På Facebook handles der illegalt med designermøbler, værktøj og dyre elcykler.
Handlen foregår både i åbne og i lukkede Facebookgrupper, hvor man i sidstnævnte skal godkendes af en administrator for at blive medlem. Det lokker tusindvis af danskere til.
I TV 2 Kosmopols nye dokumentar Indbrud på bestilling dykker kriminalreporter Jakob Hybholt dykker ned i det danske hælermarked og bliver blandt andet klogere på handlen med hælervarer på de sociale medier.
En tiendedel af prisen
"Ladcykel sælges for 4.500 kroner".
- Nyprisen er 40.000 kroner. Så vi snakker om en tiendedel af prisen, konstaterer ekspert i tyverisikring Henrik Olsen.
Han viser TV 2 Kosmopols reporter rundt på Facebooks hælersider. Han er medlem af flere af dem og bruger dem i sit daglige arbejde med sikring og opsporing af stjålne genstande for blandt andet entreprenørvirksomheder.
- Man ser jo en åbenlys handel med hælervarer herinde, fortæller Henrik Olsen, imens han scroller ned gennem Facebooksiderne.
- Det er jo ikke kun grupper med tre og fire medlemmer. Her er jo næsten 7000 medlemmer (i den fremviste gruppe, red).
Bestilling og hurtig respons
Facebooksiderne fungerer som markedsplads for tyvenes koster. Her får medlemmer af siderne mulighed for at købe hælervarer.
Udover handel med allerede stjålne varer, tilbyder nogle af hælerne også, at man ligefrem kan bestille ’varme’ varer via gruppen.
- Så bliver den (varen, red.) først stjålet, efter de (tyvene, red.) har fået ”ordren”, siger Henrik Olsen.
Brugerne af Facebooks hælersider er en blanding af anonyme og almindelige private profiler. Selve handlen med varerne foregår som oftest ikke i grupperne eller kommentarsporene, men flyttes til Facebooks beskedtjeneste Messenger, hvor aftaler indgås i hemmelighed, når en sælger af tyvekoster har lokket en køber på krogen.
Med hjemmevant brug af hæler-slang, skriver Henrik Olsen til en sælger af en større genstand: "Hvor lang tid har den været afkølet?"
"Afkølet" er en form for branche-sprog og refererer til, at der handles med varme varer. Hælerne er bevidste om, at en vare kan være jagtet af ejerne eller politiet. Derfor lader de den stå til såkaldt afkøling, inden den sælges videre.
Der er gang i hælermarkedet, og der kommer dagligt nye opslag i grupperne. Få minutter efter, at Henrik Olsen har skrevet til sælgeren, får han svar.
- Så skriver han en adresse, og at prisen på 9.500 er fast. Han har haft den i to måneder.
Nemt at være bandit
Politiet er opmærksomme på problemet, men vicepolitiinspektør Peter Reisz fra Københavns Politi indrømmer, at de sociale medier har gjort hæleri mere udbredt og svært at efterforske.
- Vi har indblik i, at de sociale medier er vokset ekstremt meget med salg af koster.
Og vi ser lukkede Facebook-grupper, hvor man ikke er i tvivl om, at de varer, der bliver solgt, formentlig er stjålet. Men vi skal kunne bevise det. Dét kan være en udfordring for os.
Og kan man sige på den måde, at det er en nem branche at være kriminel i?
- Ej, det vil jeg ikke sige, slår Peter Reisz dog fast.
Henrik Olsen er dog ikke enig.
- Det er for nemt at være bandit her, understreger han, mens han skriver videre med personen, der sælger den store "afkølede" genstand til 9.500 kroner.
Men han forsvarer dog også politiet, som han ofte møder i sit daglige arbejde.
- Det er jo næsten en umulig opgave (at finde de anonyme Facebook-hælere, red.), medmindre man går ind og laver en del efterforskning. Det er min påstand, at politiet ikke har ressourcer til det, forklarer Henrik Olsen.
Facebook ser passivt til
Ifølge Forsikring & Pension handles der i Danmark med stjålne varer for godt to milliarder kroner hvert år. 250.000 danskere menes at købe varerne og dermed gøre sig skyldige i hæleri.
Thomas Brenøe, direktør for Forsikring & Digitalisering i F&P, forklarer, at 60 procent af hæler-handlerne sker via sociale medier eller handelsplatforme.
Ifølge ham har Meta, selskabet bag Facebook, et ansvar for at holde kriminaliteten ude af deres platform.
- Det er åbenbart rigtig svært at få dem til at reagere på de åbenlyse ulovligheder, der foregår.
- Noget af det, er uvilje hos de her tech-giganter i forhold til at gøre noget. Det er et problem, som er overalt på deres platforme, i alle lande. Man kan sige, at håndhævelsen af de her regler mangler at komme op i gear, siger Thomas Brenøe.
Meta har afvist at stille op til interview, men forklarer i en skriftlig meddelelse:
- Vi nedtager millioner af stykker af grænseoverskridende eller ulovligt indhold hver dag. Så det er en løbende kamp at bekæmpe det. Ofte indgås de ulovlige aftaler heller ikke i grupperne eller i åbne opslag, men derimod i private beskeder, hvilket lovgivningen ikke giver os lov til at se med i.
Hjælp på vej mod hælermarkedet
Der lader dog til at være hjælp på vej i kampen mod hælermarkedet. Et register over stjålne genstande ved navn Tyveritjek, kommer ifølge Thomas Brenøe til at se dagens lys i starten af 2025. Registret er et forsøg på at dæmme op for det massive hæleri.
- Her kan borgere, der ønsker at købe brugt, få et værktøj, så de kan tjekke om genstande – som har et serienummer, et andet unikt nummer eller et stelnummer – er meldt stjålne, forklarer Thomas Brenøe.
Registeret er blevet til i samarbejde mellem Forsikring & Pension, politiet, Det Kriminalpræventive Råd og Forbrugerrådet Tænk. Forbilledet er Holland, hvor man i flere år har haft et digitalt register, som kan anvendes til at tjekke, om en vare er meldt stjålet, beskrives det på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside.
Så stjålne genstande fra private hjem, hvor man har et serienummer eller et stelnummer på... Det er jo kun en brøkdel af de ting, der bliver stjålet... Bliver det ikke et mangelfuldt register?
- Altså, det vil kunne fange en del af elektronikken, som bliver handlet meget ofte. Det vil kunne fange cyklerne. Men det er klart, at der vil være en hel masse ting, som ikke kan fanges, forklarer Thomas Brenøe, der samtidig påpeger, at registret vil fortsætte med at blive videreudviklet efter udgivelsen.
Hælermarkedet er på forkant
Visse af hælerne lader til at være på forkant med nummerregistreringen på deres varer.
- Uden nummer, udbryder Henrik Olsen, mens han kigger på af billeder af Arne Jacobsens møbelklassiker "Ægget", der er slået op på en af Facebook-hælersiderne.
Hvad betyder det?
- Jamen det betyder, at mange af de her designermøbler har et unikt nummer eller et stelnummer. Men det er fjernet her, så du som køber ikke behøver at være nervøs for at kunne blive anklaget for hæleri.
Henrik Olsen påpeger, at selvom et register over stjålne genstande er et skridt i den rigtige retning, vil det kun dække en brøkdel af de varer, der cirkulerer på hælermarkedet.
- Et register i sig selv kan ikke stå alene. Mærkning er essentielt. Det er vigtigt, at du som borger har noget dokumentation for, at du har handlet i god tro.
