Dyrere togbilletter kan skabe en kritisk situation i fremtiden, mener DI
Trafikselskaberne risikerer, at de højere priser giver endnu færre passagerer, og at det vil give en endnu dårligere økonomi i den kollektive transport, mener DI Transport.
Når Karsten Lauritzen ser på de nye priser på offentlig transport, bliver han bekymret for fremtiden.
Han er branchedirektør i DI Transport, og han frygter, at prisudviklingen vil få de stigende problemer med trængsel på vejene til at vokse sig endnu større, fordi flere vil vælge den kollektive trafik fra.
Samtidig mener han, at prisstigningerne er problematiske, når hver tredje familie herhjemme ikke har adgang til en bil, da det vil øge uligheden.
- Man bør politisk lave et modtræk til de store prisstigninger, siger han i en pressemeddelelse:
- Kollektiv transport binder landdistrikterne sammen med byområderne, provinsen med oplandet, forstæderne til de store byer. Børn og unge med deres skole og fritidsaktiviteter, virksomheder med deres medarbejdere og ældre med indkøb, socialliv og lægebesøg.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Sverige og Tyskland har løst det
TV 2 Kosmopol har tidligere beskrevet, hvordan billetpriserne søndag hæves med op mod 14 procent.
Det er den største prisstigning på offentlig transport nogensinde.
De nye priser skyldes, at trafikselskaberne på grund af inflation og høje energipriser har haft større udgifter til brændstof, og fordi de ønsker at dække det økonomiske tab, de har lidt efter covid-19 på grund af færre passagerer.
Her stiger priserne mest
De korte ture med rejsekort stiger mest i pris. En tur fra Københavns Hovedbanegård til Nørrebro Station stiger fra 18 kroner til 20,5 kroner. Det er en prisstigning på 13,9 procent.
Pendlerkortet, der bruges af omkring 200.000 danskere, stiger også markant. Her bliver prisen op til 13,8 procent dyrere på udvalgte strækninger.
Men trafikselskaberne risikerer, at de højere priser giver endnu færre passagerer, og at det vil give en endnu dårligere økonomi i den kollektive transport, mener Karsten Lauritzen.
Derfor mener han og resten af DI Transport, at politikerne bør komme på banen.
- Sverige og Tyskland er lykkedes med at få mange passagerer over i kollektiv transport med god dækning og attraktive priser. Det kan vi også gøre i Danmark, men det kræver, at regeringen eller Folketinget får lagt en visionær plan og lader investeringerne følge med, siger han.
Svært for de ældre
En analyse fra DI viser, at det for næsten syv ud af ti virksomheder har en betydning, at medarbejderne kan komme på arbejde med offentlig transport.
Samtidig viser undersøgelser, at det er svært at få folk tilbage i toget, når de først er begyndt at tage bilen i stedet. Og det er et problem, mener DI Transport, fordi trængslen på vejene er stigene - frem mod 2035 vil være op mod 800.000 biler, oplyser de.
Også Ældre Sagen forholder sig skeptisk til de nye priser på offentlig transport. Særligt busnettet er en vital samfundsfunktion, understreger de.
- Vi begræder, at priserne igen stiger. Den kollektive trafik skrumper. Flere steder kører bussen ikke længere aften og weekend. Alle betaler mere for mindre, siger Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen:
- Ældre mennesker, som er dybt afhængige af bussen, kommer sjældnere ud. Social interaktion er vigtigt for vores livskvalitet og ikke mindst til at bekæmpe ensomhed.
Minister på sagen
Flere politikere er allerede kommet på banen.
Både Christina Olumeko (ALT), Jens Meilvang (LA) , Stinus Lindgreen (RV) og Nick Zimmermann (DF) kræver handling fra regeringen for at få den kollektive transport tilbage på sporet.
- Jeg kommer til at presse regeringen på, at de får droppet de her prisstigninger, siger Christina Olumeko (ALT).
Transportministeren er enig med transportordførerne i, at der skal gøres noget.
- Det har været skidt længe, og jeg må bare sige, at hvis ikke vi tager et livtag om det her, så bliver det ikke rigtig godt, sagde transportminister Thomas Danielsen (V) til TV 2 Kosmopol torsdag.
