyveri mod Hornsleths showroom.
Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Politiet finder større mængde fyrværkeri i garage

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Nordsjællands Politi har lørdag aften fundet en større mængde fyrværkeri i en garage i Gentofte.

Det oplyser vagtchef Rune Mandrup til TV 2 Kosmopol.

- Der er mere, end den normale forbruger har, og hvad der er lovligt at have, men der ikke tale om hele paller. Nu skal vi have beredskabet herud, så vi kan få registreret det, siger han.

Han oplyser videre, at det ikke har været nødvendigt hverken at evakuere beboere i nærheden eller tilkalde forsvarets ammunitionsrydningstjeneste i forbindelse med fundet.

- Det ligner umiddelbart fyrværkeri til forbrugermarkedet, så der er altså ikke tale om kanonslag eller lignende.

Politiet har hverken sigtet eller anholdt nogen i sagen, men de er i kontakt med ejeren af garagen.

De vil være til stede på adressen nogle timer endnu.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Minister vil skærpe krav til taxachauffører efter flere sager om overgreb

Et nyt klistermærke skal være med til at sikre kundernes tryghed hos Dantaxi.
Foto: Morten Spuhr/TV 2 Kosmopol

Der er behov for at kigge på de krav, der stilles til taxachauffører, og transportminister Thomas Danielsen (V) har derfor indkaldt taxaforligskredsen til en evaluering af den danske taxalov.

Det skriver Ekstra Bladet.

Der har nemlig de seneste år været flere sager om taxachauffører, der har begået overgreb mod deres kunder.

Ministeren peger derfor på, at de såkaldte vandelskrav - krav om pålidelighed, etik og integritet - skal tages op til eftersyn.

- Vi skal have væsentligt skærpede vandelskrav. Altså skærpede krav til, hvordan man får et chaufførkort og får lov at køre med mennesker - som jo også nogle gange er mennesker i en sårbar situation af den ene eller anden art. Det kræver en høj etik, siger han til Ekstra Bladet.

Ifølge mediet KøbenhavnLIV har der i hovedstadsområdet været fem sager om taxachauffører, der har begået overgreb mod deres kunder, i perioden fra juni 2022 til december 2024.

I starten af december lancerede Dantaxi et klistermærke, som chaufførerne kan køre med, hvis de lever op til en række krav.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Deres datter døde på sin jordomrejse - nu roser de deres hjemby

Roskilde Domkirk
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forældrene til den unge danske kvinde, der tilbage i november døde under et ophold i det sydøstasiatiske land Laos, sender nu en stor tak til hele deres hjemby.

Det skriver Sjællandske medier.

De har nemlig mødt en overraskende stor grad af støtte og sympati fra borgerne i Roskilde, hvor de bor.

- Jeg er bare taknemmelig for at bo i verdens største lille by. Det er virkelig overvældende så mange, som har tænkt på os, krammet os, sendt blomster, kort, beskeder. Det havde jeg virkelig ikke ventet. Men det siger måske også noget om, hvem Anne Sofie var, fortæller hendes far Didier Coyman til Sjællandske Nyheder.

deres datter, Anne-Sofie Ørkild Coyman, blev erklæret død den 13. november - formentlig af metanolforgiftning.

Hun blev begravet fra Roskilde Domkirke den 7. december.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

34-årig anholdt efter politijagt i Københavns gader

Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

En 34-årig mand er blevet anholdt efter en 14 minutter lang biljagt i København.

Det oplyser Jonathan Wald, central vagtleder hos Københavns Politi til TV 2.

Politiet eftersatte den 34-årige, da han ikke ville stoppe ved Langebro.

Det lykkedes klokken 14.26 lørdag politiet at stoppe manden på Danneskiold-Samsøes Allé ved Holmen. H

an vil blive sigtet for flere overtrædelser af færdselsloven og muligvis også af straffeloven. Det er endnu ikke afgjort, om han vil blive krævet fængslet ved et grundlovsforhør.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Færre afviste asylansøgere venter på at komme hjem

Der er rekordfå afviste asylansøgere i udsendelsesposition.

Det skriver Udlændinge og Integrationsministeriet lørdag i en pressemeddelelse.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) skyldes det blandt andet oprettelsen af Hjemrejsestyrelsen i 2020.

Hjemrejsestyrelsen har ansvaret for, at afviste asylansøgere udrejser fra Danmark.

I dag er der omkring 330 afviste asylansøgere i udsendelsesposition. I 2020 var tallet 1155.

- Det er en kæmpe succes, at vi i Danmark er lykkedes med at få tallet bragt så langt ned, siger Kaare Dybvad Bek i pressemeddelelsen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Fem dræbt i Tyskland: Politiet har fokus på julemarkeder i København

Det var med denne bil, den formodet gerningsmand dræbte fire personer fredag aften.
Foto: Axel Schmidt/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter et formodet angreb på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag lyder det fra Københavns Politi, at man til alle tider har operationelt fokus på steder med mange mennesker.

- Julemarkeder har vi også haft fokus på, og det fokus er ikke blevet mindre efter i går, siger vagtchef Henrik Stormer lørdag formiddag til Ritzau.

Politiet ønsker ikke at gå i detaljer med indsatsen eller at svare på, om patruljeringen er øget som følge af udviklingen i Tyskland.

Fredag aften omkring kl. 19 kørte en mørk BMW igennem et julemarked i Magdeburg i Tyskland. Bilen nåede at dræbe fem personer og såre cirka 200, det skriver den tyske avis Bild lørdagen morgen.

Efterfølgende anholdte politiet føreren af bilen.

Denne artikel er opdateret kl. 13:07. Tidligere fremgik det, at kun fire personer var dræbt og 68 personer såret. Dette tal er nu steget og opdateret.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google