Nanna døde efter alvorlige ætsninger, hun fik, mens hun var i et bosteds varetægt. Forklaringerne om forløbet hænger ikke sammen.

Nordsjællands Politi er i fuld gang med at efterforske sagen om Nanna Kirstine Dahl, der den 1. juni 2024 døde af følgevirkninger fra de alvorlige ætsninger, hun pådrog sig, mens hun var i et bosteds varetægt. Det drejer sig om bostedet HabitusHuset Ny Mårumvej i Græsted, som Socialtilsyn Hovedstaden efter den alvorlige hændelse har bebudet strakslukket per.1. juli.

Nanna Kristine Dahl
Foto: Privatfoto

TV 2 Kosmopol har vist den dokumentation og de forklaringer, vi har fået, til tidligere efterforskningsleder Jens Møller og retsmediciner Hans Petter Hougen. Dokumentationen består af den afdødes sygejournal, aktindsigter i hændelsesforløbet beskrevet af Socialtilsyn Hovedstaden og tilsynets tilsynsrapporter.

Jens Møller vil ikke blive overrasket, hvis sagen munder ud i at en - eller flere - personer bliver sigtet for strafbare forhold.

- Det kan være (sigtelser om, red.) alt fra uagtsomt manddrab til manglende agtpågivenhed eller at efterlade personer i hjælpeløs tilstand, siger han til TV 2 Kosmopol.

Hvad ved vi?
Nanna Kirstine Dahl var 30 år, havde Downs syndrom, infantil autisme og ikke noget sprog. Og hun kunne derfor ikke selv fortælle, hvad der var sket.

Om morgenen den sidste søndag i april skete det, der ikke må ske. 

Og slet ikke på et bosted, hvor beboere som Nanna Kirstine Dahl er under 1:1-ordning, som oversat betyder, at hun skal være mandsopdækket om dagen, og der er nattevagter om natten.

Selvom Nanna Kirstine Dahl er under en såkaldt 1:1-ordning, som betyder, at der er ansat personale til at være sammen med hende både dag og nat, bliver hun fundet indsmurt i afføring og med alvorlige ætsningsskader på kroppen.

Nanna Kirstine Dahl fik baseætsningsskader på begge kinder, næsen, hagen og panden, mens hun var på sit bosted Habitushuset i Græsted.  Der var også ætsningsskader på kønsdele, højre side af bughulen, på brystkassen, på begge baller og på bagsiden af låret. Der blev målt en pH-værdi på 11,5.

Her ses ætsninger på benene

Følsomt indhold

Dette billede kan virke voldsomt

Vis billede

Der er flere mystiske omstændigheder omkring ulykken. Hvordan fik Nanna Kirstine Dahl skaderne? Hvornår? Hvorfor blev de ikke opdaget? Hvornår blev hun tilset af en læge? Flere af spørgsmålene mangler fortsat klare svar.

For mig virker det som om, man prøver at dække over et eller andet.

— Sonny Dahl, far til Nanna Kirstine Dahl

Hendes far, Sonny Dahl, har fået at vide, at der ikke var noget kemikalie eller rengøringsmiddel at finde i nærheden af Nanna Kirstine Dahl.

- Så for mig virker det som om, man prøver at dække over et eller andet. For der er jo nogen, der har fjernet noget deroppe fra, sagde faren til TV 2 Kosmopol tre dage før Nannas død.

Nordsjællands Politi gik allerede i gang med at efterforske sagen, mens Nanna Kirstine Dahl lå i kritisk tilstand på Rigshospitalet, hvor hun nåede at ligge i 33 dage – mange af dagene i kunstig koma, da ætsningerne førte til akut nyresvigt. 

På TV 2 Kosmopol har vi fået aktindsigt i den redegørelse for hændelsesforløbet, som bostedet har sendt ind til Socialtilsynet. Vi har også interviewet flere personer, der var til stede, da Nanna blev fundet og i timerne op til.

Ved at sammenholde de forskellige oplysninger, har vi bedt tidligere efterforskningsleder Jens Møller om at gennemgå sagen for at kaste lys over, hvad der kan være sket, og hvordan politiet arbejder med efterforskningen.

- Politiets rolle er at beskrive et helt hændelsesudløb så objektivt, som det overhovedet er muligt. Det skal man jo holde op imod forskellige paragrafer i straffeloven, forklarer Jens Møller.

Niels Knuth / TV 2 Kosmopol

Kaotisk morgen
Den tidligere efterforskningsleder har selv stået i spidsen for utallige politiefterforskninger. Han var blandt andet leder for politiets arbejde under ubådssagen, hvor Peter Madsen dræbte den svenske journalist Kim Wall.

Hele hendes numse er jo helt fuldstændig ødelagt. Du kan kun se blod og at huden er helt pillet af.

— Ansat på bostedet HabitusHuset

- Man skal jo finde ud af, hvad der konkret er sket. Man skal også finde ud af, hvordan ansvarsfordelingen er. Der kan jo være at tale om, at der skal placeres et ansvar for manglende ageren fra bostedets side, siger den tidligere efterforsker.

Flere ansatte har forklaret os, hvad de oplevede den pågældende morgen. Vi viser efterforskeren forklaringerne. De ansatte udtaler sig anonymt, men redaktionen kender deres identitet. En ansat forklarer, at alle fra start er klar over, at Nanna Kirstine Dahls tilstand er alvorlig.

- Hele hendes numse er jo helt fuldstændig ødelagt. Du kan kun se blod og at huden er helt pillet af, siger den ansatte.

En anden kollega har den samme oplevelse. Vedkommende er med det samme klar over, at situationen er alvorlig.

- Jeg kigger på hende og kan se, at huden er ved at skalle helt af. Min kollega spørger, hvad vi skal gøre. Jeg anbefaler, at hun skal på sygehuset, siger den ansatte i et interview til TV 2 Kosmopol.

Af bostedets hændelsesforløb til Socialtilsynet kan man læse, at de ansatte var meget i tvivl om, hvad de skulle gøre. Ansatte måtte flere gange kontakte en leder, for at de kunne beslutte, hvad der skulle ske. De ansatte medarbejdere TV 2 Kosmopol har talt med, oplever morgenen som kaotisk.

- Det er, som om vi alle sammen er totalt handlingslammede, siger den ene.

Den anden er enig. Hun oplever, at bostedets måde at håndtere krisen, var meget uhensigtsmæssig.

- Hvordan kan det gå så galt? Jeg har ikke ord for det. At man føler, man er nødt til at ringe til en leder for at få fat i en ambulance? Altså, der er tusind fejltrin i det her, konstaterer den ansatte.

Ifølge Jens Møller er håndteringen af situationen noget af det, politiet typisk vil undersøge. De forklaringer, de ansatte kommer med, gør det ifølge Jens Møller endnu mere relevant at kortlægge, hvad der er sket.

- Jeg deler jo deres bekymring. Især hvis man på et sted som dette, hvor man håndterer udsatte borgere, skal spørge en leder, om man må ringe efter en ambulance. Alle danskere skal jo kunne træffe beslutningen om at ringe til en ambulance, hvis man konstaterer, at der er noget galt, eller der er sket en ulykke, siger den tidligere efterforskningsleder.

Privatfoto

Det tog fem timer at komme til Rigshospitalet
Nanna Kirstine Dahl blev fundet klokken 8.45 den 28. april, men af hændelsesforløbet fremgår det, at hun først kørte afsted mod Nordsjællands Hospital i Hillerød klokken 10.41. Der gik altså næsten to timer, fra hun blev fundet, til hun blev kørt på sygehuset. De ansatte kan også huske, at de undrede sig over, at det gik så langsomt.

- På et tidspunkt kan jeg høre at ambulancen kommer. Så går jeg ud og spørger, om Nanna Kirstine Dahl ikke er kommet afsted før nu? Det undrer mig. Jeg havde jo opfattelsen, at det var alvorligt, siger den ansatte.

Til at begynde med bliver Nanna Kirstine Dahl kørt fra bostedet til Nordsjællands Hospital. Men hospitalet vælger at sende hende videre til Rigshospitalets særlige brandsårsafdeling, hvor hun først ankommer kort før klokken 14.

Der er altså gået mere end fem timer fra, Nanna Kirstine Dahl bliver fundet, til hun ankommer til Rigshospitalet.

Hvis hun ikke havde været udsat for denne ætsning, så ville hun ikke have været død.

— Retsmediciner Hans Petter Hougen

- Det ville jeg da som politimand også forsøge at få belyst. Hvad sker der konkret i det her tidsforløb? Har skadernes karakter ændret sig, fordi man ikke lander på Rigshospitalet før adskillige timer efter, at uheldet er konstateret? Kan det have været en medvirkende årsag til den fatale udgang? Altså at borgeren ender med at afgå ved døden?, lyder det fra Jens Møller.

TV 2 Kosmopol har også vist hændelsesforløbet til retsmediciner Hans Petter Hougen. Han er professor i retsmedicin og har i mere end 30 år arbejdet på Københavns Universitets retsmedicinske afdeling. Han har mange gange bistået politiet med retsmedicinske undersøgelser. Ifølge ham er det vigtigt at få den bedst mulige behandling hurtigst muligt, hvis man har fået et kemisk brandsår.

- Det er vigtigt at komme i en kraftig antibiotisk behandling hurtigst muligt. Der er nemlig en risiko for, at man kan få kraftige infektioner, og dem kan man også kan dø af.

Så ved ikke hurtigst muligt at komme til de relevante fagpersoner, kan man risikere at gøre skaden værre?

- Ja, konstaterer retsmedicineren.

Foto: Privatfoto

Hypotesebaseret efterforskning
Nanna Kirstine Dahl havde en den såkaldte 1:1-normering på bostedet. Det vil sige, at hun skulle være under overvågning nærmest konstant i dagtimerne og tilses af en nattevagt. En ordning, som hendes hjemkommune, Hvidovre Kommune, betalte 3,6 millioner kroner for om året.

Spørgsmålet er: Hvordan kunne det så i det hele taget ske, at hun pludselig havde store og alvorlige skader? Hvordan fik hun dem? Og hvorfor har tilsynet ikke kunnet få en fyldestgørende forklaring?

Jens Møller er med sin erfaring ret sikker på, at det er netop de spørgsmål, politiet undersøger nu.

- Man er nødt til at åbne bredt op og kigge på nogle mulige hypoteser. Det er det, der hedder en hypotesebaseret efterforskning, siger Jens Møller.

Hans Petter Hougen
Foto: Niels Knuth / TV 2 Kosmopol

Hendes hud havde ekstrem høj PH-værdi 
Udover vidneforklaringerne bruger politiet også tekniske beviser. Der er blandt andet lavet en obduktionsrapport. Imens sagen efterforskes kan der ikke søges aktindsigt i den. Men retsmediciner Hans Petter Hougen har lavet utallige af den slags undersøgelser og kan se meget mere end de fleste på billederne af Nanna Kirstine Dahls skader.

- I nogle områder på hendes hud er sårene sorte. Det kunne tyde på skorpedannelse. Men i flere områder er der bare rødt, og der er revner og huller i huden, uden at det er noget sort eller mørk skorpedannelse. Det tyder på, at det kunne dreje sig om noget basisk. Meget af det rengøringsmiddel, man bruger, er stærkt basisk.

Og hvor lang tid skal man have det på kroppen, for at man kan ende med at se sådan her ud?

- Det skal man i nogle timer, siger retsmedicineren.

PH-værdien viser, hvor ætsende et stof er. De mest ætsende basiske stoffer har en PH-værdi på 14. Klorin har en PH-værdi omkring 12. Der blev målt en pH-værdi på 11,5 i Nanna Kirstine Dahl, da hun bliver indlagt på Rigshospitalet.

Hvad er PH-værdi og PH-skalaen?

PH-skalaen er et afgørende redskab til at måle, om et stof er surt eller basisk. Skalaen spænder fra 0 til 14, hvor:

  • 0 = meget surt

  • 7 = neutralt

  • 14 = meget basisk

Både syrer og baser kan være ætsende.

I de dokumenter, TV 2 Kosmopol har fået udleveret fra Socialtilsynet, er der også en række forklaringer fra medarbejdere, der var til stede den pågældende morgen. Flere nævner netop klorin som en mulighed. Det er nemlig et rengøringsmiddel, man bruger på bostedet.

En teori er, at en ansat har glemt noget ætsende rengøringsmiddel hos Nanna Kirstine Dahl, som hun så er kommet til at påføre sig selv. Den teori berører en af de ansatte, vi har talt med i et anonymt interview.

- Det bliver nævnt, at det kan være noget rengøringsmiddel, som en kollega har glemt, efter vedkommende har gjort badeværelset rent aftenen inden. Det kan godt være, at det er det, der er svaret. Det undrer mig bare så bare, at skaderne er der på Nannas krop, hvor de er, siger den ansatte.

Retsmedicineren undrer sig også over hændelsesforløbet. Især over at Nanna ikke har spor efter midlet på hænderne. Det synes han, at hun burde have, hvis det er noget, hun selv har smurt ud forskellige steder på kroppen.

- Det undrer mig, at der ikke er nogen ætsninger i håndfladerne. Selvom vi har tyk hud i håndfladerne, så kan det alligevel undre, at der slet ikke er nogen af de spor og skader, som vi ser andre steder på kroppen. Der burde i hvert fald være lidt imellem fingrene og sådan, siger Hans Petter Hougen.

Netop det undrer også Nanna Kirstine Dahls far. Han mener ikke, at datteren selv kunne have påført sig et ætsende kemikalie.

- Hverken hænder eller fødder har syreangreb. Hun har det kun på kroppen. Det, synes jeg, rejser virkelig mange spørgsmål, sagde han til TV 2 Kosmopol tre dage før sin datters død.

En anden teori, der også bliver nævnt i de dokumenter, vi har fået udleveret, er, at en ansat er kommet til at bruge et ætsende rengøringsmiddel i stedet for sæbe til at vaske afføringen af Nannas krop. En af de ansatte forklarer:

- Hvis man har skullet tage afføring væk fra ballerne. Afføringen var jo indtørret. For at få det løsnet, så det ikke var hårdt, så kunne man måske have tænkt: Vi opløser det lige, inden vi spuler. Hvis man har villet løsne, så har man måske puttet noget på, som lige kunne det værste. Så det lige kunne blive løsnet lidt, siger den ansatte.

Retsmediciner Hans Petter Hougen synes ikke, at den teori virker helt utænkelig.

- Det kunne jo være, at hun var blevet vasket med et eller andet stof, som det slet ikke er meningen, at man skal vaske menneskehud med, og at hun ikke er blevet skyllet godt nok efter, siger retsmedicineren.

Hvor er rengøringsmidlet, som kan have forårsaget ætsningerne?
Et af de helt store mysterier i sagen er, at man ikke har kunne finde nogle flasker med rengøringsmiddel, der hvor Nanna Kirstine Dahl blev fundet.

Én af de ansatte forklarer, at hun netop den pågældende morgen kiggede efter sådan en flaske, beholder eller andet, der kunne forårsage skaderne, fordi det var mærkeligt, at hun var så ilde tilredt.

- Vi kigger jo rundt, om der er en flaske - eller whatever - der kunne have lavet de her mærker. Vi kan ikke finde noget, siger hun.

Jens Møller undrer sig også over, at det ikke har været muligt at identificere, hvordan Nanna Kirstene Dahls skader er opstået, og at der ikke er fundet noget rengøringsmiddel i Nannas nærhed.

Så ligner det jo, at nogen har indset, at man har lavet en uheldig handling den morgen og så har villet skjule det.

— Jens Møller tidligere efterforskningsleder.

- Det er mærkeligt. Især hvis der er hold forklaringen om, at man har brugt noget, man troede var sæbe, og det viser sig at være rengøringsmiddel. Så er det jo mærkeligt, at der ikke er noget på stedet. Fordi så ligner det jo, at nogen har indset, at man har lavet en uheldig handling den morgen og så har villet skjule det, siger den tidligere efterforskningsleder.

Privatfoto

Efterforskningen fortsætter
Nanna Kirstine Dahl blev behandlet på Rigshospitalet i 33 dage – mange af dagene i kunstig koma - men langsomt forværredes hendes tilstand.

Udover akut nyresvigt tilstødte også lungebetændelse og blodforgiftning. 

 Retsmediciner Hans Petter Hougen forklarer:

- Hun har jo fået nyreproblemer og bliver ved med at have dårligere og dårligere nyrefunktion. Samtidig får hun infektioner og en kraftig lungebetændelse, og så dør hun. 

- Hvis hun ikke havde været udsat for denne ætsning, så ville hun ikke have været død, siger retsmedicineren.

Ifølge Jens Møller kan efterforskningen vare i op til et par måneder. Han vil ikke blive overrasket, hvis der bliver rejst en eller flere sigtelser.

- Det kan være alt fra uagtsomt manddrab til manglende agtpågivenhed. Det kan også være at efterlade nogle personer i en tilstand, så de ikke er i stand til at tage vare på sig selv. Der er mange forskellige paragrafer, der kan komme i spil, siger den tidligere efterforskningsleder.

Nordsjællands Politi bekræfter over for TV 2 Kosmopol, at de fortsat efterforsker sagen. De kan intet sige om, hvor længe efterforskningen vil stå på.

Skrevet af: Sebastian Bindesbøll Møller & Anette Claudi
Opsat af: Mia Cassens

Link kopieret!

Seneste nyt

40-årig tilstår besiddelse af 68 kilo amfetamin

En 40-årig mand fra Amager er fredag blevet idømt ti års fængsel for besiddelse af en større mængde amfetamin samt ecstasy.

Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Dommen er faldet ved Retten i Holbæk, hvor den 40-årige tilstod, at han 11. april 2024 modtog 68 kilo amfetamin og 5,4 kilo ecstasy på en parkeringsplads i Ringsted.

Herefter transporterede han efter aftale med andre narkotikaen til først Tårnby Torv i én bil, hvorefter han i en anden bil sammen med en anden sigtet i sagskomplekset fragtede den ulovlige last til Svallerup Kirke ved Kalundborg.

Her mødtes den dømte ifølge sin tilståelse med en tredje person, hvorefter narkotikaen blev kørt til en landejendom syd for Kalundborg.

Den dømte har udbedt sig betænkningstid i forhold til eventuel anke af dommen. Han blev varetægtsfængslet efter dom.

Link kopieret!

Paludan er skyldig i at komme med racistisk udtalelse i 2019

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Partistifter Rasmus Paludan er skyldig i at have overtrådt racismeparagraffen på baggrund af en udtalelse i en video fra 2019.

Videoen blev offentliggjort på hans parti Stram Kurs' YouTube-kanal i sommeren 2019 og er filmet under en demonstration på Nørrebrogade i København.

Her siger partistifteren, at den gennemsnitlige IQ i Somalia er 68, og at det for en orangutang "vist nok" er 69.

Det er Københavns Byret, der fredag har fundet stifteren af Stram Kurs skyldig i forhold til videoen.

I fredagens dom frifindes Paludan for en anden anklage, som drejede sig om en video, som blev offentliggjort på YouTube-kanalen kort før jul i 2018. Retten mener, at der er "rimelig tvivl" om, hvorvidt det er Paludan, som er lagt videoen op på YouTube.

Paludan modtager dommen og vil altså ikke anke til landsretten. Anklagemyndigheden har mulighed for at anke inden for 14 dage.

Link kopieret!

Store udfordringer kan ramme myldretrafikken

Når mange tager på weekend fredag eftermiddag, kan snevejret stadig give problemer i trafikken.

Særligt Østdanmark har udsigt til et udbredt snevejr, som vil påvirke eftermiddagens trafik i Hovedstadsområdet og de mange danskere, der skal på tværs af landet.

- Eftermiddagens myldretrafik risikerer at blive udfordret med store forsinkelser på grund af snevejret, siger Andreas Nyholm, meteorolog ved TV 2.

Han forudser, at selv et par centimeter sne kan være nok til at give trafikale udfordringer i form af glatte veje.

- Vi så på Sydsjælland, hvordan sneen lammede trafikken i flere timer torsdag aften, lyder det fra Andreas Nyholm.

Link kopieret!

Indfaldsvej spærret efter alvorlig trafikuheld

Husumvej i Brønshøj er fredag formiddag spærret i begge retninger efter et alvorligt trafikuheld, oplyser Københavns Politi, ifølge DR P4 Trafik.

- Der er spærret på stykket mellem Haraldsvej og Skippingevej, skriver mediet.

Link kopieret!

Superligaklub tager første skridt mod kvindehold

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Superligaklubben Lyngby tager de første skridt til at etablere af eliteafdeling for kvindefodbold.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Målet er, at Lyngby kan præsentere et setup for pige- og kvindefodbolden senest til sommer.

Det første skridt i processen indebærer en afdækning af potentiale og mulighederne i og omkring Lyngby.

Klubben beskriver forløbet som en "projektfase", hvor man vil mødes med samarbejdsklubber fra blandt andet Virum, Rudersdal, Lundtofte og Holte.

Link kopieret!

Lukningstruet spillested får økonomisk støtte

Arkivfoto.
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix

I den netop fremlagte finanslovsaftale er der blevet afsat en million kroner spillestedet Jazzhus Montmartre.

Som TV 2 Kosmopol tidligere har beskrevet stod spillestedet tidligere i til at lukke på grund af økonomiske vanskeligheder, efter Jazzhus Montmartre blev forbigået ved uddelingen af statslige puljemidler til spillesteder.

Det førte til ramaskrig blandt dele af musikmiljøet, eftersom Montmartre siden 1959 har været en af landets fremmeste jazzscener og har huset store kunstnere som Ben Webster og Dexter Gordon.

De seneste måneder har Jazzhus Montmartre fået flere økonomisk rygstød.

Først besluttede et samlet politisk flertal at tildele en særlig bevilling til spillestedet på en million kroner. Dette lykkedes, men var betinget af, at Københavns Kommune ligeledes ville øge den årlige bevilling til Jazzhouse Montmartre til 1,5 millioner kroner. Dette beløb blev afsat af et enigt kultur- og fritidsudvalg i september.

Link kopieret!

Forsøg med gratis skolemad gælder fra næste skoleår

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Regeringen, SF og De Radikale er enige om finanslov for 2025, hvor der oprettes forsøg med gratis skolemad.

Det fremgår af finansloven, som er blevet præsenteret fredag.

På fredagens pressemøde fortæller børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at skolemaden er et "storskalaforsøg".

- Vi får nu et storskalaforsøg med skolemad. Det er vigtigt, at det er på alle klassetrin. Det ser jeg frem til at forhandle på plads med SF og De Radikale, siger han.

Han tilføjer at forsøger kommet til at omfatte flere klassetrin i hele landet. Det er tanken, at forsøget skal gælde fra næste skoleår.

Link kopieret!

Pernille fødte sin søn tre måneder for tidligt: Nu er hun del af ny finanslov

Foto: Nynne Frost Andersen/TV 2 Kosmopol

Der er i finanslovsaftalen afsat penge til, at forældre til for tidligt fødte kan få mere barsel.

Det siger SF's Pia Olsen Dyhr fredag, hvor aftalen er blevet præsenteret.

Dermed bliver det borgerforslag, som Pernille Louise Rohrberg Kudsk fra København og Olivia Toftegaard Eriksen fra Guldborgsund har stillet, til virkelighed.

Tilbage i september mødte TV 2 Kosmopol Pernille Louise Rohrberg Kudsk. Selv fødte hun sin søn William 14 uger før termin, hvorfor han tilbragte de første måneder af sit liv på hospitalet. Netop sønnens forløb er årsagen til Pernille Kudsks kamp for mere barsel til forældre til for tidligt fødte børn.

Borgerforslaget fik stor opbakning fra SF, der også var partiet, som bragte det med ind til forhandlingsbordet.

Læs også: Nybagt mor i svært dilemma - vil ikke opdigte stress for at passe sit syge barn

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream