Derfor er det relevant at markere Mændenes Internationale Dag i 2024
Mændenes sag er også et spørgsmål om ligestilling, mener chefpsykolog og mandeforsker og identificerer fem årsager til, at tirsdagens internationale mandedag er værd at markere.
Han vil næppe bryde sig om det, men for simplicitetens skyld kan vi spidsvinkle det således:
Én gruppe har været proaktive. En anden gruppe har nølet og håbet, at problemerne ville forsvinde af sig selv.
Gennem det seneste århundrede har kampen for ligestilling for kvinder været lig med et aktivt opgør med samfundsforhold, der utvetydigt har været smaskhamrende uretfærdige og ulige.
For mænd har sagen været en anden. Længe har det været tydeligt, at visse (lad os i mangel af bedre ord kalde det) mandeproblematikker har bevæget sig i en krum svingbane.
Problematikker, som længe har eksisteret, men som vi bare aldrig har fået taget livtag med. Og som gradvist er blevet forværret.
Det siger Svend Aage Mandsen, der er forskningsleder på Rigshospitalet og formand for organisationen Forum for Mænds Sundhed. Desuden bliver han af mange omtalt som "Danmarks førende mandeforsker”.
- Mændene har ikke haft en ligestillingskamp ligesom kvinderne. Siden 1970’erne har kvinder været rigtig gode til at identificere parametre, hvor der ikke var ligestilling. I al den tid har mænd ikke på samme måde set sig selv som et køn og ellers bare håbet, at de problemer, der var for mænd, ville løse sig selv, siger Svend Aage Madsen til TV 2 Kosmopol og fortsætter:
- Men det gjorde de bare ikke.
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Et spørgsmål om ligestilling
Tirsdag markerer 25-året for den årlige begivenhed, hvor der sættes fokus på mænd og drenges problemstillinger ved den såkaldte Mændenes Internationale Dag.
Selvom dagen og markeringen – i modsætning til Kvindernes Internationale Kampdag - ikke officielt er anerkendt af FN, melder flere organisationer og eksperter om stigende interesse, men også om et behov for netop en dag til at sætte fokus på ofte underbelyst del af kampen for ligestilling.
For eksempel har videnscenteret for køn og ligestilling, Kvinfo, tidligere plæderet for dagen og argumenteret for, at ”mandesagen” også er en ligestillingsudfordring.
Det udsagn bakker Svend Aage Madsen i den grad op om.
- Uligestilling er jo ikke nødvendigvis lig med, at der er nogen, der undertrykker nogen. Det har at gøre med nogle strukturelle problemer, som vi aktivt er nødt til at gøre op med, siger han til TV 2 Kosmopol.
Fem gode grunde
I anledning af mændenes internationale dag har TV 2 Kosmopol bedt Svend Aage Madsen om at identificere fem årsager til, at det fortsat – og måske endda særligt i år – er relevant at markere mændenes internationale dag i nutidens Danmark.
Du kan folde punkterne ud i grafikken herunder:
Fem grunde til at markere mændenes internationale dag
- Vi må og skal arbejde for at nedbringe den enorme overdødelighed, som mænd har – og især de mænd, der er i lavindkomstgrupper. En fjerdedel dør, inden de bliver 65 år. Det er dobbelt så højt som kvinder i samme indkomstgruppe. Og det er fem gange højere end i den bedst stillede befolkningsgruppe målt på indkomst, siger Svend Aage Madsen.
- Det går fremad for alle andre befolkningsgrupper end lige præcis denne gruppe. Så det er vigtigt, at vi tager hånd om det problem.
- Når vi spørger mænd, om de har nogle at tale fortroligt med, siger næsten 30 procent på tværs af alle aldersgrupper, at de næsten aldrig har nogen at tale fortroligt med. Det er tre gange så højt som hos kvinder, siger Svend Aage Madsen.
- Vi ved fra forskning, at det er af afgørende betydning både psykisk og fysisk at have de nære relationer og nogen, man kan tale med.
- Samtidig siger næsten alle mand i vores undersøgelser, at den eneste, de kan tale fortroligt med, er konen. Men når vi så stiller konen det samme spørgsmål, nævner hun oftest andre end manden som dem, hun kan tale fortroligt med.
- Det peger jo i retning af, at mænd er meget mere afhængige af en partner, mens kvinder ikke i samme omfang er det, siger Svend Aage Madsen.
- Mænds psykiske mistrivsel bliver for sjældent opdaget. Måden, man spørger på, når man skal opdage psykiske og mentale udfordringer, gør, at kvinden næsten altid – bortset fra ved ADHD - kommer i flertal, forklarer Svend Aage Madsen.
- Ved de redskaber, man bruger til at opspore psykiske problemer, er man for dårlige til at tage højde for, at mænd opfatter og derfor besvarer spørgsmålene anderledes end kvinder.
- Derfor bliver mænds psykiske mistrivsel oftere noget, man opdager, når først de laver noget meget grænseoverskridende eller måske ligefrem udadreagerende.
- Der blev gjort et kæmpe fremskridt med barselsloven om øremærket barsel. Men der er stadig lang vej igen, når det kommer til ligestilling i forældreskabet.
- Her er det vigtigt at sige, at det ikke er ”nogens skyld”. I stedet består problematikken i, at vi som samfund ikke skaber gode nok betingelser. Systemet er jo stadig uligestillet forstået på den måde, at de fleste forældre fordeler barslen sådan, at faren tager klart mindst.
- Når vi samtidig ser på de kommunale tilbud om hjælp til forældre med fødselsdepression, er det kun cirka halvdelen af landets kommuner, der har et tilbud til fædre, mens alle kommuner har det til mødre, siger Svend Aage Madsen.
- Drenge og mænd sakker bagud på uddannelsesområdet. Flere falder fra, flere får lavere karakterer, og flere får korte – eller ingen – uddannelser. Og alle i samfundet er enige om, at vi har mangel på kvalificeret arbejdskraft.
- Uddannelsesudfordringen rammer resten af livet. Vi ved for eksempel, at 45 procent af ufaglærte mænd er singler, og 35 procent af dem er barnløse. Og så er der hele problematikken med dødelighed i lavindkomstgrupper.
- Så uddannelsesudfordringen rammer mænd ekstrahårdt, siger Svend Aage Madsen.
